Historiske fodboldkampe

Vi husker dem alle. De der kampe.

Hvor pulsen er helt oppe i Mount Everest højder, uanset om man er på stadion eller sidder på skærmen i sofaen, på pubben eller foran storskærmen på Bryggen.

Kampene man aldrig glemme, med de ikoniske øjeblikke, der ikke bare afgør kampe, men også printer ukendte spilleres navne i vores hukommelse for evigt.

Sensationer, overraskelse, gennembrud, intensitet, had, flot fodbold og historiske øjeblikke der markerer skift i fodboldens verden. Det hele i én stor gryde.

Vi har samlet nogle af disse opgør, så du kan genoplive store øjeblikke og genopfriske hukommelse, med en tur “down memory lane”.

Vesttyskland – Holland 2-1

De forsvarende europamestre fra Holland mod de tabende finalister fra VM fire år tidligere.

Van Basten, Rijkaard, Gullit fra AC Milan, mod Klinsmann, Matthäus og Brehme fra Inter.

På San Siro i Milan, med 74.559 tilskuere på lægterne.

To kæmpe hold der mødtes allerede i 1/8 finalerne, efter en skuffende indsats af Holland i den indledende gruppe, hvor man måtte nøjes med 3. pladsen i Gruppe F, bag England og Irland. I øvrigt efter lodtrækning mellem Holland og Irland.

Og det blev lige præcis så intens en kamp som man som tilskuer, havde håbet på. Spillet var ganske fint, men intensiteten og rivaliteten mellem de to hold, var ikke til at tage fejl af.

To røde kort efter kun 22 minutter. En tvivlsom dommerindsats og store spillere over hele banen, gav en legendarisk kamp.

1. halvleg var en lige affære, med tyskerne med de bedste chancer. Det var dog i 2. halvleg, at det for alvor tog fart.

6 minutter inde i 2. halvleg gjorde Klinsmann det onde ved Holland, da han betjente Guido Buchwalds indlæg som fortjent og sendte bolden i det hollandske bur.

2. halvleg forsatte som en lige affære, med chancer til begge hold, men med tyskerne som de mest effektive som vi kender dem.

Med 5 minutter igen, tog Andreas Brehme sagen i egen hånd, da han med det kolde højre, kort inde i feltet, sendte bolden i en utagelig bue rundt om er par hollandske forsvarere og Hans van Breukelen.

2-0 med 5 minutter igen og Holland var for alvor presset. Kort før tid lykkes det så Marco van Basten at trække et tvivlsomt straffespark, som Ronald Koeman scorede sikkert på.

Tættere på kom hollænderne dog ikke og dermed kom revanchen for tyskerne, efter nederlaget i EM semifinalen to år tidligere på hjemmebane.

1/8 finale VM 1990
San Siro, 74.559 tilskuere

Barcelona – Fortuna Düsseldorf 4-3

Det lyder som et umage møde, for de af os der ikke var store nok, eller i det hele taget født, dengang da Fortuna Düsseldorf kom hele vejen til finalen i Europa Cup’en for Pokalvindere.

Men klubben var faktisk den tyske pokalturnerings alt dominerende mandskab i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, med tre finaler i rap og to titler.

Det var dog ikke som vindere af DFB Pokal, at klubben trådte ind i turneringen i sæsonen 1978/79, efter et nederlag til FC Köln i finalen sæsonens før.

Men det var ikke de to hold i sig selv, der gør kampen ikonisk. Men derimod forløbet.

To mål indenfor de første 10 minutter, et til hver mandskab, kickstartede en vild 1. halvleg, hvor Barcelona kom foran to gange, men Düsseldorf med vanlig tysk stædighed og sejrsvilje, svarede hurtigt igen begge gange.

Sjovt nok fladede det hele ud i anden halvleg, i hvert fald målmæssigt. Chancer var der nok af, men da ingen af holdene formåede at få nettet til at blafre i 2. halvleg, måtte man derfor ud i forlænget spilletid.

Her kom der gang i scoringen igen. Barcelona bragte sig på 4-2, men igen viste tyskerne en utroligt vedholdenhed, da man reducerede til 3-4 seks minutter før tid.

Tættere på kom Fortuna ikke. En storartet præstation af den tyske underdog, med en præstation der var Barcelona ligeværdig, endte desværre ikke lykkeligt.

Til gengæld kunne spanierne føje den første titel af fire i turneringen, til pokalskabet.

Europa Cup for Pokalvindere finale 1979
St. Jakob Stadion, 58.000 tilskuere

Deportivo Alaves – Liverpool 4-5

Et engelsk storhold, nogle ukuelige spanske spillere, masser af mål, en hollandsk legendesøn, en ung Michael Owen og en endnu yngre Steven Gerrard udgjorde ingredienserne i en finale, der endte med at krone en sæson for Liverpool, som hævede dem op fra det seneste årtis middelmådighed, til 3 trofæer på én sæson.

Hvor hold som Porto, Roma og Barcelona havde været på menuen for det engelske storhold, på deres vej til finalen, må man sige, at Alaves havde haft en smule mere hele med deres lodtrækning.

Inter, Rayo Vallecano og Kaiserslauterne var de tre modstandere i hhv. 1/8, kvart- og semifinale for spanierne, der slagtede Kaiserslauterne samlet 9-2 i semifinalen.

Men netop den store afklapsning af tyskerne, måtte aftvinge respekt, selvom ingen kunne være i tvivl om, at målt på navne på holdkortet, historie, fanbase og økonomiske kræfter, var Liverpool store favoritter.

At Alaves overhovedet kunne byde Liverpool op til kamp, må bare siges at være en kæmpe præstationen.

Efter et kvarter, havde Babbel og Gerrard bragt englænderne foran 2-0. Stædigt kæmpede Alaves sig tilbage, men modtog endnu et slag, da man kort før pausen måtte indkassere et straffe og efterfølgende mål, så man gik til pausen nede 2-3.

Den store profil hos Alaves, Javi Moreno, bragte dog balance i regnskabet kun 4 minutter inde i 2. halvleg. Liverpool legenden Robbie Fowler afløste Emile Heskey midtvbejs i 2. halvleg og efter 10 minutter på banen, kunne han så igen bringe englænderne foran.

At give op var dog ikke en mulighed for de spanske underdogs. To minutter før tid steg Jordi Cruyff til vejrs på et hjørnespark og sendte kampen i forlænget spilletid.

At det var lige netop Jordi Cruyff der scorede det mål, fortalte meget godt en historie om et spansk mandskab der bestod af spillere samlet fra nær og fjerne fra både næst- og tredjeøverste hylde.

I den forlængede spilletid, løb heldet og kræfterne dog op for spanierne. Det hjalp naturligvis heller ikke, at brasilianske Magno blev sendt tidligt i bad efter 8 minutter af den forlængede spilletid, efter en alt for voldsom tackling.

Vi skulle dog helt frem til 4 minutter før tid, før afgørelsen kom. Igen så Alaves rødt, denne gang mere kontroversielt, da anfører Karmona måtte efterlade sin holdkammerater.

Det hele kulminerede for spanierne, da Gelfi steg til vejrs på det efterfølgende frispark fra Gary McAllister og sendte bolden i eget net.

Nede med to mand og kun 4 minutter tilbage, kunne Alaves ikke svare igen. Dermed sluttede eventyret og Liverpool kunne snuppe sit 3. trofæ i sæsonen.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar

CAPTCHA Image

Reload Image