Nike Mercurial – fart, boldkontrol og greb

Nike Mercurial Superfly Cristiano Ronaldo
En fodboldstøvle der føles som at have strømper på, med forstærket støtte til vendinger, og forbedret touch på bolden? En revolution, har ramt fodboldstøvler.

Cristiano Ronaldo bruger dem. Eden Hazard også. Franck Ribéry såmænd også. Og man kunne blive ved.

Nikes absolutte topstøvle, er populære blandt de absolutte topspillere. Og det er ikke uden grund.

Indhold i artiklen

I 1996 så Nike Mercurial for første gang dagens lys. Med brasilianske Ronaldo, som den store inspiration, udviklede man en støvle, der skulle give spillere som Ronaldo, mulighed for at udnytte deres styrker endnu bedre:

  • Acceleration
  • Fart
  • Retningsskift
  • Driblinger

Derfor er der nogle egenskaber, der er essentielle for Mercurial at leve op til:

  • Støvlen skal føles naturlig at have på
  • Den skal veje mindst muligt
  • Spilleren skal føle, at han/hun har 100% kontrol over bolden, trods den høje fart
  • Optimalt greb i banen, så man kan skifte retning ofte og under høj fart

Nike Mercurial Superfly

Se priser på Nike Mercurial Superfly
Nike har endnu engang vist, at de er i stand til at udvikle og forbedre fodboldstøvler, så du som spiller, kan levere endnu bedre.

Nike har proppet Mercurial Superfly, med teknologi – ikke underligt, når støvlen er beregnet til den absolutte topspiller.

Det første man lægger mærke til er, at støvlen er blevet forlænget, så den gå et stykke op over anklen. Noget Nike har døbt “Dynamic Fit Collar”.

Formålet er bedre støtte, og en bedre fornemmelse mellem greb i banen og boldkontakt.

Er du i tvivl om, hvordan du tager det rigtige valg, og køber de helt rigtige støvler? Læs min store guide, så du køber de rigtige fodboldstøvler næste gang.

Lette støvler

Nike Mercurial siloen, er Nikes bud på støvler, der er optimeret til den hurtige og driblestærke spiller.

Når vi ser på støvlen, er det da også tydeligt, at evnen til at skifte retning og samtidig bevare farten og den gode boldføling.

Det betyder bl.a., at Nike Mercurial Superfly, hører til blandt de letteste støvler på markedet, med sine sølle 193 gram.

Ud over at være en meget let støvle, har Nike decideret proppet den med alt hvad de har at byde på.

Maksimal boldføling

Nike har arbejdet hårdt på, at gøre følelsen af Mercurial Superfly, så autentisk som muligt, så følelsen bliver “mindre fodboldstøvler og mere fod”.

Dvs. en mere naturlig føling med bolden, i stil med den føling man ville have, hvis man spillede i bare fødder.

Det har man dels gjort, ved at sørge for, at der er så lidt stof/materiale mellem foden og bolden, på støvlens overdel.

Derudover har man kombineret NikeSkin teknologien, med All Conditions Control (ACC), så “grebet” i bolden er helt optimalt, i forskelligt vejr.

Sidst men ikke mindst, har Nike fjernet pløsen på støvlen, så den ikke fungerer som forstyrrende element.

Optimalt greb i banen

Som hurtig spiller, er det vigtigt, at man kan stole på at have det bedst mulige greb i banen.

Nike har udstyret Mercurial Superfly, med en sål af carbon fibre i to lag, hvilket giver dig maksimalt fleksibilitet og mulighed for, at overføre kraften fra dine ben, og ned i banen.

De såkaldte “blade” knopper, Nikes Vapor Traction Pattern knopteknologi, er samtidig med til at øge grebet, og så har man udstyret støvlen, med ekstra knopper på hælen, for ekstra stabilitet.

Du skal vælge Nike Mercurial Superfly hvis…

… du virkeligt mener det seriøst. Har du ambitioner med din fodbold, vil denne støvle uden tvivl forbedre dine chancer.

