Adidas adiPure 11pro fodboldstøvler

Adidas AdiPure 11pro er den ideelle støvle for holdets playmaker.

Det skyldes især støvlens syninger og den lave snude, som lader dig få foden godt ind under bolden, men det er også takket være midterstykkets mikrofibermateriale, der giver de optimale muligheder for at sende kraftfulde afleveringer af sted til angriberen.

Med andre ord har 11pro fantastiske sparingsegenskaber.

Sublim komfort

Modellen så dagens lys i januar 2012. Modtagelsen var en anelse blandet, for 11pro er den støvle i serien, som har ændret sig mest radikalt i forhold til det originale udgangspunkt.

Det ses især på materialevalget, hvor Adidas har valgt Taurus-kalvelæder frem for kænguru på støvlens øverste del. En ændring, mange AdiPure fans har sat sig imod, da kængurulæder føles utroligt blødt og behageligt for foden.

Selv om man nok ikke kan komme uden om, at det også er et spørgsmål om økonomi fra producentens side, byder valget af det fuldnarvede kalvelæder nu alligevel på et par fordelagtige frysegoder.

Taurus-kalvelæder resulterer i en støvle, som er yderst fleksibel og let. Samtidig er den langt mere vandafvisende end eksempelvis kængurulæderstøvler.

Da tauruslæder desuden bliver blødere med tiden, og da støvlen er foret med ruskind, vil du ende med den samme sutskolignende fornemmelse, som den klassiske AdiPure 1 gav dig.

Støvlerne er dog mere stive i starten end dem af kængurulæder, og de skal derfor gås til. Men takket være sine syninger på overlæderet mister 11pro ikke sin pasform i forfodsområdet, selv om læderet giver sig.

Derudover byder 11pro på en beskyttende belægning på forfoden, som du undgår, at den går op på grund af slid.

Fleksibel støvle med innovative overraskelser

Støvlens komfort forstærkes ikke mindst af den forhøjede hælekap, der giver dig bedre støtte, og memoryskummet, som former sig efter din fod og skaber stabilitet. Den klassiske Comfort Frame sender ligeledes følelsen af velbehag et nøk opad.

Men den byder også på en høj grad af fleksibilitet med sin bløde pasform og en tykkelse helt ned på 1 mm på udvalgte steder, hvilket endnu en gang resulterer i en støvle i letvægtsklassen.

Samtidig tillader den tynde sål, at du sætter en MiCoach Speedcell Chip fast på undersiden af støvlen, så du efter hver kamp kan se, hvor hurtigt du løb, og andre spændende statistikker. Chippen følger dog ikke med støvlerne og skal derfor købes separat.

Traxion 2.0

Med Adidas AdiPure 11pro får du ligeledes koniske Traxion 2.0 knopper, som er næsten helt runde. Det sikrer endnu en gang dit komfort- og stabilitetsniveau, men det resulterer også i mindre modstand, når du manøvrerer rundt på banen.

Da du ligeledes får en ekstra knop midt på forfoden, venter der dig en øget stabilitet, trykfordeling og acceleration. Selv om støvlen ikke er en speedmodel, kan du derfor sagtens sprinte af sted i denne model.

Køb Adidas AdiPure 11pro hvis:

  • Du vil have en let støvle med sublim komfort takket være blandt andet overlæder, memoryskum, ruskindsfor og den tynde sål.
  • Du vil have en støvle, som kan klare en regnbyge uden at gøre dine fødder våde.
  • Du synes, det er spændende at holde styr på præcis, hvor hurtigt du løber i en kamp.

Køb ikke Adidas AdiPure 11pro hvis:

  • Du ikke er interesseret i sko, som skal gås til, før du får den samme bløde fornemmelse, du kender fra kængurulæderet. Kig da på den nye Adidas AdiPure 11pro Crazylight i stedet.
  • Du har en meget bred fod. Støvlerne svarer til normal størrelse men er dog en anelse smalle over midten. Da midterstykket samtidig er af syntetisk materiale, vil skoen ikke give sig nær så meget her, som den gør ved lædersnuden. Er din fod for bred, bør du derfor lede efter en anden model som eksempelvis Nike Tiempo Legend. Drejer det sig om, at støvlen strammer en smule, kan du eventuelt forsøge at gå et halvt nummer op og se, om det hjælper

Spillere der bruger Adidas Adipure 11pro:

Som tidligere nævnt er AdiPure 11pro et oplagt valg for en spilfordeler.

Selv om den grundet sin lave vægt på kun 275 gram, sagtens kan bruges til andre spillerpositioner end midten, er det da også kendte playmakerstjerner som David Silva og Tony Kroos, der har Adidas AdiPure 11pro på fødderne, når kampen fløjtes i gang.

Andre famøse tilhængere af denne komfortable og fleksible fodboldstøvle er:

  • Frank Lampard
  • Fernandinho
  • Philipp Lahm

Adidas AdiPure 11pro Crazylight

Hvis du trods vandafvisende effekt alligevel ikke kan forene dig med tanken om, at AdiPure ikke længere automatisk er lig med kængurulæder, er der heldigvis godt nyt.

For Adidas har netop lanceret deres nyeste model i serien, hvor den populære lædertype er tilbage.

Den nye støvle i serien hedder Adidas AdiPure 11pro Crazylight. Ligesom sin forgænger har den memory skum, som former sig efter foden, og selv om støvlens Comfort Frame er skiftet ud til fordel for Sprint Frame, som er kendt fra F50 Adizero, får du derfor stadig et højt komfortniveau.

Takket være sin tynde Hybridtouch har 11pro Crazylight en vægt på kun 192 gram. Det er hele 83 gram mindre end den klassiske AdiPure 11pro. Alligvel har Crazylight ligesom sin forgænger plads til en MiCoach chip i sålen.

Alt i alt et spændende – men dog også noget dyrere – alternativ for dig, som foretrækker kængurulæder på fodboldstøvlen.