Den traditionsrige klub Eintracht Frankfurt, har de seneste 20 sæsoner, ført en lidt omskiftelig tilværelse i toppen af tysk fodbold.

Ligefrem at kalde dem et elevatorhold er nok at tage munden for fuld, men perioden har været langt mere ustabile, bl.a. med fire nedrykninger fra Bundesligaen, end klubben ellers har været vant til, siden man stiftede Bundesligaen i 1964.

Noget kunne dog måske tyde på, at man efter den seneste tilbagevenden til 2012, har fået stabiliseret holdet. I hvert fald har man sikret sig solide placeringer i den øverste halvdel af ligaen, pånær en 13. plads i forrige sæson.

Der er nogle spændende spillere i den nuværende trup, bl.a. med Lukas Hradecky, som klubben købte i denne sommer fra Brøndby og som har taget pladsen i målet fra start.

Derudover har man bl.a. Luc Castaignos der brød igennem i Feyenoord, men siden har haft det lidt svært. Han er dog stadig kun 23 år, og masser af tid til at få succes i en Eintracht Frankfurt trøje.

Kendte spillere i en Eintracht Frankfurt trøje

Der er mange klublegender i den traditionsrige klub, men jeg vil tage fokus på et par udvalgte.

Den største af dem alle, er måske Bernd Hölzenbein. Angriberen, der spillere i Eintracht Frankfurt trøjen i 14 år, holder rekorden for både flest mål i alt, flest mål for klubben i Bundesligaen og for flest mål scoret på en sæson. I dag er han chefscout i klubben.

Er der en der er større, er det måske Karl-Heinz Körbel. En ægte klubspiller, der tilbragte alle sine 19 sæsoner som professionel spiller, i en og samme klub. Derfor holder han også rekorden for fleste kampe i en Eintracht Frankfurt trøje, nemlig hele 602 kampe. I dag er Körbel akademichef i klubben.

Ud over de to, kan også nævnes Alfred Pfaff der vandt VM i 1954 med Vesttyskland og var 12 sæsoner i klubben. Jürgen Grabowski der vandt VM i 1974, Uwe Bein der vandt VM i 1990, begge mens de var på kontrakt i klubben. Uwe Bein havde to sæsoner i en HSV trøje, inden han kom til Frankfurt og sikrede sig en plads i Frankfurts historiebøger.

Derudover har mange andre kendte spillere haft en Eintracht Frankfurt trøje over hovedet:

  • Thomas Berthold
  • Andreas Köpke
  • Andreas Möller
  • Joachim Löw
  • Jay-Jay Okocha
  • Emre Can

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar

CAPTCHA Image

Reload Image