De vil ikke fuldføre arbejdet for dig, men støvlen er dit vigtigste redskab som fodboldspiller, og derfor skal de naturligvis hjælpe dig bedste muligt.

Se priser på Nike Mercurial Superfly

Du skal IKKE vælge Nike Mercurial Superfly hvis…

… du er en hyggespiller, der ikke har store ambitioner. Snakker vi niveau under divisionerne, skal du virkeligt gøre dig overvejelser, om hvorfor du vælger netop denne støvle.

Dels er støvlen jo ikke specielt billig, dels er chancen for, at du rent faktisk vil udnytte alle støvlen evner og egenskaber, ikke specielt stor, hvis ikke du er en spiller med ambitioner.

Hvem benytter Superfly?

Nike Mercurial Superfly Cristiano Ronaldo

Mercurial, er uden tvivl Nikes absolut mest eksponerede silo og det er den, af en helt simpel årsag: Cristiano Ronaldo.

Ronaldo er dog på ingen måde, den eneste topspiller, der benytter sig af Mercurial Superfly – naturligvis ikke:

  • Alexis Sánchez
  • Raheem Sterling
  • Arturo Vidal
  • Romelu Lukaku

Overraskende nok, så finder vi også nogle defensive spillere på listen over brugere, af Mercurial siloen, i form af Superfly modellen:

  • Marcos Rojo
  • Javi Manquillo
  • Alexandr Kolarrov

Måske er det ikke så overraskende endda, da de nævnte spillere alle er backs og i dagens fodbold, er backs jo også ofte meget offensive, med brug for fart og retningsskift.

Nike Mercurial Vapor X

Før Nike i foråret 2014, kunne præsentere Superfly modellen, var Vapor den absolutte topmodel fra Nike. Det var denne støvle, Ronaldo brugte og eksponerede i reklamer og ikke mindst på banen med utrolige præstationer.

Superflys indtog gjorde, at Vapor ikke længere var den ultimative støvle for spillere. Det betyder dog ikke, at den ikke længere er en virkeligt god støvle, eller ikke længere bliver brugt, af topspillere – langt fra.

Komfort

Nike har som noget nyt, for øget komfort, låst pløsen fast, så den ikke længere kan glide rundt til gene for den der har støvlen på.

En tynd overdel er samtidig med til at give en føling, af at være tættere på bolden, i en støvle der kommer tættere og tættere på, at føles mere som en strømpe end som en støvle.

Lettere end Superfly

Et synligt tegn på, at Vapor i dens nuværende version (10 eller X om man vil), stadig er en top fodboldstøvle, er dens vægt.

Med 191 gram, slår den faktisk Superfly, med 2 gram. Ikke i sig selv noget du og jeg kan mærke, men altså et tegn på, at Nike bestemt ikke, har glemt Vapor.

Den tynde overdel, er præcis som på Superfly, med til at give den meget lave vægt, ligesom den ”manglende” Dynamic Fit Collar naturligvis også er med til at skære ned på vægten.

Greb som en goldbold

Overdelen består af Nikes Teijin OLM 12 mikrofiber materiale, belagt med deres Micro SpeedControl og Micro Touch tekstur-teknologi, der er med til at giver Vapor, en golfbold-lignende overflade.

Overfladen på Vapor X, den seneste udgave, er dog mindre markant end på tidligere versioner, men stadig med virkelig god greb i bolden som følge af den friktion, overfladen på støvlen skaber til bolden.

All Condition Control teknologien, har Nike også lagt på Vapor X, så man som spiller har samme følelse af greb i bolden, uanset vejret.

Stå fast i banen

Med hurtige vendinger og stor acceleration, er det vigtigt, at man kan stå fast i banen. Vapor X leverer virkeligt godt greb i banen.

Nike Mercurial Vapor X, er udstyret med en sål af fleksibelt nylon og præcis som med de andre støvler i siloen, er Vapor udstyret med såkaldt ”bladede” knopper, som er med til at øge grebet i banen.

