Fede, grimme og legendariske fodboldtrøjer

Fodboldtrøjer.

Et stykke beklædning der på samme tid kan forene og adskille mennesker og bringe minder frem hos den nostalgiske fan.

Vi har alle minder om fodboldtrøjer gennem vores liv som fodboldfan. Om det er favoritklubbens grimme 3. trøje fra dengang i 80’erne og 90’erne, eller det er den legendarisk trøje fra første gang Danmark deltog ved VM i 1986 er ligegyldigt.

Fælles for os alle er, at synes af en given trøje kan vække minder, gode som dårlige og bringe os i en sindstilstand af lykke eller aldrig glemte frustrationer fra den der finale dit hold tabte.

Herunder har vi samlet en liste af nogle af de mest mindeværdige trøjer gennem tiderne. De kan være med på listen, fordi de er blevet båret under en historisk kamp, fordi de er grimme eller fordi er hamrende flotte.

Holland EM 1988

I 1970’erne brød Holland for alvor igennem på fodboldens landkort, med totalfodbold, Rinus Michels og ikke mindst Johan Cruyff. To tabte VM finaler i 1974 og 1978 var højdepunkterne for en gylden generation af hollandske spillere.

Hollands trøje ved EM 1988

Det var dog først i 1988, at man gik hele vejen ved en slutrunde, da man med endnu en gylden generation (Van Basten, Gullit, Rijkaard m.fl.) strøg til tops ved EM i Vesttyskland, efter finalesejr over Sovjetunionen.

Det gjorde man i denne fantastiske kreation, som nogle nok vil kalde gyselig, mens andre vil kalde den kreativ eller måske ligefrem flot.

I hollandsk fodboldhistorie vil den for altid stå som den eneste trøje man har vundet et trofæ i.

Cameroun VM 1990

Endnu en landsholdstrøje – endnu en ikonisk trøje der markerer et lands indtræden på det globale fodboldkort. Ikke en trøje der står ud som hverken speciel grim eller smuk, men en trøje der med sit simple design til trods, står for en af de mest markante præstationer for et afrikansk land i VM sammenhæng.

Camerouns trøje ved VM 1990 i Italien

Selvom Marokko fire år tidligere, blev det første afrikanske land der kom videre fra gruppespillet, var det Cameroun i 1990 der for alvor satte et afrikansk fodtryk i fodboldverden.

Det hele startede, da François Omam-Biyik, med god hjælp fra den argentinske keeper, sendte Cameroun i himlen med sit sejrsmål i åbningskampen over de forsvarende verdensmestre.

Derpå fulgte et eventyr der første sluttede i kvartfinalen med et 2-3 nederlag efter forlænget spilletid. Inden da havde man slået Rumænien 2-1 og tabt til Sovjetunionen 0-4 i den indledende gruppe, mens man slog Columbia i 1/8 finalen med 2-1 på mål af nationalhelten Roger Milla.

Atletico Madrid udebanetrøje 2004/05

I starten var der intet. Altså ingen trøje sponsorer. I dag ser man kun fodboldtrøjer uden sponsornavne på maven, hvis en klub ikke har kunnet finde en virksomhed der kunne se en profitabel forretning i et sponsorat, eller ved specielle lejligheder.

Atletico Madrid 2004/05 udebanetrøje

Nogle gange er det bare som om det går lidt over gevind. Det sker gerne på enten udebanetrøjen eller på 3. trøjen, for hjemmebanetrøjen skal der jo helst ikke pilles ved.

Til sæsonen 2004/05 tog man i den spanske hovedstads klub Atlético Madrid, den lige et skridt videre. Sponsoren Columbia Pictures havde brug for eksponering af deres storfilm Superman 2, så hvad er mere nærliggende end at spørge klubben man betaler en høj sum, om de kunne spille med reklame på udebanetrøjen?

Den var klubben med på, så i 2004/05 kunne man se en Atletico Madrid trøje med et kæmpe spindelvæv og edderkop på maven med teksten “Spider-man 2” i La Liga.

Gad vide om nogle fans så filmen, efter at have set Atletico på udebane?

Vesttyskland VM 1990

Efter fiaskoen ved EM slutrunden to år tidligere på hjemmebane, skulle Vesttyskland forsøge at tage revanche ved VM i Italien, som samtidig var den første slutrunde efter Berlinmurens fald og genforeningen mellem Vest- og Østtyskland.

Endnu var det ikke et fælles Tyskland der stillede op, ej heller så man østtyske spillere på det vesttyske mandskab, men for en spiller som Thomas Häßler der blev født i Vestberlin, må det under alle omstændigheder have været en speciel oplevelse.

Og hvilken bedre måde at fejre genforeningen på, end at tage revanche for nederlaget i VM finalen 4 år tidligere, med en 1-0 sejr på det olympiske stadion i Rom over Argentina.

Vesttysklands VM trøje 1990

Det gjorde man i en trøje der kombinerede ikke bare tysk elegance, nøjsomhed og grundighed, men også markerede en nationalfølelse der formentlig har været meget høj. En helt hvid trøje, med det tyske flag på tværs af overkroppen og overarme.

En virkeligt ikonisk trøje, båret af et ikonisk mandskab, med en ikonisk træner i form af Franz Beckenbauer.

Startopstillingen i finalen bestod af, Illgner, Aughenthaler, Kohler, Buchwald, Berthold, Brehme, Matthäus, Häßler, Littbarski, Völler og Klinsmann. Kun Berthold vil i den brede fodboldforstand gå som “ikke-verdensklasse”, mens resten var på toppen af deres karrierer.

Rosario Central præsenterer: Alberto Olmedo

Nu til en af den her slags trøjer, hvor man faktisk ikke rigtig ved hvad man skal mene.

Er der noget sydamerikanere er gode til, er det at hylde deres helte. Følelser er en del af den sydamerikanske kultur, som os nordboere kunne lære en hel del af.

Rosario Central trøje med motiv af Alberti Olmedo

Nogle gange kan man dog også diskutere, om følelserne får lidt for meget magt – f.eks. som når en fodboldklub smider et billede af en af klubbens fan, berømt eller ej, på maven af deres trøje.

Oprindelsen af trøjen, og om den nogensinde er blevet båret i kamp, står lidt hen i det uvisse, men det man ser på trøjen, er et billede af den berømte argentinsk komiker Alberto Olmedo. En stor fan af Rosario Central.

Så måske ser vi en dag en udgave med et billede af Lionel Messi, med hans store hund på skødet og afbleget hår – hvem ved?

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar

CAPTCHA Image

Reload Image