Guide: Sådan finder du den bedste fodbold

Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken fodbold du skal vælge. De findes i alle afskygninger og prisklasser. Men fordi der findes så mange forskellige kan du være helt sikker på, at du kan finde en, der opfylder lige netop dit behov.

Udvalgte fodbolde

For at hjælpe dig i gang/videre med, at vælge den rette og bedste fodbold for lige netop dig, har vi lavet denne guide.

Her er, hvad du skal vide for at træffe dit valg:

Find fodbolde til alle formål her »

Hvad er en fodbold lavet af?

Fodbolde er ikke længere lavet af rigtig læder, men af et syntetisk lædermateriale. Det skyldes, at rigtigt læder absorberer vand, så bolden bliver tung, mens det syntetiske læder kaldet polyurethan (PU) ikke absorbere ligeså meget vand (hvis det absorbere noget overhovedet). Derfor er fodbolde i dette eller lignende materiale at foretrække.
Samtidig giver materialet også en blødere bold, et bedre touch på bolden, og du har bedre fornemmelse med boldens retning. Alt i alt øger  polyurethan din kontrol over og med bolden.

Andre bolde er lavet af PVC, som er et plastik materiale. De er billige og gode til de yngste spillere. Bolden er meget let og holdbar, men den kan være svær at styre, da de ofte vejer mindre end fodbolde lavet af PU.

Under boldens overflade

Der er også forskel på gummiblæren i bolden – altså den del, der rummer luften. De findes i to materialer:

  • Butyl
  • Latex

Butyl holder rigtig godt på luften og gør bolden slidstærk. Den er god, når man spiller på hårde overflader, såsom fliser eller grus.

Latex er et blødt materiale og god til fodbolde, som bruges på græs. Den holder ikke så godt på luften som butyl, og derfor skal bolde med latex pumpes oftere end fodbolde af butyl skal.

Uanset materialet, så må bolden ikke føles blød og/eller svampet når du køber den. Er bolden blød når du køber den, kan den være svær at styre og den bliver nemmere slidt.

Den rette størrelse

Fodbolde findes i flere forskellige størrelser, der passer til spillernes alder:

  • Størrelse 5 (22 cm i diameter) – fra U16 og op (U15 drenge spiller også med størrelse 5)
  • Størrelse 4 (20 cm i diameter) – fra U9 – U15 (Som nævnt ovenfor, spiller U15 drenge med en størrelse 5)
  • Størrelse 3 (18 cm i diameter) – U7 + U8
  • Størrelse 1 og 2 er minibolde til at forbedre ens teknik eller bare til at have det sjovt

Kilde: DBU.dk

Fodbolde i flere størrelser

For et barn er det både hårdt og dårligt for kroppen, at bruge en for stor bold – det kræver simpelthen for mange kræfter af barnet at spille med en for stor bold. Samtidig er det lettere for barnet, at lære at sparke rigtigt til bolden, hvis den har den rigtige størrelse. Derfor er det vigtigt, at købe en bold med en passende størrelse til dit barns alder.

Skal du blot ud og have en bold i en generel størrelse, anbefaler vi en størrelse 4. Den er gennemsnitlig og de fleste, både børn og voksne, kan more sig med den. Er det derimod en kommende fodboldspiller, som vil øve sin teknik, bør du gå efter ovenstående måleskala.

Prisen

Prisen på fodbold kan svinge fra 50 kr og op til over 1000 kr. Med som så mange andre ting, så hænger pris og kvalitet sammen.

Men det er ikke nødvendigt at købe den dyreste bold for at kunne spille i fritiden. Generelt vil en dyrere bold være nemmere at håndtere, holder formen og har ikke så stort optag af vand, når det regner. Derfor vil en dyr bold være pengene værd, hvis du på forhånd ved du ofte bruger bolden.

Vil du derimod blot have en bold i din have, som du og ungerne kan bruge hen over sommeren, så kan det være en god ide at købe en mindre dyr udgave.

I det følgende afsnit vil vi guide dig igennem forskellige anbefalinger når du skal anskaffe dig en bold.

Kend din godkendelse

Der findes flere forskellige godkendelser af bolde, som garanterer, at bolden er gennemtestet. Dem gennemgår vi her:

  • FIFA Approved/FIFA Inspected
  • NFHS/NCAA Approved
  • International Matchball Standard (IMS)

FIFA Approved/FIFA Inspected

For at opnå den godkendelse skal bolden igennem en række tests. Består bolden de første seks test, er den FIFA Inspected, mens den syvende test afgør, om bolden bliver FIFA Approved.

Ved testene undersøger man:

  • Omkredsen
  • Formen
  • Opspring
  • Vandabsorbering
  • Vægten
  • Tab af luft
  • Holder størrelse og form

Boldens omkreds bliver testet ved at pumpe bolden op og måle diamenten på ti forskellige punkter på bolden. Testen skal sørge for, at bolden bevæger sig forudsigeligt.

Formen bliver testet i samme stil som på den måde, man tester omkredsen. Her måler man dog på midten af de 16 stykker, der til sammen danner bolden. Det er forskellen mellem den højeste og laveste diameter, der sammenholdes for at finde ud af, om bolden er rund.

Opspring, vand og vægt

Boldens opspring skal være forudsigeligt, og det testes på en ståloverflade, hvor man ved hjælp af et kamera måler, hvor højt bolden kan springe.

Bolden må ikke blive for tung, når det regner, og derfor tester man boldens vandabsorberingsevne under forhold, som minder om fodbold i regn. Efter testen vejer man bolden og ser, hvor meget tungere den er blevet. Bolden skal kunne optage så lidt vand, som muligt før den kan bestå denne test.

Når vægten skal testes, bliver boldene pumpet, så det matcher med standarden og så vejes boldene. Vægten skal gerne være indenfor et interval på 420-445 gram for en bold i størrelse 5.

Udsættes for 2000 spark

Bolden skulle gerne bevare luften over tid, og FIFA tester derfor, hvor stort et tab af luft, der er ved brug. Det sker ved at pumpe den op, og efter tre dage må den maksimalt have mistet 20 procent af luften.

For at blive FIFA Approved og ikke kun FIFA Inspected skal bolden også bestå en test af, hvorvidt bolden holder størrelse og form efter brug. Bolden bliver sat på prøve ved at blive udsat for 2000 spark. Herefter testes bolden igen og dens tab af luft igen, og bolden skal fortsat holde formen og have nok luft, for at gå videre fra denne test.

Soccerworld.com har lavet en god oversigt over, hvilke krav boldene skal leve op til.

NFHS/NCAA Approved

Siden 1999/2000 har man skulle bruge NFHS Approved eller NCAA Approved bolde, hvis man har spillet skoleturneringer i USA.

Boldene findes også i Danmark, og godkendelsen betyder, at bolden skal leve op til en række krav. Bolden skal:

  • Holde formen
  • Laves af læder eller et andet passende materiale, som er vandtæt
  • Omkredsen må ikke være mindre end 68 cm og ikke større end 70 cm
  • Den må veje mellem 396-453 gram
  • Pumpes, så det matcher producentens anbefalinger

International Matchball Standard (IMS)

Modsat FIFAs mærkninger er IMS-mærkningen gratis, og kravene er mindre end ved FIFAs mærkninger. Testene her omhandler:

  • Vægt
  • Omkreds
  • Form
  • Tabt af luft
  • Vandabsorbering
  • Opspring

Testene svarer til FIFA Inspected, men IMS giver altså ikke adgang til at blive brugt i FIFAs turneringer.

Vælg bold efter formål

Der findes mange forskellige fodbolde. Vi har samlet de overordnede kategorier og kommer med et par bud på de bedste bolde indenfor hver kategori, så du har noget at gå efter, når du skal købe din fodbold.
Kategorierne er:

  • God kampbold
  • Kampbold/træningsbold
  • Bold til kunstgræs/grusbane
  • Indendørsbold
  • Strandbold
  • Minibold

Fodbolde til forskellige formål

Se flere bolde til forskellige formål her »

God kampbold

Gode kampbolde kaldes på engelsk premium match balls og er, som navnet antyder, de bedste kampbolde på markedet.

De er også de dyreste bolde, fordi de er lavet med de bedste materialer for at leve op til en række krav, så de kan blive FIFA Inspected eller FIFA Approved. Det betyder, at de er godkendt til at blive brugt i FIFAs turneringer, Champions League og de største ligaer i Europa.