Vælg Mercurial Vapor X hvis…

… du vil have en super støvle, der kan hjælpe dig med, at optimere dine muligheder på banen, men ikke ønsker at tømme pengepungen, på en Mercurial Superfly.

Med Vapor X får du stadig en virkelig top støvle, som er lettere end Superfly og som føles mere som en traditionel fodboldstøvle. Hvilket for nogle kan være en fordel.

Vapor X bruges også af absolut topspillere, så derfor kan spillere på divisionsniveau, i den grad stadig have stor gavn af denne støvle. Den er en forbedring i forhold til Vapor IX og hører stadig til i den absolutte topklasse.

Vælg IKKE Mercurial Vapor X hvis…

… du er hyggespiller. Det er stadig en dyr støvle, og som med Superfly, har den en masse egenskaber du som Serie-spiller, formentlig vil have svært ved at udnytte.

Og som en dyr støvle, er det værd at overveje, om man er bedre stillet, mål på det man får for prisen.

Hvem benytter Vapor X?

Nike Mercurial Vapor X Eden Hazard

Som sagt, var Vapor Nikes absolutte topstøvle, indtil foråret 2014, hvor man lancerede Superfly i forbindelse med VM i Brasilien. Derfor er der også stadig masser af topklasse spillere, der benytter Vapor i dens nyeste version:

  • Eden Hazard
  • Zlatan Ibrahimovic
  • Luka Modric
  • Franck Ribéry
  • Javier Hernández

Nike Mercurial Veloce II

Veloce modellen, er Mercurial siloens svar på en ”god til prisen støvlen”. Det er ikke en absolut topstøvle, men til langt de fleste spillere, vil den til fulde leve op til behovene.

Det er ikke en støvle, der benyttes af topspillere, men det betyder ikke, at du ikke får en god støvle.

Du får stadig komfort

Veloce byder stadig på en meget tynd overdel, der smyger sig til din fod, for at opnå den mest naturlige følelse mellem fod og støvle.

Nike har benyttet Avail mikrofiber på Veloce modellen, i stedet for f.eks. Teijin OLM mirkofiberen der bruges på Vapor X.

Stadig som en golfbold

Igen ser vi en overflade, der minder om en golfbold. Det skyldes Micro SpeedControl teknologien, som sammen med Avail mikrofiberen, skaber friktion mellem støvle og bold.

Vi ser ingen All Conditions Control anvendt på Veloce støvlen, men støvlen har stadig et godt greb i bolden, selv i regnvejr – specielt sammenlignet med andre støvletyper.

Og man står stadig godt fast

Også på Veloce modellen, benytter Nike deres Vapor Traction Pattern knopteknologi, der giver optimalt greb i banen, under vendinger i høj fart.

Faktisk er det præcis samme sål, som på Vapor X modellen, altså nylon der båder giver fleksibilitet og stabilitet.

Vælg Mercurial Veloce II hvis…

… du vil have en god støvle, der kan hjælpe dig med, at optimere dine muligheder på banen.

Er du ikke en divisionsspiller, vil Nike Mercurial Veloce II, helt klart ved en super god støvle, til en fornuftig pris.

Den kan være med til at give dig lidt ekstra på banen, uden at du skal tømme pengepungen og uden at du køber noget du aldrig får brugt.

Vælg IKKE Mercurial Veloce II hvis…

Det er faktisk svært at finde årsager til ikke at købe Veloce modellen, med mindre du er absolut topspiller.

Ronaldo, Ribéry og den slags spillere, vil nok ikke finde støvlen tilstrækkelig, men selv spillere i divisionerne, vil kunne bruge Veloce II, og stadig opleve, at det er en rigtig god støvle.

Er du helt ny, kan det være et skridt på vejen, at vælge den billigste Mercurial model (se mere herunder), for at starte forsigtigt ud, specielt prismæssigt.

Nike Mercurial Victory V

Som med alle Nikes siloer, findes der også en udgave af Mercurial, der i hvert fald prismæssigt, er noget nemmere at gå til for de fleste.

Nike forsøger jo naturligvis stadig, at give dem der benytter Victory modellen, en støvle der både har masser af komfort, og er specialiseret i retning af de samme egenskaber som de andre støvler i siloen.

Komfort

Victory V er lavet i Trophy Touch teknologien, som et syntetisk materiale. Det giver både en støvle, der er rar at have på, men samtidig har det ekstra lille twist, at det er utroligt nemt, at vedligeholde.

Også golfbold overflade

Præcis som med Vapor og Veloce, er Victory begavet med Micro SpeedControl teknologien, som giver der ru eller nubrede overflade om man vil, der er med til at skabe friktion mellem støvle og bold, som igen skaber god boldkontrol.

Greb i banen

Vapor Traction Pattern knopsystemet, benyttes også på Victory V, som et udtryk for, at Nike også mener, at selv den billigste udgave af Mercurial siloen, skal være fyldt med kvalitet.

Sålen er bygget i et TPU materiale der er utroligt let. Derved følger sålen din fod og dens bevægelser, når du bevæger dig i høj fart mod modstanderens mål, og skifter retninger undervejs.

Vælg Mercurial Victory V hvis…

… du gerne vil prøve samme støvle som Cristiano Ronaldo, men ikke vil bruge et par tusinde og/eller ikke spiller for andet, end hyggens skyld.

Victory V modellen, giver dig muligheden for, at få en fornemmelse af, hvad Mercurial har at byde på, til en fornuftig pris, uden at du for alvor, mærker de kræfter der ligger i den dyre ende af Mercurial siloen.

Vælg IKKE Mercurial Victory V hvis…

… du mener det alvorligt med din fodboldkarriere. Divisionsspillere eller unge elitespillere, vil hurtigt få en fornemmelse af, at have brugt for lidt på deres vigtigste værktøj.

Selvom man bl.a. ved at benytte samme knopsystem som Mercurial Superfly, forsøger at give Victory et touch af top kvalitet, giver det sig selv, at forskellen på rundt regnet 1.500 kr., ikke går ubemærket hen.

Er du i tvivl om, hvordan du tager det rigtige valg, og køber de helt rigtige støvler? Læs min store guide, så du køber de rigtige fodboldstøvler næste gang.


Historien om Nike Mercurial

De spæde skridt til fødslen af Mercurial siloen, blev taget i 1996. Her mente Nike, at tiden var inde til at skabe en støvle, der kunne skabe de perfekte rammer, for datidens største landshold, der forsvarende verdensmestre fra Brasilien.

Den absolutte verdensstjerne var Ronaldo, CR9, der med sin fart, sin boldkontrol og evnen til at kombinere dette, personificerede den type spiller, Nike ønskede at give det bedst mulige værktøj.

Det kom der altså en helt ny silo ud af – den der i dag, er Nikes topsilo, uden at vi fornærmer nogen. Jeg har taget et historisk kig på udviklingen af Mercurial støvlen, naturligvis med topmodellen Vapor som udgangspunkt.

1998
Hvor det hele begyndte

I 1998 lancerede Nike, hvad der dengang var en revolution af markedet for fodboldstøvler.

To år tidligere, mente Nike det var tid til, at skabe en støvle, der matchede tidens hotteste talent: Ronaldo Luís Nazario de Lima – eller “Den rigtige Ronaldo” om man vil.

Dem der kan huske Ronaldo, husker ham for at kombinere stor fart, med en fantastisk boldkontrol og skarpe vendinger. Alle tre egenskaber, som Nike ville bygge en støvle op omkring.

For at opnå det, gik man i fodsporene på atletikverdenen, for at optimere grebet i banen, samtidig med at man gik væk fra kænguru-læder, til fordel for syntetisk materiale.

Derudover reducerede man tykkelsen på sålen, fra 3mm til 1,75mm. Det lyder ikke af meget, men nærmer sig en 50% reduktion, hvilket er meget når det handler om vægten på støvlen.

Sidst men ikke mindst, fik man inspiration fra chassiet på racing-motorcykler, og lagde et tyndt lag klæbende materiale, på støvlen overdel for at optimere boldkontrollen.

2000
Det kunne blive hurtigere

Hvis nogen troede, at Nike havde noget perfektion, med udgivelsen af Mercurial to år tidligere, beviste Nike det modsatte, i år 2000.

Nike præsenterede en endnu hurtigere støvle, som de også begyndte at lege med i forskellige udgaver, som en del er deres Alpha Project.

Det udmøntede sig i følgende udgaver:

  • Mercurial R9
  • Air Zoom Italia
  • Match Mercurial
  • Air Zoom Mercurial
2002
Nike Mercurial Vapor

I 2002, kom så den første decideret Vapor-model i Mercurial siloen. Med inspiration fra de hurtigste biler, var fokus på yderligere forbedringer, specielt på området omkring sålen, så man kunne optimere spillerens følelse af, at have god kontakt mellem fod og banen.

Man gjorde alt hvad man kunne, for at gøre støvlen endnu lettere – helt ned til hvilken lim der blev brugt og hvilken tråd, der blev brugt til syningerne.

Det var også med introen af Vapor, at der for første gang kom fokus på, at udvikle en støvle specielt egnet til kvinder.

Den amerikanske stjerne Mia Hamm, og hendes landsmand Brandi Chastain, begyndte at bruge denne støvle, og var hovedpersonerne i udviklingen af en speciel Vapor til kvinder, i årene efter.

2004
Nike Mercurial Vapor II

I 2004 fortsatte udviklingen af Mercurial siloen, og ikke mindst Vapor som topmodel.

Fokus var forsat på at øge spillerens fart, og denne gang gjorde man f.eks. hælkappen større, for at give en oplevelse af bedre støtte og derigennem bedre fod-til-bane fornemmelse.

Til Ronaldos egen version, Mercurial Vapor II R9, viste Nike også, at man stadig havde mod til at lege med forskellige designs på støvlen – i form af en decideret guldstøvle.

2006
Nike Mercurial Vapor III

Med den 3. udgave af Vapor, så vi også for første gang, brugen af Teijin mikrofiber, i Nikes jagt på konstant optimering af støvlens komfort.

Hele tiden, arbejdede Nike med optimeringen af komfort, igen med forbedringer til hælen i form af brugen af carbon til hælkappen, samt en ekstra stødpude i hælen.

Samtidig “opfandt” Nike et sål i to lag, for at øge fleksibiliteten i støvlen, til de mange vendinger i høj fart.

2008
Nike Mercurial Vapor SL

En støvle på 185 gram, hvad kalder man den? Jeps du har gættet det: Noget med SuperLight – og så var Nike Mercurial Vaport SL født.

I 2006, fik Nike ny mand i direktørstolen, i form af Mark Parker. Med hans komme, blev der rusket godt op i tingene, og alle designteams i den amerikanske gigant, fik 100% fri tøjler, til at gentænke designet uden at tænke i begrænsninger.

Med dele produceret i tre forskellige lande, og en støvle produceret udelukkende i carbon, endte man altså ud med en støvle der kun vejede 185 gram – perfekt til den hurtige spiller.

En lille detalje man vil se, hvis man får fingrene i en af disse støvler er, at Nike gik væk fra deres “bladede” knopper, for i stedet at benytte knopper der i den grad mindede langt mere, om de gode gamle faste knopper.

Et interessant træk, som helt sikkert også var et udtryk for de nye tilstande, i Nikes innovationsfadeling.

2008
Nike Mercurial Vapor IV

Med Vapor IV, som reelt var den 5. version af Vapor støvlen (Hvis man tænker på SuperLight versionen som en selvstændig udgave), fik man igen syn for sagen, når det kom til Nikes innovative mod.

For at skabe en super aerodynamisk støvle, lavede man en top på støvlen, i Teijin mikrofiber, der dækkede snørrebåndene. Et design, ingen havde sat på en fodboldstøvle før, men som nogle nok kunne genkende fra atletikverdenen.

Samtidig introducerede man et helt nyt “chassis”, eller skelet om man vil, til støvlen, lavet i glasfiber, for at øge overførslen af kraft fra ben og fod til banen, så hurtigt som muligt, når spilleren sætter af til acceleration.

Som med SuperLight versionen fra samme år, var de “bladede” knopper også væk på denne model. De kom dog hurtigt igen.

2009
Nike Mercurial Vapor Superfly

Med 2009 versionen af Mercurial Vapor, introducerede Nike også for første gang, deres Flywire teknologi.

Igen søgte Nike inspiration fra den virkelige verden, og med udgangspunkt i konstruktionen af hængebroer, fik amerikanerne konstrueret en teknologi, der i form af tråde optimerede støtten til foden og samtidig mindsker vægten på støvlen.

Med modellen, genindførte man de “bladede” knopper, i en letvægtsudgave, samtidig med, at man gik fra to lag i sålen, til hele syv!

2010
Nike Mercurial Vapor Superfly II

Det sker jo fra tid til anden, efterhånden ret ofte, at producenterne præsenterer ikke bare nye støvler, men også nye teknologier til at bygge støvlerne med.

Med Superfly II modellen, kunne man fremvise Nike Sense teknologien, der optimerede følelsen af greb i banen, i form af forbedrede knopper.

Inspirationen kom fra geparder, og Cristiano Ronaldo var stjernen der ikke bare promoverede, men også tjente som leverede forståelse for, hvad en hurtig spiller har behov for i en støvle.

 

2011
Nike Mercurial Vapor Superfly III

Den tredje generation af Vapor Superfly, blev endnu engang primært forbedret der, hvor det handler om greb i banen.

En støvlesnude med ekstra friktion der giver ekstra greb, og tre lag i samme del af støvlen der øger farten i vendingerne.

Toppen af støvlen, blev produceret i et komposit materiale, og var blevet forfinet endnu mere – igen for at skabe yderligere fart, som resultat.

2012
Nike Mercurial Vapor VIII

Version 8 af Vapor støvlen, introducerede et nyt knopsystem, med ekstra støtter på knopperne og en knop i midten, samt en sænke støvlesnude. Det hele handler om fart og med dette knopsystem, kunne spilleren overføre endnu mere kraft fra fod til banen i afsættet.

Teijin overdelen gav godt med greb i bolden, og samtidig byggede sålen om, så den nu bestod af fiberglas, modsat tidligere hvor det har været carbon.

Sidst men ikke mindst, gjorde man hælen blødere, for at øge komforten.

2013
Nike Mercurial Vapor IX

Med version 9 af Vapor, fik vi igen et par nye teknologier at se. Nike havde fokus på boldkontrol, hvilket er den måske største udfordring, for de hurtigere spillere.

Med All Conditions Control, optimerede Nike grebet i al slags vejr, samt den såkaldte Speed Control teknologi, der gav en golfbold lignende overflade, igen for at skabe så meget boldkontrol som muligt.

En letvægtssål, med to indbyggede stykker af glas, gav ekstra fleksibilitet, og sammen med et nyt knopmønster, bl.a. med to assymetriske knopper i front, byggede blot på grebet i banen og dermed bedre kontrol og kraftoverførsel.

2014
Nike Mercurial Vapor Superfly IV

I foråret 2014, som opbygning til VM i Brasilien, præsenterede Nike så endnu en revolution, indenfor design af fodboldstøvler.

For første gang, så man en fodboldstøvle, der faktisk lignede den sidste del af ordet, “støvle”, mere end hidtil.

Dynamic Fit Collar er navnet. Komfort og boldkontrol er målet. Kombineret med Nikes Flyknit teknologi, formåede Nike altså endnu engang, at præsentere en støvle, der igen var blevet optimeret over hele fladen.

Med Superfly IV, ser vi for alvor en støvle, der forsøger at presse den maksimalt i kampen for, at skabe en følelse af, slet ikke at have noget på foden.

Samtidig giver Dynamic Fit Collar, ekstra meget støtte til hele foden, og på den måde virker det som om, Nike for alvor, har skabt en støvle som man kan kalde helstøbt.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar