Nike Mercurial fodboldstøvler

En fodboldstøvle der føles som at have strømper på, med forstærket støtte til vendinger, og forbedret touch på bolden? En revolution, har ramt fodboldstøvler.

Cristiano Ronaldo bruger dem. Eden Hazard også. Franck Ribéry såmænd også. Og man kunne blive ved.

Nikes absolutte topstøvle, er populære blandt de absolutte topspillere. Og det er ikke uden grund.

I 1996 så Nike Mercurial for første gang dagens lys. Med brasilianske Ronaldo, som den store inspiration, udviklede man en støvle, der skulle give spillere som Ronaldo, mulighed for at udnytte deres styrker endnu bedre:

  • Acceleration
  • Fart
  • Retningsskift
  • Driblinger

Derfor er der nogle egenskaber, der er essentielle for Mercurial at leve op til:

  • Støvlen skal føles naturlig at have på
  • Den skal veje mindst muligt
  • Spilleren skal føle, at han/hun har 100% kontrol over bolden, trods den høje fart
  • Optimalt greb i banen, så man kan skifte retning ofte og under høj fart

Nike Mercurial fodboldstøvler – Explosive Speed

Nike Mercurial Superfly Rød Guld SortNike Mercurial Superfly Orange Hvid SortNike Mercurial Superfly Grøn Rød Sort

Som navnet antyder så er støvlen lavet til spillere der har masser af fart og eksplosivitet og acceleration i deres spil. Derfor kan det heller ikke overraske, at Mercurial er lige præcis de foretrukne støvler for Cristiano Ronaldo, naturligvis i sin egen udgave “CR7”. Udover Ronaldo benyttes Mercurial også af spillere som vores egen Nicklas Bendtner, ligesom Neymar og Zlatan også bruger Mercurial støvlen fra Nike.

Man kunne argumentere for, at netop det at Bendtner bruger støvler, der er udviklet med henblik på fart og acceleration underbygger den førnævnte pointe med, at bare fordi Nike har forsøgt at udvikle fodboldstøvler med specielle egenskaber for de enkelte positioner på banen, betyder det ikke, at man ikke kan vælge en støvle fra en anden kollektion end den man egentlig “passer i” som udgangspunkt. Mercurial kollektionen kommer i varianterne “Superfly”,  “Vapor”, “Veloce” og “Victory”.

Her kan du læse meget mere om Nike Mercurial og de forskellige varianter.

Mercurial Superfly

Superfly, er den nyeste og ikke mindst mest dyreste model i Mercurial kollektionen. Ikke mindst med introduktionen af Dynamic Fit Collar, den lignende støtte omkring ankel og det nederste af benet, der også ses på Nikes Magista-kollektion, er en helt ny måde, at designe fodboldstøvler på.

Dertil kommer en golfbold-lignende overflade for bedre boldkontrol, Nikes All Conditions Control teknologi der skulle give samme boldkontrol uanset vejret, glasfiber sål for at give fleksibilitet og et minimum af vægt, ja sågar et specielt ekstra klæbende materiale på forsiden, igen for at give bedre boldkontrol.

I det hele taget er det tydeligt at Nikes to primære fokusområder på Mercurial serien er boldkontrol og vægt. Vægt for at optimere spillerens topfart og boldkontrol så spilleren samtidig undgår at tabe bolden. Det giver jo rigtig god mening og lige præcis med Mercurial Vapor IX har den fået alt hvad den kan trække.

Mercurial Vapor

Indtil introduktionen af Superfly, var Vapor den absolut topmodel i Mercurial kollektionen. Heldigvis, kan man sige, at Nike ikke har skruet ned for Vapormodellens kvalitet, men blot skruet op for den i Superfly. På den måde ved man stadig, at man for en topstøvle med Mercurial Vapor.

Jeg har i øvrigt, sammenlignet priser på Nike Mercurial, og fundet laveste priser her.

Mercurial Veloce

Stadig med fokus på fart og boldkontrol, er Mercurial Veloce den mellemdyre udgave i kollektionen. Et andet materiale (mikrofiberet GT Soft), ingen All Conditions Control, men stadig glasfiber i sålen giver en billigere støvle, men stadig en støvle velegnet til den hurtige spiller.

Mercurial Victory

Hvis man skal være lidt fræk, er Mercurial Victory billig-udgaven i Nike Mercurial kollektionen. Derfor passer den godt til hygge-spilleren eller nybegynderen. Den er stadig velegnet til den hurtige spiller, men som den tungeste af de tre varianter, er det også tydeligt hvad formålet med Victory IV: At give kunden en billigere løsning.

Historien om Nike Mercurial

De spæde skridt til fødslen af Mercurial siloen, blev taget i 1996. Her mente Nike, at tiden var inde til at skabe en støvle, der kunne skabe de perfekte rammer, for datidens største landshold, der forsvarende verdensmestre fra Brasilien.

