Fodboldtrøjer nyheder – uge 10

Hver mandag tager vi en rundtur og kigger på nogle af de nye fodboldtrøjer, der er kommet på markedet i den seneste uge.

Denne uge ser vi bl.a. på jubilæumstrøjer, hyldesttrøjer og nye trøjer til sommerens EM for kvinder plus det løse.

Inter fylder 109 år

Eller rettere – det gjorde de i torsdags. Og i den forbindelse, offentliggjorde man en special trøje til lejligheden.

Designet i sig selv, er der ikke noget anderledes ved, i forhold til den trøje Inter bruger i denne sæson i Serie A.

Man har i stedet syet et badge på ærmet, med “109” og “Fratelli del Mondo” (Verdens brødre) på badget. Samt selvfølgelig årstallene 1908 – 2017.

Som en del af “eventen”, er der kun lavet 109 udgaver, som hver har fået numre fra 001 til 109.

Gremio 2017

Den brasilianske Serie A er ikke startet endnu. Til gengæld er der gang i både statsmesterskaberne i Brasilien og Copa Libertadores.

Gremio spillede deres første kamp i Copa Libertadores i torsdags, hvor man slog venezuelanske Zamora FC med 2-0 på udebane. I den kamp spillede man for første gang i den nye hjemmebanetrøje, som blev offentliggjort dagen efter.

Gremio hjemmebanetræje 2017

Gremio spiller traditionen tro, i en sort og blå stribet trøje, lidt lig Inter pudsigt nok, dog med en lysere blå farve, som giver større kontrast mellem stribernes farver. De hvide tynde striber mellem de brede sorte og blå striber, giver trøjen et “lettere” udtryk end det mørke og “tunge” udtryk fra Inters trøje.

Gremio har også lancerete deres udebanetrøje. Den minder til forveksling om Manchester Citys trøje, da den er hold helt i lyseblå, med undtagelse af en mørkeblå krave og samme farve på ærmekanten.

Gremio udebanetrøje 2017

Gremio er i øvrigt klubben der forstrede Ronaldinho. “Den lille Ronaldo” brød igennem i klubben før han smuttede til Europa og i første omgang PSG, for siden at slå sit navn for alvor i Barcelona.

Sveriges udebanetrøje til EM 2017

I sidste uge, var det Tyskland der lancerede både deres hjemme- og udebanetrøje til sommerens EM for kvinder i Holland. I denne uge var det så Sverige der gav os syn for sagen med deres udebanetrøje til slutrunden.

Sverige EM 2017 kvinder hjemmebanetrøje

Som vanligt spiller det svenske landshold i blåt når den gule hjemmebanetrøje ikke kan benyttes. Derfor ikke så meget nyt under solen, bortset fra det vævede mønster man ser på trøjen.

En klassisk og meget stilren trøje der er holdt i det svenske flags to farver. Enkelt og stilfuldt.

Sverige EM 2017 kvinder hjemmebanetrøje fra siden

Man kunne jo håbe på, at de svenske kvinder, sammen med både Norge, Island og Danmark, kan holde de skandinaviske faner højt og måske få revanche for finalenederlaget til Tyskland ved OL sidste sommer.

Darmstadt hylder fan

Er der noget tyske klubber gør godt, er det hyldest af og med deres fans.

I marts 2016 døde en af Darmstads trofaste fans, Johannes Heimes, efter at være blevet ramt af kræft.

Som en hyldest lod man stadion “omdøbe” til “Johannes-Heimes-Stadion am Böllenfalltor” i hele 2016/17 sæsonen og nu er man så kommet med endnu en hyldest til den trofaste fan.

Darmstadt special Johannes Heimer trøje

Til kampen i denne mod Mainz, havde man fået lavet en specielt trøje med “Du Musst Kämpfen!” på maven i stedet for den normale sponsors logo.

“Du Musst Kämpfen!” er navnet på Heimes’ fond, som han stiftede sammen med sin gode ven, tennisspilleren Andrea Petkovic.

Et rigtigt “feel good” initiativ, som bare viser hvor dygtige tyske klubber er, til at bevare forbindelsen til deres fans.

Flamengos kamp for kvinders rettigheder

I sidste uge skrev vi om Valencias specialfremstillede trøje, til markering af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.

I tirsdag offentliggjorde Adidas så en speciel Flamengo trøje til deres kvindehold, hvor man hylder kvindernes kamp for lige rettigheder verden over.

Og selvom lyserød er lidt kliché som kvindefarve, så må man også bare sige, at sammen med den sorte farve fungerer den virkeligt godt.

Flamengo special trøje til Kvindernes Internationale Kampdag Flamengo special trøje til Kvindernes Internationale Kampdag

I stedet for den normale mørkerøde farve, som i øvrigt kan ses bagerst på kraven, får man en trøje der ikke bare er speciel pga. anledningen, men også virkeligt flot og har noget “flair” over sig.

Det lyder fra Flamengo, at man ikke vil bruge trøjen i en officiel kamp. Om det betyder, at man vil benytte den i en uofficiel kamp, eller den bare bliver et samleobjekt skal vi ikke kunne sige.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar

CAPTCHA Image

Reload Image