Adidas X 15.2 fodboldstøvler

Adidas X 15.2 er den første nedgradering, i forhold til Adidas X 15.1 som er den absolutte topmodel i Adidas X kollektionen. Det ses både på prisen, som typisk er omkring halvdelen af topmodellen, men naturligvis også i materialer og teknologier, der er anvendt i støvlen.

Adidas X 15.2

Overdelen er stadig syntetisk, men dog ikke X-Skin, men i stedet eXoskin, som er med til at give støvlen en lav vægt og god komfort. Forskellen er minimal, i forhold til X-Skin, men og en smule tykkere.

Vi finder både Techfit kraven for ekstra støtte til anklen og X-claw knoppesystemet, der giver optimalt greb i grønsværen, på denne model som på topmodellen.

Techfit på denne model er dog en smule anderledes. Den er en smule tykkere på denne model, men har stadig den elasticitet der er behov for, dels for at yde støtte til anklen, dels for at gøre det muligt at tage støvlen på og af.

Væk er til gengæld X-Cage på midten af støvlen, ligesom Adidas X 15.1 Skind modellen, hvor man også har fjernet den.

Ydersålen er også lavet i det såkaldte TPU materiale, som topmodellen, til gengæld finder man ikke deres Non-Stop Grip teknologi på overdelen af støvlen, og dermed har man også mindre kontrol over bolden, end X 15.1.

Det er dog værd at bemærke, at sålen på X 15.2 er solid hele vejen igennem, hvor den på X 15.1 er opdelt i to lag.

Hvis man kigger efter, og sammenligner med X 15.1 ser man, at hælen er anderledes end på topmodellen. Hælen er både lavere og bredere end på den dyre model, og derfor skal du være opmærksom på, at din fod kan risikere at glide en del op og ned i hælen, fordi den konstruktion giver mindre “greb” om anklen, og dermed mindre stabilitet.