AGF hjemmebanetrøje 2015/16

Trøjen kan pt. ikke købes i danske butikker.

1980erne var et godt årti for AGF, og netop det årti har været inspiration til AGFs hjemmebanetrøje. Trøjen har tynde, tværgående, marineblå striber, der trækker tråde tilbage til en ikonisk AGF trøje i 1980erne, og det er Hummel og AGF, der i samarbejde har lavet trøjen.

Merchandiseansvarlig i AGF, Rasmus Bjerregaard, har sagt om trøjen, at tanken bag designet har været at binde fortid, nutid og fremtid sammen og udvikle en trøje, AGF-fans i alle aldre ønsker at bære.

Trøjen er ligeså simpel, som AGFs hvide trøjer plejer at være, og detaljerne må virkelig begejstre fansene. På indersiden af trøjen står der øverst i ryggen AGFs stiftelsesår ”Anno 1880”.

Klubbens motto “Sudare Pro Comunni Causa” (Svede for samme sag) er også trykt på indersiden.

Trøjen er derudover utrolig let og lavet i svedtransporterende materiale.

Trøjen er leveret af Hummel, hvilket igen giver de her kendte vinkler som vi også ser det på Brøndbys trøje. Heldigvis er der ingen krav fra Hummels side om, at man skal bruge bestemte farver, så den mørke navyblå farve kan bruges til på disse også.

AGF hjemmebanetrøje 2015/16

AGF udebanetrøje 2014/15

Trøjen kan pt. ikke købes i danske butikker.

AGF har en meget klassisk og simpel udebanetrøje, som har fået Ceres på maven som ny sponsor, og det røde logo matcher godt resten af trøjen, som er mørkeblå.

Trøjens krave er den klassiske polokrave og fra kraven ses Hummels karakteristiske vinkler ned ad skulderne.

Trøjen er lavet i et letvægtsmateriale, som også er svedtransporterende.

AGF udebanetrøje

AGF 3. trøje 2014/15

Trøjen kan pt. ikke købes i danske butikker.

Man kan ikke påstå, at AGFs 3. trøje er hverken anonym eller kedelig. Om der har været et specifikt formål, med at lave en camouflage trøje, eller det bare har været “for sjov skyld”, er et godt spørgsmål.

Den lever dog op til det ultimative formål: At skille sig ud hvis hverken hjemme- eller udebanetrøje kan fungere. Den er dog ret tæt på udebanetrøjen i og med at den er rimelig mørk i det.

Under alle omstændigheder fik den en del opmærksomhed, da AGF viste den frem første gang, i udekampen mod Esbjerg 28. oktober 2013 pga. camouflagedesignet. Det så dog ud til at virke godt, for spørgsmålet er om Esbjergspillerne overså AGF spillerne, der vandt kampen 2-0.

AGF 3. trøje 2013-14

Legender i en AGF trøje

Med mere end 100 års historie, har der været en del legender der har båret en AGF trøje. I nyere tid er spillere som specielt Martin Jørgensen og Stig Tøfting nok de mest prominente, mens lidt ældre fans nok husker John Stampe og Lars Lundkvist også.

Og tager vi tidsmaskinen yderligere nogle år baglæns, vil navne som specielt Henry From, Aage Rou Jensen, Henning Enoksen og Poul Pedersen (Viktor Fischers morfar), ringe en klokke.

Og man kunne sagtens komme med flere navne på spillere, der har været iklædt den hvide AGF trøje, så som Marc Rieper, Morten Donnerup, Kim Ziegler, Kent Nielsen og Jan Bartram.

Om man kan kalde ham for en decideret legende er måske så meget sagt, men norske Håvard Flo blev i hvert fald utroligt populært, på trods af kun enkelt sæson i klubben. Men med 27 mål i 53 kampe i sæsonen 1995/96, hvor man bl.a. vandt pokalturneringen, huskes han af mange AGF tilhængere som en stor spiller i klubbens historie.

Efter successen i Århus, kom han til Tyskland, hvor han fik tre sæsoner i Werder Bremens trøje uden dog at slå til, inden han rundede først Wolverhampton og til sidst hjemlandets Sogndal, inden karrieren sluttede.

En hel perlerække af legender, som for manges vedkommende også hører en tid til, der er ligger længere tilbage end mange af nutidens storklubber som FCK.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 3.0/5 (2 stemmer afgivet)
AGF fodboldtrøjer, 3.0 ud af 5 baseret på 2 stemmer

2 Kommentarer

  1. Joachim Schwensen
    22. oktober 2014 at 20:11- Svar

    Det er forkert at den blev brugt for første gang mod Esbjerg i 1-5 nederlaget. I den kamp kom inspirationen til den nye 3. trøje, for dommer Kenn Hansen mente at både AGF’s hjemmebanetrøje og udebanetrøje lignede Esbjergs hjemmebanetrøje for meget. Derfor spillede de i Esbjergs udebanetrøjer, hvilket var helt grotesk. Derfor ville de lave en ny 3. trøje. Altså camouflagetrøjen.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      23. oktober 2014 at 15:00- Svar

      Hej Joachim

      Den blev faktisk brugt første gang, i en udekamp mod Esbjerg, dog den 28. oktober hvor man vandt 2-0, i stedet for i 1-5 nederlaget den 10. august, så det har jeg rettet.

      Tak for hjælpen 🙂

      Mvh Martin

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 3.5/5 (2 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv en kommentar

CAPTCHA Image

Reload Image