Nike Mercurial Victory fodboldstøvler

Som med alle Nikes siloer, findes der også en udgave af Mercurial, der i hvert fald prismæssigt, er noget nemmere at gå til for de fleste.

Nike forsøger jo naturligvis stadig, at give dem der benytter Victory modellen, en støvle der både har masser af komfort, og er specialiseret i retning af de samme egenskaber som de andre støvler i siloen.

Komfort

Victory V er lavet i Trophy Touch teknologien, som et syntetisk materiale. Det giver både en støvle, der er rar at have på, men samtidig har det ekstra lille twist, at det er utroligt nemt, at vedligeholde.

Også golfbold overflade

Præcis som med Vapor og Veloce, er Victory begavet med Micro SpeedControl teknologien, som giver der ru eller nubrede overflade om man vil, der er med til at skabe friktion mellem støvle og bold, som igen skaber god boldkontrol.

Greb i banen

Vapor Traction Pattern knopsystemet, benyttes også på Victory V, som et udtryk for, at Nike også mener, at selv den billigste udgave af Mercurial siloen, skal være fyldt med kvalitet.

Sålen er bygget i et TPU materiale der er utroligt let. Derved følger sålen din fod og dens bevægelser, når du bevæger dig i høj fart mod modstanderens mål, og skifter retninger undervejs.

Vælg Mercurial Victory V hvis…

… du gerne vil prøve samme støvle som Cristiano Ronaldo, men ikke vil bruge et par tusinde og/eller ikke spiller for andet, end hyggens skyld.

Victory V modellen, giver dig muligheden for, at få en fornemmelse af, hvad Mercurial har at byde på, til en fornuftig pris, uden at du for alvor, mærker de kræfter der ligger i den dyre ende af Mercurial siloen.

Vælg IKKE Mercurial Victory V hvis…

… du mener det alvorligt med din fodboldkarriere. Divisionsspillere eller unge elitespillere, vil hurtigt få en fornemmelse af, at have brugt for lidt på deres vigtigste værktøj.

Selvom man bl.a. ved at benytte samme knopsystem som Mercurial Superfly, forsøger at give Victory et touch af top kvalitet, giver det sig selv, at forskellen på rundt regnet 1.500 kr., ikke går ubemærket hen.

Er du i tvivl om, hvordan du tager det rigtige valg, og køber de helt rigtige støvler? Læs min store guide, så du køber de rigtige fodboldstøvler næste gang.