Adidas adiPure 11Nova fodboldstøvler

Siger netbank nej til den smådyre AdiPure 11pro og den endnu mere pebrede AdiPure 11pro Crazylight, findes der heldigvis et billigere alternativ i samme kollektion.

Adidas AdiPure 11Nova befinder sig på niveauet under 11pro rent prismæssigt men er stadig en kvalitetsbevidst støvle.

Forskellen på Adidas AdiPure 11pro og 11Nova

Med den lave pris følger af gode grunde et mere moderat materialevalg. Her får du kun imiteret overlæder, men støvlen virker alligevel ikke billig, når du har den på. Tværtimod medvirker det syntetiske materiale til, at støvlen føles særdeles let på foden.

11Nova byder desuden på god komfort, så snart den er gået til. Det skyldes ikke mindst, at foret stadig består af ruskind, og at støvlen har indbygget anti-chok.

Sålen føles stort set magen til 11pro, selv om der er tale om en EVA udgave. Du får desuden en glimrende manøvrering på banen, da der ligesom på 11pro venter rundede Traxion 2.0 knopper på undersiden af støvlen. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan fjerne indersålen i denne model.

Køb AdiPure 11Nova hvis:

  • Du gerne vil have et billigere alternativ til 11pro, som stadig giver dig rundede knopper, anti-chok sål og god komfort.

Køb ikke AdiPure 11Nova hvis:

  • Du leder efter en støvle med ægte læder og større vandafvisningsevne.