Selvom Norwich City FC, blev stiftet helt tilbage i 1902, skulle man helt frem til 1972 før man så, spillere iklædt den grøn/gule Norwich trøje på et stadion i den bedste engelske række.

Der havde man fået bygget så solidt et fundament, at man med få undtagelser, befandt sig i den bedste række frem til 1995, hvor man måtte tage turen ned i First Division.

Siden er det kun blevet til 4 sæsoner i Premier League, ud af 20 mulige, men noget kunne måske tyde på, at man har fundet noget stabilitet igen, da man kun skulle bruge en sæson i The Championship i sidste sæson, før man var tilbage i Premier League, efter tre sæsoner i den øverste række før nedrykningen.

Klubben er dog ikke helt uden trofæer. To gange har man vundet Liga Cup’en. I 1961-62 vandt man den oven i købet, mens man befandt sig i den næstbedste række. I 1984-85 gentog man triumfen, da The Canaries vandt Liga Cup’en – sjovt nok samtidig med at man rykkede ud af den bedste række.

Danskere i en Norwich trøje

Fem danskere har betrådt græsset på Carrow Road iklædt den kanariefarvede Norwich trøje.

Den første var den tidligere AGF-spiller Henrik Mortensen. I to sæsoner fra 1989 – 91 opnåede han 23 kampe og scorede to mål. Ikke en imponerende statistik, uden dog at falde helt igennem. Henrik Mortensen var tidligt i sin karriere også i udlandet, hvor han over tre sæsoner i den historiske hvide Anderlecht trøje, dog ikke slog igennem, inden han tog hjem til AGF.

I 2000 kom OB legenden Steen Nedergaard så til klubben og fik en fornuftig tid i klubben, i tre sæsoner. 90 kampe blev det til, allesammen i The Championship.

I 2001, gjorde den også tidligere OB spiller, David Nielsen, Steen Nedergaard selskab. Den sprælske angriber, nettede 13 gange i 54 kampe over de to sæsoner.

Efter et års “pause” med danskere, kom Thomas Helveg, også tidligere OB, til klubben i det østlige England. Her blev det kun til 20 kampe over en enkelt sæson, inden det var slut med at tage den farverige Norwich trøje over hovedet.

Herefter skal vi frem til 2009, før vi igen så en dansker i Norwich. Jens Bertel Askou, med 122 kampe i den røde Silkeborg trøje, kom til klubben fra tyrkiske Kasimpasa og fik 27 kampe over to sæsoner. I 2011 blev han sendt på udlån til Millwall, hvor han dog kun fik en enkelt kamp, inden han helt forlod England og vendte hjem til Danmark.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar

CAPTCHA Image

Reload Image