Fodboldtrøjer nyheder – uge 9

Hver mandag tager vi en rundtur og kigger på nogle af de nye fodboldtrøjer, der er kommet på markedet i den seneste uge.

I denne uge ser vi på 4 nye trøjer fra hhv. Valencia, Shanghai SIPG, Tysklands kvindelandshold og Queens Park Rangers.

Valencia International Kvindedag trøje

Den 8. marts, altså om 2 dage, er det Kvindernes Internationale Kampdag og i ligestillingens tegn, har spanske Valencia valgt at lave en specielt kamptrøje til søndagens kamp mod Atletico Madrid (de tabte 0-3, så der var desværre ikke så meget “kamp” i trøjen).

Speciel Valencia trøje til Kvindernes Internationale Kampdag

Som sponsor ser du UN Women, som er FNs enhed skabt for at fremme kvindernes ligestilling, på maven af en trøje designet med den normale Valencia trøje til udebane.

Speciel Valencia trøje til Kvindernes Internationale Kampdag

Et rigtigt fedt initiativ, selvom kvinderne i dag har større magt og mere lighed end nogensinde, er der stadig et stykke vej til 50/50 ligestilling.

Shanghai SIPG 2017 trøje

Der er godt gang i den kinesiske opstart, med sæsonstart netop her i weekenden. Derfor kommer der også nye trøjer til de kinesiske klubber og en af de mest kendte, i hvert fald herhjemme, er Shanghai SIPG, hvor Mads Davidsen har været assistent for trænere som Sven Göran Eriksson og Andrés Villas-Boas.

Shanghai SPIG 2017 trøje frontShanghai SPIG 2017 trøje

Nu er danskeren gået fra livet på bænken som assistent, til rollen som teknisk direktør. Det på trods af, at han havde andre tilbud om at blive træner i både lidt større klubber og danske klubber.

Shanghai SPIG 2017 trøje

Den nye Shanghai SIPG trøje er ganske lækker i rød, med nogle tynde sorte striber vertikalt, som er med til at give lidt liv til trøjen.

Tysklands hjemme- og udebanetrøje til kvindernes EM 2017

Det står et EM for kvinder for døren til sommer, når 16 lande dyster om trofæet i Holland og som altid, er Tyskland blandt favoritterne.

EM 2017 for kvinder - Tysklands hjemmebanetrøje

Nu har tyskerne offentliggjort de trøjer de forsvarende mestre kommer til at benytte under turneringen og der er gået en smule retro i den, sammen med en lækker nuance af hvid til hjemmebanetrøjen.

EM 2017 for kvinder - Tysklands udebanetrøje 2

For hjemmebanetrøjen er ikke bare hvid, men “off-white”, en lækker nuance af hvid der giver et fantastisk feminint udtryk. Og så passer den lyse farve bare virkeligt godt med de sorte adidas striber.

EM 2017 for kvinder - Tysklands udebanetrøje

Udebanetrøjen har man valgt at designe, som var vi tilbage i 80’erne og 90’erne, hvor den tyske udebanetrøje typisk var grøn. Det er denne version altså også og sammen med grønne short og strømper, så er der dømt en form for heldragt i samme farve hele vejen igennem.

QPR 1967 League Cup triumf hyldesttrøje

Jeg synes noget af det fedeste, er hyldest trøjer. Hvad enten det er til Kvindernes Internationale kampdag, jubilæum eller noget helt tredje.

QPR hyldesttrøje for League Cup 1967 triumf

I sidste uge, kom den engelske traditionsklub QPR så på banen, med en ny trøje til ære for den seneste gang de kunne hæve armene og en pokal i triumf, nemlig som vinder af Liga Cup’en i 1967, altså for 50 år siden.

QPR hyldesttrøje for League Cup 1967 triumf

Ikke alene vandt man trofæet, man gjorde det også som en klub fra den 3. bedste række. Og selvom det måske var i en tid, hvor den var prioriteret lavt af de større klubber, så må man sige, at det kan kaldes noget af en triumf. Ingen ville i dag forvente, at en klub fra League One, ville finde et af de større trofæer i engelsk fodbold.

QPR hyldesttrøje for League Cup 1967 triumf

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar