Guide til at streame EM på ferien

Den 10. juni er dagen som mange fodboldfans verden over, primært europæiske, har ventet på lige siden den 13. juni 2014, hvor Tyskland blev verdensmestre. Det er nemlig dagen, hvor der endelig er slutrunde igen, når det skal spilles EM i Frankrig, og Europas bedste mandskab skal findes blandt de 24 deltagere. Desværre er det som bekendt ikke med dansk deltagelse, men der kommer uden tvivl til at være mange mindeværdige kampe alligevel, når nogle af verdens største stjerner mødes på grønsværen.

Hvis man vil se slutrunden i TV, kommer det ikke til at kræve de helt store investeringer, da denne går under public service, selvom der ikke er dansk deltagelse. Det betyder, at det bliver DR og TV2 der kommer til at sende kampene, og de kanaler har langt de fleste adgang til. Det betyder samtidig, at de kan ses på DR’s app eller på TV2’s streaming tjeneste TV2 Play, hvor førstnævnte er gratis og sidstnævnte er i den billige ende med 99 kroner for live versionen. Hvis du ingen præferencer har for dækning eller kommentatorer, er der ingen grund til at vælge TV2 Play, da DR er gratis at benytte. Begge tjenester streamer samtlige kampe fra slutrunden.

Datoerne for slutrunden er som altid fra midt juni til midt juli, hvilket for mange er ensbetydende med ferie. Selvom det er inden industriferien går i gang, er der mange der er på ferie i perioden. Mange fodboldfans har fuldstændig styr på datoerne, og kunne ikke drømme om at arrangere en ferie i den periode, men for andre kan den være glippet. Dette er en guide dig, der skal på ferie mellem den 10. juni og den 10. juli, som gerne vil se EM og dermed er afhængig i at kunne streame det. Der er to typer af ferie, som der er taget højde for, ferie i Danmark og ferie i udlandet.

Det skal du bruge for at kunne se EM i Fodbold på farten

• En enhed der kan vise video – smartphone, tablet eller bærbar
• DR TV app’en / TV2 Play
• Internet – bredbånd eller data abonnement

Det er svært at sige med sikkerhed, hvor mange megabyte en fodboldkamp svarer til, da det kommer an på kvaliteten der vælges, og hvilken enhed den ses på. YouSee har dog tidligere lavet en undersøgelse der viste, at en times afspilning på TV2 Play ”kostede” i omegnen af 600 MB, hvilket betyder at en kamp svarer nogenlunde til 1GB for en kamp. Med omkring 50 kampe til slutrunden betyder det altså, at skal du se samtlige kampe, kommer det til at koste dig minimum 50 GB i data. Der er nok ikke mange, der skal se samtlige kampe, og sandsynligvis er det kun en uge eller to det drejer sig om, hvor man holder ferie og derfor ikke kan se kampe i sit TV. Alligevel er der taget udgangspunkt i at behovet er samtlige kampe og de ca. 50 GB data der skal til.

Ferie i Danmark

Hvis du holder ferie i Danmark er der ikke så meget du skal være opmærksom på, udover at du skal sørge for, at der er god dækning, hvilket som absolut minimum vil sige 3G og naturligvis hellere 4G. Derudover skal du sørge for at dit abonnement, hvis det er en telefon indeholder meget data. Har du eksempelvis 3, er den største pakke du kan vælge 40 GB, hvilket vil være tilstrækkeligt, da slutrunden dækker over 2 forskellge måneder, hvor størstedelen af kampene falder i juni, mens de resterende falder i juli. Du kan læse mere om priserne på deres abonnementer her. Et mobilt bredbånd abonnement med 100GB koster typisk et par hundrede kroner, hvor du som regel binder dig i et halvt år. Hvis du opretter et mobilt bredbåndabonnement, kan du oprette forbindelse til dette via tablet, bærbar eller smartphone, medmindre du vælger en dongle, så er du låst til computeren. Fordelen ved at benytte denne mulighed er, at andre også kan være online imens, og du derfor har mulighed for at få fred til at se fodbold. I Danmark er det som regel sådan, at hvis man kommer ud over indholdet af data i ens abonnement bliver hastigheden sat betragteligt ned, og kommer derfor ikke til at have en økonomisk betydning, udover at det vil blive svært at live sport med en langsom forbindelse.

Ferie i udlandet

Det er når du skal holde ferie i udlandet, at du skal være meget opmærksom på brug af data. De fleste husker måske en opblæst sag omkring den odenseanske borgmester Anker Boye, der fik en gevaldig regning for roaming i udlandet, og selvom den var ekstrem, så forstår man godt hvorfor, hvis man kigger lidt på tallene. I Tyrkiet koster roaming, altså brug af data, 90 kr. pr megabyte, hvilket vil sige det ville koster dig ca. 90.000 kroner at streame en EM kamp eller intet mindre end 4,5 millioner kroner at se hele slutrunden. Dit abonnement ville naturligvis blive lukket længe inden, men det kan stadig efterlade en gevaldig regning at slå roaming til.

Flere og flere teleselskaber såsom 3, Telia og CBB er dog begyndt at indføre udenlands roaming uden merpris i deres abonnementer, så man frit kan benytte sin smartphone eller tablet i udlandet, dog er der sat en begrænsning på i antallet af megabyte, hvilket typisk er omkring 10 GB, hvilket altså betyder at du ikke kan se en hel slutrunde, men dog kan se ugens vigtigste kampe, hvis du er på ferie i eksempelvis Spanien eller Grækenland, hvis ellers dækningen er god nok. I langt de fleste tilfælde vil det dog være at foretrække at få adgang til hotellets WiFi, da dækningen på de populære ferieøer generelt ikke er imponerende.

Kræver dansk IP adresse

For at bruge DR’s APP eller TV2 Play kræver det dog, at du befinder dig i Danmark, eller logger ind via den dansk IP adresse. Hvis du vil benytte dig af en af disse, skal du altså oprette en VPN op, og dermed få en dansk IP adresse. Du kan nemt google dig til dette, og det er på ingen måde i strid med nogen lovgivning.

Kort sagt

Hvis du gerne vil se Ronaldo, Zlatan, Hazard, Lewandowski, Sergio Ramos og alle de andre på streamning, skal du sørge for at have en masse data, ellers kan det hurtigt blive en meget dyr fornøjelse.