Kampbold/træningsbold

Almindelige kampbolde og træningsbolde er skridtet ned fra topboldene. De kan fortsat have en mærkning som FIFA Inspected, NFHS eller NCAA Approved eller være IMS-godkendt. Det er slidstærke bolde, som du kan have råd til at købe flere af til sine træninger, og det vil nok være denne type bold, som de fleste spillere har brug for.

Bold til kunstgræs/grusbane

Der er lavet bolde, som er udviklet specielt til grusbaner og kunstgræs. De er lavet stærkere end almindelige bolde for at kunne klare underlaget, som slider lidt hårdere på bolden.

Hvis du generelt spiller på fliser eller asfalt, er det disse bolde du skal lede efter.

Indendørs

Bolde til indendørsfodbold er lavet, så de har en anelse mindre opspring for at passe til de lidt mere snævre baner. Desuden er de lavet lidt stærkere end almindelige bolde for at klare spillet på bander og vægge.

Strandbold

Der findes også bolde lavet specielt til stranden. De er blødere udenpå, så de er mere behagelige at sparke til med fødderne.

De er som regel også helt vandtætte og lavet mere slidstærke, så de kan klare spillet i sand.

Minibold

Boldene er i størrelse 1 og 2 og bruges til enten børn, for at forbedre teknikken eller bare fordi det er sjovt.

Minibolde kan købes i sportsbutikker, på nettet og i større supermarkeder. Brug den, hvis du vil træne din teknik, men sats ellers på en af de øvrige bolde.

Find fodbolde til alle formål her »

Plej din bold

Jo bedre du tager dig af din bold, jo længere vil den holde. Det gælder især for de lidt dyrere bolde. Vores anbefalinger er:

  • Sid og stå ikke på din bold
  • Spil ikke alt for meget op ad en væg – det kan ødelægge boldens form
  • Fjern det værste snavs og jord fra bolden, når du har spillet med den. En varm klud vil kunne klare det. Hvis ikke det er nok, så brug mild sæbe eller en rensemiddel til syntetisk læder. Du må aldrig bruge skrappe rengøringsmidler. Det kan ødelægger syningerne og dermed din bold
  • Det er en god ide at vaske bolden efter brug. På den måde holder den formen
  • Brug heller ikke en hård vandstråle til at rense bolden, da vandet kan trænge ind i bolden. Hvis bolden er våd, så brug den ikke, når temperaturen er under frysepunktet
  • Ekstrem varme eller kulde er heller ikke godt for bolden. Lad derfor være med, at efterlade den i en varm bil
  • Efter endt spil, så læg bolden et tørt sted. På den måde suger bolden ikke fugt til sig og formen holder sig længere

Pump den rigtigt op

Det er naturligvis vigtigt at pumpe sin bold op, så længe du husker at følge forhandlerens anvisninger. Som regel betyder det, at bolden skal have et lufttryk mellem 0,6 og 0,8 BAR.

Det anbefales at bruge en måler for at få den helt præcise mængde luft i bolden. Select har lavet en analog og en digitalmåler til dette formål:

Der findes mange forskellige boldpumper, og de fleste har den funktion, at de pumper luft ind, både når man trækker pumpen ind og ud.

Select boldpumpe
Boldpumpe fra Adidas

Adidas og Select har lavet hver deres bud på en pumpe, som du kan se et eksempel på ved billederne.

Uanset hvor god bolden er, så vil den miste luft over tid. Ved nogle bolde, som regel de billige, tager det ikke mere end et par dage. Det er derfor en god idé at tjekke lufttrykket i bolden med jævne mellemrum.

Det kan nemlig ødelægge bolden eller spillet, hvis bolden ikke er pumpet rigtigt.

Ventilolie
Ventilolie.

Inden bolden pumpes første gang er det en god idé at komme et par dråber ventilolie ned i ventilen. Det forlænger levetiden og gør det nemmere at sætte pumpen ned i ventilen.

Hvis du ikke har ventilolie kan du også bruge silikoneolie, silikonespray eller glycerinolie.

Det er også en god idé altid at gøre pumpens nål fugtig, inden man bruger den. Her kan man også bruge ventilolie.

Derudover anbefaler producenterne, at man lukker lidt luft ud af bolden efter brug for at mindske trykket på sømmene i boldens overflade. Men husk altid at pumpe den op igen inden brug.