Nye fodboldstøvler – 11 tips til køb, tilspilning og vedligehold

Det er ikke helt ligegyldigt hvad du vælger at putte dine fødder i, når du skal købe nye fodboldstøvler – det har du sikkert gættet. Men har du egentlig styr på hvad du skal kigge efter når du shopper rundt i sportsbutikkerne, og har du styr på hvordan man også får støvlerne og dine fødder til at passe sammen efter de er købt?

Du får her 11 tips til hvordan du sørger for at få købt de helt rigtige fodboldstøvler både til dig selv og til dine børn.

Før du køber de nye fodboldstøvler

1. Vent ikke til sidste øjeblik
Du skal ikke vente til sidste øjeblik med at gå på indkøb. Det er vigtig, at du stadig har de gamle støvler til rådighed, når du har købt de nye. Nye fodboldstøvler er ikke sådan lige at tage i brug (læs mere i punkt 3 og 4) så det er vigtigt at have de gamle til at aflaste dine fødder i indkøringsfasen af de nye støvler.

2. Hvor seriøs er du?
Det kan være en overvejelse værd, at tænke på hvor meget du vil ofre når du skal have nye fodboldstøvler. Selvom pris aldrig må være et bærende argument for at vælge udstyr til en så intens sport som fodbold, kan det være værd at overveje hvor meget man vil ofre. Dels kan de gode støvler jo komme på tilbud, og er du helt ny er det måske værd ikke at gå efter de helt dyre modeller fordi du ikke har erfaringen med hvordan din fod reagerer på forskellige typer af støvler.

Omvendt kan det jo også være, at du er mere seriøs omkring din sport og så kan det måske være værd dels at bruge lidt flere penge, dels at have flere forskellige støvler. På den måde kan du købe fodboldstøvler der er knap så allround og dermed matcher bedre de betingelser du spiller under.

3. Den rigtige størrelse
Man skulle tro det gav sig selv, og det gør det måske også, men det ER vigtigt at understrege at du skal finde fodboldstøvler i den rigtige størrelse. Og det er både i længden OG i bredden. Mange tænker ikke over, at de også skal passe i bredden, men det er mindst lige så vigtigt som at længden passer.

Er du ude for at købe nye fodboldstøvler til dit barn, skal du ikke falde i fælden med “at købe støvler han kan vokse i”. Også for børn er det vigtigt, at de ikke klemmer, eller er så store, at de ikke får støtte i hælen.

4. Skind, læder, microfiber eller syntetisk?
Om du skal vælge en fodboldstøvle i det ene eller andet materiale er som udgangspunkt ikke vanvittigt vigtigt, men det er dog værd at vide lidt om fordele og ulemper ved de enkelte materialer. Og materialet HAR betydning for dit valg af støvle, for materialet er en del af hvilken type spiller du er. Er du en teknisk spiller, hvor faktorer som komfort og førstegangsberøringen, er skind- og læderstøvler som regel at foretrække. Er du modsat en spiller med masser af fart, hvor retningsskift er en vigtig del af dit spil, er microfiber et rigtig godt valg.

5. Underlag
De fleste tænker nok, at støvlerne skal bruges til at spille på græs og derfor er underlag ikke et paramter, man overvejer, når man er ude for at købe nye fodboldstøvler. Men dels findes der jo mange flere underlag, dels hjælper producenterne dig lidt på vej når du skal vælge fodboldstøvle. De angiver simpelthen hvilket underlag fodboldstøvlerne er velegnet til, med en lille forkortelse sammen med selve støvlens navn.

Betegnelse
Forklaring
FG (Firm ground)Velegnet til fast underlag, f.eks. græs.
SG (Soft ground)Velegnet til bløde og meget bløde underlag, f.eks. vådt græs.
HG (Hard ground)Velegnet til hårde overflader, f.eks. jord- og grusbaner.
AG (Artificial ground)Som navnet antyder, er støvler med denne betegnelse, beregnet til kunststofbaner.
TF (Turf)Præcis som betegnelsen AG, er disse støvler velegnet til kunststofbaner.
MG (Multiground)Endnu en betegnelse for støvler der er beregnet til kunststofbaner.
IN (Indoor)Fodboldsko til indendørs brug
VT (Versatract)I princippet er dette en multianvendelig støvle - dvs. den kan bruges på alle overflader. Reelt set bør du dog lægge den i samme kategori som FG.
ST (Street Turf)Det mange af os nok ville kalde almindelige fritidssko. Anvendelige på asfalt og lignende overflader.