Den absolutte verdensstjerne var Ronaldo, CR9, der med sin fart, sin boldkontrol og evnen til at kombinere dette, personificerede den type spiller, Nike ønskede at give det bedst mulige værktøj.

Det kom der altså en helt ny silo ud af – den der i dag, er Nikes topsilo, uden at vi fornærmer nogen. Jeg har taget et historisk kig på udviklingen af Mercurial støvlen, naturligvis med topmodellen Vapor som udgangspunkt.

1998 – Hvor det hele begyndte

I 1998 lancerede Nike, hvad der dengang var en revolution af markedet for fodboldstøvler.

To år tidligere, mente Nike det var tid til, at skabe en støvle, der matchede tidens hotteste talent: Ronaldo Luís Nazario de Lima – eller “Den rigtige Ronaldo” om man vil.

Dem der kan huske Ronaldo, husker ham for at kombinere stor fart, med en fantastisk boldkontrol og skarpe vendinger. Alle tre egenskaber, som Nike ville bygge en støvle op omkring.

For at opnå det, gik man i fodsporene på atletikverdenen, for at optimere grebet i banen, samtidig med at man gik væk fra kænguru-læder, til fordel for syntetisk materiale.

Derudover reducerede man tykkelsen på sålen, fra 3mm til 1,75mm. Det lyder ikke af meget, men nærmer sig en 50% reduktion, hvilket er meget når det handler om vægten på støvlen.

Sidst men ikke mindst, fik man inspiration fra chassiet på racing-motorcykler, og lagde et tyndt lag klæbende materiale, på støvlen overdel for at optimere boldkontrollen.

2000 – Det kunne blive hurtigere

Hvis nogen troede, at Nike havde noget perfektion, med udgivelsen af Mercurial to år tidligere, beviste Nike det modsatte, i år 2000.

Nike præsenterede en endnu hurtigere støvle, som de også begyndte at lege med i forskellige udgaver, som en del er deres Alpha Project.

Det udmøntede sig i følgende udgaver:

  • Mercurial R9
  • Air Zoom Italia
  • Match Mercurial
  • Air Zoom Mercurial

2002 – Nike Mercurial Vapor

I 2002, kom så den første decideret Vapor-model i Mercurial siloen. Med inspiration fra de hurtigste biler, var fokus på yderligere forbedringer, specielt på området omkring sålen, så man kunne optimere spillerens følelse af, at have god kontakt mellem fod og banen.

Man gjorde alt hvad man kunne, for at gøre støvlen endnu lettere – helt ned til hvilken lim der blev brugt og hvilken tråd, der blev brugt til syningerne.

Det var også med introen af Vapor, at der for første gang kom fokus på, at udvikle en støvle specielt egnet til kvinder.

Den amerikanske stjerne Mia Hamm, og hendes landsmand Brandi Chastain, begyndte at bruge denne støvle, og var hovedpersonerne i udviklingen af en speciel Vapor til kvinder, i årene efter.

2004 – Nike Mercurial Vapor 2

I 2004 fortsatte udviklingen af Mercurial siloen, og ikke mindst Vapor som topmodel.

Fokus var forsat på at øge spillerens fart, og denne gang gjorde man f.eks. hælkappen større, for at give en oplevelse af bedre støtte og derigennem bedre fod-til-bane fornemmelse.

Til Ronaldos egen version, Mercurial Vapor II R9, viste Nike også, at man stadig havde mod til at lege med forskellige designs på støvlen – i form af en decideret guldstøvle.

2006 – Nike Mercurial Vapor 3

Med den 3. udgave af Vapor, så vi også for første gang, brugen af Teijin mikrofiber, i Nikes jagt på konstant optimering af støvlens komfort.

Hele tiden, arbejdede Nike med optimeringen af komfort, igen med forbedringer til hælen i form af brugen af carbon til hælkappen, samt en ekstra stødpude i hælen.

Samtidig “opfandt” Nike et sål i to lag, for at øge fleksibiliteten i støvlen, til de mange vendinger i høj fart.

2008 – Nike Mercurial Vapor SL

En støvle på 185 gram, hvad kalder man den? Jeps du har gættet det: Noget med SuperLight – og så var Nike Mercurial Vaport SL født.

I 2006, fik Nike ny mand i direktørstolen, i form af Mark Parker. Med hans komme, blev der rusket godt op i tingene, og alle designteams i den amerikanske gigant, fik 100% fri tøjler, til at gentænke designet uden at tænke i begrænsninger.

Med dele produceret i tre forskellige lande, og en støvle produceret udelukkende i carbon, endte man altså ud med en støvle der kun vejede 185 gram – perfekt til den hurtige spiller.

En lille detalje man vil se, hvis man får fingrene i en af disse støvler er, at Nike gik væk fra deres “bladede” knopper, for i stedet at benytte knopper der i den grad mindede langt mere, om de gode gamle faste knopper.

