Adidas X 15.1 fodboldstøvler

Adidas X 15.1 er topmodellen i den ene af Adidas’ nye kollektioner, Adidas X. Så det er altså en fodboldstøvle proppet med Adidas’ seneste teknologi, for at skabe den ultimative støvle til spilleren der skaber kaos hos modstanderen.

Topmodellen kommer i tre forskellige version: Adidas X 15.1, Adidas X 15.1 Skind og Adidas X 15.1 Primeknit. Alle tre tager de udgangspunkt i samme mål, men med hver sin overdel (og små andre forskelle).

Adidas X 15.1

Standardmodellen, er bygget i det såkaldte X-Skin, som er et syntetisk materiale bygget i tre lag: Et blødt materiale inderst, et tyndt lag i midten der beskytter foden og så det yderste lag, som skal være med til at give den optimale boldkontrol. Alleryderst på overdelen, finder du så Adidas’ Non-Stop Grip (NSG) teknologi. Det er i virkeligheden bare en masse bittesmå knopper, der med øget friktion, skal perfektionere boldkontrollen.

Adidas går naturligvis også efter at levere en støvle, med optimal komfort og pasform, og til det har tyskerne lagt flere forskellige teknologier ind i støvlen. Helt lavpraktisk, har man dog også bygget et par “stødpuder” kan man nærmest kalde det, på indersiden af støvlen.

Derudover har man bygget Adidas X-Cage, som er det mønster man ser på siderne af støvlen. X-Cage giver øget stabilitet i støvlen, så foden ikke “sejler” rundt i støvlen.

Til sidst, har Adidas lavet noget der til forveksling ligner Nikes Dynamic Fit Collar, som man bl.a. ser på Nike Magista Obra og Nike Mercurial Superfly, nemlig det de kalder Adidas Techfit. Som man kan se, hvis man sammenligner med de to Nike modeller, er der dog ikke tale om en helt så markant støtte til anklen, men i stedet en noget lavere støtte, i et tyndt elastisk materiale.

Sål og knopper

Indersålen på Adidas X 15.1, en rimelig klassisk sål, lavet nogen man kunne kalde syntetisk ruskind. Sålen kan tages helt ud, hvis du vil rense den. Ydersålen er lavet i det der hedder TPU, som er et stabilt og nogenlunde fleksibelt materiale.

Knopperne noget helt nyt fra Adidas, nemlig det de kalder X-Claw. Som navnet antyder, er målet at give maksimalt greb i banen, men samtidig forsøger Adidas at lave et knopsystem, der både kan bruges på almindelig græs OG på kunstgræs. Noget man normalt ikke ser, fordi det førhen har krævet to forskellige knopsystemer.

Kombinationen af ydersålen og knopperne, giver rigtig god beskyttelse med det man kalder torsion, altså vrid og drejninger i foden, så man får så stabil en oplevelse når man vender og drejer for at skabe kaos.

Pasform og bredden

Pasformen er glimrende i denne model, og har man en fod lidt bredere end normalen, kan Adidas X 15.1 godt være en mulighed, men har du en meget bredere fod, er det ikke den rigtige støvle.

Adidas forsøger at lave alle deres støvler så komfortable som muligt, og det er lykkedes ganske fornuftigt på denne model.

Adidas X 15.1 Skind

Hvor overdelen på standardmodellen, er lavet med det såkaldte X-Skin materiale, har Adidas lavet denne model, hvor overdelen er lavet i K-Lite, altså kængurulæder. Det er dog kun på spidsen af støvlen, den yderste tredjedel, som er læder. Underligt nok, er det omvendt med pløsen, hvor man skulle tro, det ville være mest oplagt med læder nederst og syntetisk materiale øverst, men her har Adidas byttet rundt.

Så har man til gengæld valgt at pille både Techfit, Non-Stop Grip eller X-Cage i denne model. Man har ganske vidst stadig samme mønster midt på støvlen, som ligner X-Cage, men som i virkeligheden bare er tryk, på samme område og altså ikke yder den støtte som X-Cage gør.

Til gengæld er det præcis samme sål og knopsystem som på 15.1, så her er der ingen ændringer.

Modellen er en smule tungere end standardmodellen og kræver en anelse mere tilvænning for foden, specielt omkring forfoden hvor læderet sidder.

Adidas X 15.1 Primeknit

I 2014 lancerede Adidas som de første nogensinde, en fodboldstøvle i vævet materiale. Idéen var at give dig som spiller, den ultimative følelse af, at have en sok og ikke en fodboldstøvle på. Teorien er, at jo mere det føles som en strømpe og jo mindre som en fodboldstøvle, jo mere kontrol har du som spiller over bolden.

Succesen var dog til at overse, så nu forsøger Adidas med Primeknit 2.0, bl.a. bygget ind i de nye kollektioner, at konkurrere med Nikes FlyKnit teknologi du bl.a. finder på Nikes Magista Obra og Nikes Mercurial Superfly.

På Adidas X 15.1 Primeknit, har man lagt Primeknit materialet på indersiden af forfoden, så man får den optimale pasform og komfort i støvlen. Yderst har man belagt støvlen med et blødt 3D lag, der skal give bedre boldkontrol sammen med øget slidstyrke.

Modsat 15.1 Skind modellen, har man ikke valgt at pille alle deres teknologier ud af denne model, så man får stadig deres Non-Stop Grip system, X-Cage på siden af foden, X-Claw knopsystem, samt Techfit støtte til anklen. Hvor Techfit på standardmodellen, dog kun er mønstret fast øverst i støvlen, og derfor kan virke lidt udsat, er den på denne model, forlænget inde i støvlen så den også sidder spændt fast nederst i støvlen.

Det skal også nævnes, at X-Cage på Adidas X 15.1 Primeknit, er en anelse mere stabilt end på den tilsvarende Adidas Ace 15.1 Primeknit model.

Lidt specielt er der at nævne omkring pløsen. Her har Adidas valgt at lave huller i den for at gøre plads til snørrebåndene. Det ser umiddelbart smart ud, men gør det lidt svært at spænde støvlerne ordentligt, uden at det dog er et kæmpe problem.