6. Hvilken fodtype har du?
Den rigtige pasform giver ikke bare bedre præstationer på banen men også færre skader. Derfor skal du sørge for, at dine nye fodboldstøvler matcher din fodtype, så støvlen kan støtte din fod hvor den har mest behov for det. Kig bl.a. på dine fødder er smalle eller brede og overvej hvilken type din fod er, da forskellige typer af fødder har brug for forskellige typer af støvler der kan støtte rigtigt.

Grundlæggende findes der 3 typer af fødder: Høj svang (hulfod), normal svang og lav svang (platfod).

  • Høj svang – har dine fødder høj svang, er de som regel meget lidt fleksible og er oftest også stive i det. Derfor skal støvlen støtte på hæl og tå, hvorfor du skal vælge en støvle der absorberer stød rigtig godt. Sørg samtidig for at finde en støvle der har god plads i den yderste del, fordi din forfod oftest er lidt bredere. Denne fodtype kaldes også hulfod.
  • Normal svang – ofte har personer med denne type fødder lidt bredere fødder, hvorfor spidse støvler er en dårlig idé. Til gengæld er presset ligeligt fordel over hele foden.
  • Lav svang – her kan et indlæg i støvlen gøre underværker. På den måde aftages noget af det ekstra pres der er på fodsålen. Denne fodtype kaldes også platfod.

Derudover skal du have fokus på støvlens hælkappe. Langt de fleste mennesker har en fod, som hælder indad. Derfor er det vigtigt at du finde en støvle, med en stærk hælkappe der kan give støtte til din fod. Det kan føles ubehageligt til at starte med, men med den rette tilvænning af støvlerne, vil du på sigt få en støvle der er både behagelig at putte foden i og som på sigt hjælper dig med at undgå skader samt er med til at undgå unødigt slid på din fod.

Du kan læse mere om fodtyper og hvordan du laver en hurtig test her.

7. Hvilken position spiller du?
Selvom de primære aspekt du skal have fokus på, er om støvlen passer din fod og føles komfortabel at have på, også i længden, så er det alligevel ikke uvæsentligt at kigge på, hvad

Position
Forklaring
MålmandDet er jo ikke fordi målmænd dækker lange distancer under en kamp. Derimod er det mange små hurtige bevægelser og så er der en masse spark. Typisk af de lidt hårdere i forbindelse med enten målspark, udspark eller spark på tilbagelægninger. Derfor vil en støvle der både beskytter foden og som er let, som udgangspunkt være god for målmænd.
ForsvarsspillereStøvler til forsvarsspillere, skal som udgangspunkt være en god kombination af beskyttelse af foden og et knopsystem der muliggør at spilleren kan deltage sikkert i det opbyggende pasningsspil. En forsvarsspiller er involveret i både tacklinge og blokeringer af bolden, og derfor er vægten heller ikke noget der er specielt meget fokus på, når man skal vælge støvle til en forsvarsspiller.
BacksStøvler til backs vil minde en hel del om dem man ville vælge til forsvarsspillere. Der kan dog være tilfælde, for hurtige og offensivt orienterede backs, hvor en lettere støvle, på bekostning af beskyttelse af foden, vil være at foretrække.
MidtbanespillereUden tvivl den position på banen, hvor støvlen skal være mest allround. Som udgangspunkt. Er du offensivt orienteret kan du vælge lethed fremfor beskyttelse (kig evt. beskrivelsen for wings/angribere) og vice versa for den mere defensivt orienterede midtbanespillere (kig evt. i beskrivelsen for forsvarsspillere).
Wings/AngribereFor angribere og andre offensive spillere, er faktorer som vægt, greb i banen og boldføling de vigtigste når der skal vælges støvler. Bolden skal helst klistre til støvlerne, man skal kunne foretage vendinger - og mange af dem - og det hele skal helst foregå i så højt et tempo som muligt. Jo mere du har brug for hastighed i dit spil, jo mere skal du prioritere en let støvle, hvilket vil være hvad en wing typisk vil gøre. På den anden side, vil en angriber der er mere stationær i sit spil, prioritere præcision og sparkeegenskaber højere.
Find dine nye fodboldstøvler nu. Unisport har et kæmpe udvalg af forskellige mærker. Nike, Adidas, Puma og mange flere. Klik her og se det store udvalg!

