Nike Tiempo Genio fodboldstøvler

En støvle i “3. lag”, er naturligvis altid et niveau under topmodellen i siloen, men med Tiempo Genio kommer vi heller ikke længere ned – sådan som vi ser det i andre siloer.

Du kan naturligvis ikke forvente, at alle de fede teknologier fra Legend, og til dels Legacy, er taget med over til det man kan kalde den “billige” version i Tiempo siloen. Men det gør ikke, at man får en discountstøvle, der nærmest falder fra hinanden, så snart du tager den på.

Overdel

Overdelen er hverken kænguru- eller kalveskindslæder, men derimod det man kalder “fuldnarvet” læder, eller “Full Grain leather” på engelsk. Det betyder, den er mindre blød og behagelig end de to andre støvler, men det er stadig en rigtig lækker overdel.

Heller ikke på Genio, er All Conditions Control teknologien anvendt, ligesom pløsen er mindre fleksibel, hvilket alt i alt giver samme touch som på Legacy, men lidt mindre komfort.

Der er stadig perforeringer på siden af støvlen, hvilket også må siges at være essentielt for en støvle i naturligt læder, så man kan bevare åndbarheden og dermed ikke ødelægger støvlen pga. fugtproblemer.

Støvlens indre

Støvlens indre, minder en del om Legacy modellen, men er dog lavet i et andet materiale.

Sålen kan i modsætningen til de to andre modeller, ikke tages ud, og har ikke perforeringer, hvilket naturligvis ikke hjælper på muligheden for, at give luft til fødderne.

Det heller ikke en EVA sål, men en lidt mere standard sål, der dog stadig er i en god kvalitet.

Sål

Det er stadig en ydersål produceret i TPU materialet, og med både Split-Toe teknologien og det samme tværgående split på forfoden. I øvrigt placeret på samme måde som på Legacy, altså lidt tættere på svangen på foden.

Knopsystemet er præcist det samme som ellers, men den sidste finish er ikke helt på højde – ganske naturligt.

Hælen

Også hælen er lidt anderledes. I stedet for et glat materiale på indersiden, er hælen på Genio modellen lavet i et mønstre materiale, der gør det en anelse mindre behageligt.

Hælen er dog stadig solid, på samme mod som Legacy og Legend, netop for at beskytte foden i tacklinger.

Vælg Nike Tiempo Genio hvis…

… du lige er startet med fodbold, f.eks. til dine børn, eller bare spiller din fodbold, for sjov, med 3. halvleg som det klart vigtigste element.

Genio giver dig en fin støvle, specielt hvis man sammenligner med andre støvler i samme lag, så på den måde, er det en god begynderstøvle, eller serie-støvle om man vil.

Vælg IKKE Nike Tiempo Genio hvis…

… du mener det seriøst med din fodbold. Selvom kvaliteten er god for en støvle i 3. lag, er der stadig så meget at hente ved at gå et skridt eller to op.

Du vil simpelthen få for lidt ud af dine evner, hvis du ikke bruger det bedste værktøj, der er til din rådighed.

Er du i tvivl om, hvordan du tager det rigtige valg, og køber de helt rigtige støvler? Læs min store guide, så du køber de rigtige fodboldstøvler næste gang.