Adidas adiZero F50 fodboldstøvler

Adidas F50 adiZero er en ideel støvle til holdets angriber eller midtbanespiller. For med sin fjerlette vægt, barfodslignende fornemmelse og accelerationsøgende knopper har du de ideelle muligheder for fart, præcision og dribling.

Støvlen findes i to forskellige materialevalg. Her kan du vælge mellem læder og mikrofiber, men hvilken model, du skal fastlægge dig på, kommer helt an på, hvilke egenskaber du leder efter i en støvle.

Speedfoil og Hybridtouch

Adidas F50 adiZeros lædervariation byder på blød komfort. Med tauruslæder, som er kendt for sine vandafvisende egenskaber og fleksible touch, får du her en støvle, som går op i vægt for at få forbedret komforten.

Mikrofiberstøvlen er med sine 150 gram derfor uden tvivl den letteste af de to varianter – og faktisk også en af de letteste støvler på markedet. Overdelen er opført i det populære k-skind læderemulerende Hybridtouch, som føles både tyndt og blødt samt giver en følelse af slet ikke at have støvler på.

Støvlens hæl er opført i Speedfoil. Inspireret af nogle af verdens hurtigste sejlbåde som eksempelvis den amerikanske Oracle gør materialevalget da også sit for, at støvlen for det første er utrolig slidstærkt.

Men det lader dig også komme hurtigt fra start og bidrager dermed endnu en gang til, at F50 adiZero er en af de bedste speedstøvler på markedet. Speedfoil i sig selv er af en særdeles ufleksibel størrelse. Men da det begynder langt tilbage på støvlen, går det ikke ud over hverken komfort eller fit.

Ideel til dribling og skarpe skud

Støvlerne inkluderer det såkaldte Dribbletex. Inspireret af de helt store driblestjerner i fodbold hjælper det til at give dig et godt greb om bolden i alt slags vejr, og kontrollen føles derfor utrolig stor. Samtidig tilbyder støvlen et præcist skud.

Takket være den lave vægt og barfodsfornemmelsen kan du nemt få et godt greb, og støvlens tynde materiale giver dig en unik føling med bolden.

Også undersiden af støvlen imponerer. Her venter den ultratynde Sprintframe 2.0 sål og Speedtraxion knopsystemet, som øger accelerationen og giver hurtige bevægemuligheder på banen.

I denne AdiZero udgave er formen på knopperne stadig triangulere, men alligevel ændret en smule, så du får et aggressivt greb i græsset men nemt kan sprinte derfra og lave sidelæns retningsskifte.

Køb Adidas F50 adiZero hvis:

  • Du gerne vil have en af markedets letteste og bedste speedstøvler med stor bevægefrihed, lav vægt og god føling med bolden.

Køb ikke Adidas F50 adiZero hvis:

  • Du vægter komfort højt. Støvlen er designet til at være tynd og let, så derfor er det intet under, at den har ringere stabilitet samt manglende anti-chok effekt og beskyttelse. Barfodsfornemmelsen gælder med andre ord også, når en modstander træder dig over foden midt i kampens hede. Tager du lædervariationen, får du dog et langt højere komfortniveau. Til gengæld bliver støvlen så også det tungere.
  • Du har en meget bred fod. Adidas F50 adiZero er normal i størrelsen, men støvlens pasform egner sig bedst til almindelige eller smalle fødder. Både Hybridtouch- og læderoverdelen giver sig efterhånden, men slet ikke nær nok til, at støvlen vil kunne passes af en meget bred fod.

Spillere der bruger Adidas adiZero:

Den mest kendte frontfigur for AdiZero støvlerne er uden tvivl Lionel Messi. Faktisk er hans forhold til AdiZero så tæt, at der i 2014 udkom en ny Messi model designet af fodboldspilleren selv. Andre kendte fodboldfigurer, som tager AdiZero på fødderne inden kampen, er:

  • Robin Van Persie
  • Gareth Bale
  • David Villa
  • Jozy Altidore
  • Diego Valeri
  • Luis Suarez

Adidas F50 adiZero Crazylight

Den nyeste støvle i AdiZero kollektionen er den såkaldte Adidas adiZero Crazylight. En model, som endnu en gang formår at fjerne vægt fra den i forvejen utrolig lette støvle. Blot 135 gram vejer denne version, som da også er den letteste fodboldstøvle, du kan købe.

Her får du endnu en gang Sprintframe sål og Speedtraxion knopper. Men knopperne er blevet omfordelt og gjort mindre for netop at tilpasse sig den lave vægt.

Det betyder, at selv om du stadig får en god bevægefrihed, så tilbyder knopsystemet i Crazylight ikke det samme gode greb i græsset. Derfor har Gareth Bale, som indviede støvlerne i Champions League kampen mod Schalke 04, da også givet udtryk for, at han er i tvivl om, hvorvidt han foretrækker Crazylight eller F50.