Et interessant træk, som helt sikkert også var et udtryk for de nye tilstande, i Nikes innovationsfadeling.

2008 – Nike Mercurial Vapor IV

Med Vapor IV, som reelt var den 5. version af Vapor støvlen (Hvis man tænker på SuperLight versionen som en selvstændig udgave), fik man igen syn for sagen, når det kom til Nikes innovative mod.

For at skabe en super aerodynamisk støvle, lavede man en top på støvlen, i Teijin mikrofiber, der dækkede snørrebåndene. Et design, ingen havde sat på en fodboldstøvle før, men som nogle nok kunne genkende fra atletikverdenen.

Samtidig introducerede man et helt nyt “chassis”, eller skelet om man vil, til støvlen, lavet i glasfiber, for at øge overførslen af kraft fra ben og fod til banen, så hurtigt som muligt, når spilleren sætter af til acceleration.

Som med SuperLight versionen fra samme år, var de “bladede” knopper også væk på denne model. De kom dog hurtigt igen.

2009 – Nike Mercurial Superfly

Med 2009 versionen af Mercurial Vapor, introducerede Nike også for første gang, deres Flywire teknologi.

Igen søgte Nike inspiration fra den virkelige verden, og med udgangspunkt i konstruktionen af hængebroer, fik amerikanerne konstrueret en teknologi, der i form af tråde optimerede støtten til foden og samtidig mindsker vægten på støvlen.

Med modellen, genindførte man de “bladede” knopper, i en letvægtsudgave, samtidig med, at man gik fra to lag i sålen, til hele syv!

2010 – Nike Mercurial Superfly II

Det sker jo fra tid til anden, efterhånden ret ofte, at producenterne præsenterer ikke bare nye støvler, men også nye teknologier til at bygge støvlerne med.

Med Superfly II modellen, kunne man fremvise Nike Sense teknologien, der optimerede følelsen af greb i banen, i form af forbedrede knopper.

Inspirationen kom fra geparder, og Cristiano Ronaldo var stjernen der ikke bare promoverede, men også tjente som leverede forståelse for, hvad en hurtig spiller har behov for i en støvle.

2011 – Nike Mercurial Superfly III

Den tredje generation af Vapor Superfly, blev endnu engang primært forbedret der, hvor det handler om greb i banen.

En støvlesnude med ekstra friktion der giver ekstra greb, og tre lag i samme del af støvlen der øger farten i vendingerne.

Toppen af støvlen, blev produceret i et komposit materiale, og var blevet forfinet endnu mere – igen for at skabe yderligere fart, som resultat.

2012 – Nike Mercurial Vapor VIII

Version 8 af Vapor støvlen, introducerede et nyt knopsystem, med ekstra støtter på knopperne og en knop i midten, samt en sænke støvlesnude. Det hele handler om fart og med dette knopsystem, kunne spilleren overføre endnu mere kraft fra fod til banen i afsættet.

Teijin overdelen gav godt med greb i bolden, og samtidig byggede sålen om, så den nu bestod af fiberglas, modsat tidligere hvor det har været carbon.

Sidst men ikke mindst, gjorde man hælen blødere, for at øge komforten.

2013 – Nike Mercurial Vapor IX

Med version 9 af Vapor, fik vi igen et par nye teknologier at se. Nike havde fokus på boldkontrol, hvilket er den måske største udfordring, for de hurtigere spillere.

Med All Conditions Control, optimerede Nike grebet i al slags vejr, samt den såkaldte Speed Control teknologi, der gav en golfbold lignende overflade, igen for at skabe så meget boldkontrol som muligt.

En letvægtssål, med to indbyggede stykker af glas, gav ekstra fleksibilitet, og sammen med et nyt knopmønster, bl.a. med to assymetriske knopper i front, byggede blot på grebet i banen og dermed bedre kontrol og kraftoverførsel.

2014 – Nike Mercurial Superfly IV

I foråret 2014, som opbygning til VM i Brasilien, præsenterede Nike så endnu en revolution, indenfor design af fodboldstøvler.

For første gang, så man en fodboldstøvle, der faktisk lignede den sidste del af ordet, “støvle”, mere end hidtil.

Dynamic Fit Collar er navnet. Komfort og boldkontrol er målet. Kombineret med Nikes Flyknit teknologi, formåede Nike altså endnu engang, at præsentere en støvle, der igen var blevet optimeret over hele fladen.

Med Superfly IV, ser vi for alvor en støvle, der forsøger at presse den maksimalt i kampen for, at skabe en følelse af, slet ikke at have noget på foden.

Samtidig giver Dynamic Fit Collar, ekstra meget støtte til hele foden, og på den måde virker det som om, Nike for alvor, har skabt en støvle som man kan kalde helstøbt.