Nike Tiempo fodboldstøvler

Det er nok forkert at beskrive Tiempo, som en decideret forsvarsspillere. Specielt når man tager et kig på de spillere, der bærer og har båret støvlen i gennem tiderne.

Med en komfort i topklasse og en støvle i naturligt læder, er det den støvle der bedst yder beskyttelse i nærkampe. Derfor er den forsvarsspillernes foretrukne.

Men hvad kan man forvente, af Nike Tiempo, når vi ser både forsvarsspillere, playmakere og angribere, benytte den?

En støvle der på den måde, forsøger at være en all-round støvle i topklasse, skal spille på flere heste, og i Tiempos tilfælde, bliver det til:

  • Optimalt touch på bolden, for bedst mulige boldkontrol.
  • Topklasse komfort, så støvlen både føles så naturlig som muligt, og yder beskyttelse i nærkampe.

Hvordan gør man så det? Det gør men ved at lave en støvle, der bygger på:

  • Nikes bedste teknologier til greb i bolden i al slags vejr.
  • En blød og beskyttende overdel.
  • En sål af ypperste kvalitet.

Nike Tiempo fodboldstøvler – Dominating Touch

Nike Tiempo Legacy Blå Orange HvidNike Tiempo Legend Neon Rød SortNike Tiempo Legend Sort Neon Hvid

Alle støvlerne i Tiempo serien, er bygget til forsvarsspillerne. Støvlerne er alle produceret i læder, for at øge komfort, holdbarhed og boldføling, alle vigtige aspekter for enhver forsvarsspiller med respekt for sig selv. Som forsvarsspiller udsætter man sine støvler for en masse nærkampe og samtidig er det vigtigt, specielt i disse tider med fokus på den spillende forsvarer, at boldkontrollen er i top.

Spillere som Gerard Pique, Andrea Pirlo, Sergio Ramos og Patrice Evra benytter sig af Tiempo støvlen og især Pirlos navn borger for en hvis kvalitet i forhold til specielt boldføling må man sige. De tre varianter i kollektion er “Legend V”, “Legacy” og “Genio”.

Her kan du læse meget mere om Nike Tiempo og de forskellige varianter.

Tiempo Legend V

Legend V er topmodellen i Tiempo serien.  En overdel i kængurulæder, All Conditions Control teknologi, Poron mellemlægssål for øget stødabsorbering og stabilitet og tern på forfoden for ekstra præcision og komfort, giver spilleren en super støvle som giver spilleren præcis hvad han er ude efter: Holdbarhed, komfort og boldkontrol.

Vil du spare penge på Nike Tiempo Legend? Så har jeg sammenlignet priser, som du kan se her.

Tiempo Legacy

Legacy støvlen er den klasssiske mellemvare i siloerne i blandt Nike fodboldstøvler. Ingen kængurulæder, men i stedet kalvelæder, ingen ACC, en lidt anden sålkonstruktion og så lige en anelse tungere. En super støvle til forsvarsspilleren, eller den defensive midtbanespiller, der også har offensive aktioner.

Tiempo Genio

Minder rigtig meget om Legacy-støvlen, men er pudsigt nok en anelse lettere. Har tæt på samme komfort og er også lavet i kalvelæder.  Lige en halv prisklasse lavere en Legacy.

Historien om Nike Tiempo

1994 – Debut ved VM

Tiempo er den ældste af de nuværende fire top siloer fra Nike. Helt tilbage ved VM i USA i 1994, så man for første gang, spillere bære en Tiempo støvle.

Nike fik for alvor sit gennembrud som producent af fodboldstøvler, ved slutrunden i hjemlandet, hvor man bl.a. i finalen mellem Brasilien og Italien, var kraftigt repræsenteret.

At støvlen, godt nok er forsvarsspillernes foretrukne, men samtidig også er den foretrukne, for en del spillere længere fremme på banen, blev allerede dengang bevist, da både Paolo Maldini og Romario bar støvlen under VM finalen.

2006 – Enter Ronaldinho

I 2006 præsenterede Nike for første gang, en støvle lavet specielt til bestemt spiller: Ronaldinho.

Som vi kendte det fra Ronaldo med hans Nike Mercurial R9 og siden med Cristiano Ronaldos Mercurial R7, fik Ronaldinhos Tiempo støvle, navnet Tiempo R10.

Ronaldinho var en stor del af udviklingen af støvlen. Det kunne man bl.a. se, med en form for fold over snørebåndende, hvis formål var en større flade uden forhindringer, til afvikling af skud og afleveringer.

Derudover var støvlen produceret i den såkaldte K-Leather, altså naturligt kængurulæder, og så havde den en lidt glattere overflade, samt knopper af gummi.

En sjov lille detalje er, at Ronaldinho bad Nike lave knopper med en form for mønster i. Dermed kunne han få et bedre greb i bolden, når han “stod” på den. Ronaldinho voksede op med at spille en del Futsal, hvor man kontrollerer bolden meget med foden på bolden, og den spillestil tog han med over til rigtig fodbold.

2009 – Nike Tiempo Legend III

Efter 3 års pause, så vi i 2009 Nike lancere den tredje version af Nike Tiempo Legend. Med spillere som Cesc Fabregas og Carlos Tevez som profiler og ambassadører for støvlen, viste man ambitioner fra Nikes side – måske og for at signalere, at man stadig mente det seriøst med Tiempo siloen.

Version 3 af Legend støvlen, leverede også for første gang, en sål med Split-Toe teknologien, ligesom man første første gang, så den kombination af knopper man også ser i dag, med koniske og bladede knopper.

I forhold til den version Legend III afløste, så man denne gang et langt mørkere design, men dog med et twist på knopperne, i form af knopper med spidser i neonfarver.

2011 – Nike Tiempo Legend IV

Som med Legend III, var Legend IV mere eller mindre en standard silo-update, som ikke bragte noget revolutionerende nyt, men som “blot” var en videreudvikling fra Legend III.

En nye “feature”, er introduktionen af en ny hælkappe i TPU materiale, som giver både god beskyttelse og fleksibilitet til hælen.

Derudover legede Nike på denne udgave, med en pløs der i toppen, havde en udskæring. Formålet her var en bedre fornemmelse og dermed et bedre fit.

Som en lille detalje skal det også nævnes, at Nike for første gang, legede med at yde lige det sidste greb i banen under acceleration og nedbremsning. Det var dog ikke en “Mercurial” knop, men derimod nogle små pigge, der altså skulle give mere greb.

2013 – Nike Tiempo Legend V

Tiempo var ikke som sådan en del af deres store offensiv op til VM i Brasilien, hvor specielt Mercurial og ikke mindst Magista, stod i frontlinjen over nye støvler til VM.

Ikke desto mindre, var lanceringen af Tiempo Legend V i december 2013, naturligvis også en del af deres VM strategi, specielt med profiler som Carlos Tevez, Sergio Ramos, Gerard Pique og Ashley Cole som reklameskilte.