Når du har købt

8. Gå den til som var det en sko
Mange begår den fejl, at de tager støvlerne direkte fra hylden og på træningsbanen. Den fejl skal du ikke begå. Du skal i stedet sørge for at at dine fødder og dine nye fodboldstøvler får en chance for at lære hinanden at kende.

Start med bare at gå rundt i dem, i stedet for at bruge dem på træningsbanen lige med det samme. Gå rundt i dem i haven eller hvor du nu har mulighed for det, og lad dine fødder vænne sig til støvlerne og det vil føles meget mere behageligt, når du beslutter dig for at tage dem med på banen.

9. Begynd stille og roligt og skru langsomt op for brugen
Når du synes de er klar til at tage med på banen, så sørg for at starte blødt ud. Vil du undgå vabler og andet skidt, så nøjes med bruge dem 15-20 minutter af gangen i starten og skru så langsomt op til de kan klare en hel træning eller kamp. Kan du mærke en smerte eller føles de på anden måde ikke rare at have på, så skift til de gamle.

10. Kom vand på
En god idé kan også være at komme lidt vand på dine nye fodboldstøvler. Vand er med til at gøre støvlerne mere smidige så de former sig bedre efter dine fødder. Er det skindstøvler skal du dog være påpasselig og kun komme lidt vand på, da de ellers kan tage skade – ligesom vandet heller ikke må være for varmt, da det kan ødelægge limningen i støvlerne. Brug evt en svamp eller en klud. Syntetiske støvler kan godt tåle at komme i en spand vand i op til 24 timer. Er det skindstøvler skal du huske at give dem pleje efterfølgende. Det kan f.eks. være læderfedt, et tyndt lag voks (må ikke indeholde silikone eller fedt med petroleum) eller olie til skindstøvler.

11. Vedligeholdelse
Når du nu er kommet godt i gang med at bruge dine nye fodboldstøvler, er det også vigtigt at du behandler dem ordentligt. I bund og grund skal de behandles som du behandler dit almindelige fodtøj – og så lige lidt til.

Ud over listen herunder, så kan du læse min guide om pleje af fodboldstøvler her.

  • Efter kamp og træning er det vigtigt at du gør dem rene. Vask dem grundigt uden at drukne dem i vand, så de er rene og fri for græs og jord. Du kan godt bruge en børste, men den må ikke være hård. Ved at holde dem rene efter brug, øger du både fleksibiliteten og holdbarheden.
  • Når du nu har rengjort dine fodboldstøvler, skal de naturligvis tørre. Det er fristende at smide dem op på radiatoren, fyret eller brændeovnen for den sags skyld. Men det er så her du skal stoppe dig selv. For de skal egentlig bare have lov til at tørre som almindeligt fodtøj. Sætter du dem for varmt, risikerer du at ødelægge støvlen og risikerer den flækker. Stil dem et lunt sted, uden direkte varm, eller brug aviser (dog uden at proppe dem, da du risikerer at ødelægger formen).
  • Cirka en gang hver anden uge i højsæsonen, og en gang om måneden udenfor sæsonen, skal du pudse støvlerne. Det er med til at holde støvlerne smidige. Brug ikke en børste, men i stedet for f.eks. en klud eller en gammel t-shirt eller lignende.
  • Luft dem. Sæt dine støvler udenfor en gang om ugen, så bliver dine fødder gladere og du får nogle støvler der ikke lugter – hvilket din mor/far/kone/kæreste/mand sikkert heller ikke vil være ked af.

Find dine nye fodboldstøvler nu – vælg mellem Adidas, Nike, Select og mange flere. Fodboldexperten.dk tilbyder fri retur, 30 dages returret og er godkendt af e-mærket. Klik her og se det store udvalg!

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 4.7/5 (12 stemmer afgivet)
Nye fodboldstøvler - 11 tips til køb, tilspilning og vedligehold, 4.7 ud af 5 baseret på 12 stemmer

Del indlægget med dine venner

Skriv en kommentar

Tilmeld dig FodboldFessors nyhedsbrev

På FodboldFessors nyhedsbrev, vil du blive holdt opdateret med spændende nyt, gode tilbud og andet godt.

X