Vind 1.000 kr. til et par nye fede fodboldstøvler »

Nye fodboldstøvler – de 8 bedste tips når du skal have nye støvler

Dette er den ultimate guide til, hvordan du køber du helt rigtige fodboldstøvler. Med de 8 tips + et bonus tip, opnår du at:

  • Undgå ømme fødder eller vabler
  • Mindske risikoen for skader
  • Spare penge
  • Blive en bedre fodboldspiller (okay, de kan i hvert fald hjælpe dig på vej)

Når du har læst de 8 tips, ved du præcist, hvad du skal kigge efter og hvad du skal tjekke, når du køber nye fodboldstøvler. Du bliver klædt på, til at tage det helt rigtige valg, så du både kan spare tid, penge og ondt i fødderne.

Det gælder uanset, om du foretrækker at købe dine støvler hos din lokale fodboldstøvle pusher, eller om du køber dine støvler på nettet.

Indhold på denne side

1. Dine fødders hedeste drøm: Den rigtige størrelse

Hvem har ikke prøvet et par sko, og været i tvivl om det nu være den rigtige størrelse, og nærmest blindt lyttet til den flinke ekspedient i butikken?

I stedet for blindt, at stole på ekspedienten, kan du stille de rigtige spørgsmål, eller klare det selv derhjemme, alt efter smag.

Er dine fødder lige lange?

Hvor irriterende vil det ikke være, hvis din venstre fod klemte i støvlen, mens din højre føltes helt fint? Mål dine fødder, og gerne hver eneste gang, du køber nye støvler. Få evt. ekspedienten til at hjælpe dig, eller din kæreste, kone, mand eller ven hvis du handler på nettet.

Hvis det skulle være sådan, at dine ene fod er længere end den anden, kan du bede butikken om at få en støvle i hver størrelse. Og det samme er naturligvis tilfældet, hvis bredden er forskellig på dine fødder.

GrowingFeet.dk, har i øvrigt lavet en super nem måde at måle dine fødder på. Find den her.

På stående fod

Mærk efter, om der er plads nok i støvlesnuden, når du står op. Der skal være 0,5 – 1 cm. fra din længste tå til spidsen af støvlen.

Gå tur med støvlen

Støvlerne skal helst afprøves på det underlag de er beregnet til. I butikken er det nok svært, men måske de har et alternativ. Spørg i al fald efter det, så du får muligheden for at mærke, om de er behagelige at have på. Ellers gælder det om, at mærke så godt efter som muligt.

Handler du på nettet, kan du jo benytte din have, eller måske den lokale bane om muligt. Gå rundt med dem på og mærk godt efter om de føles behagelige at have på.

Tjek for ting som om dine fødder har plads nok, om hælen sidder korrekt (de skal ikke klemme, men heller ikke falde af når du går).

Det der med, at støvler skal “gås til” er noget vrøvl. Passer de ikke når du prøver dem, er det ikke de rigtige støvler til din fod.

DISCLAIMER: Handler du på nettet, skal du lade være med, at spille med dem. Nøjes med at gå rundt i dem og mærk dem efter. Du står ret godt stillet som forbruger, i forhold til den webshop du handler i, men lad være med at udnytte det og misbrug muligheden.

Test dem om eftermiddagen

Dine fødder skal kunne være i støvlerne, når de er størst, og det er de sidst på eftermiddagen. Fødderne udvider sig i løbet af dagen, og vil generelt udvide sig som følge af varme.

Derfor er det det optimale, at prøve dem om eftermiddagen, så du ikke ender ud med for små støvler, der klemmer.

Spiller du i sokker?

Nej vel? Så tag dine fodboldstrømper på, uanset om du tester derhjemme eller i en butik. Så får du den mest realistiske følelse af støvlen, som den skal være, når du skal bruge den i kamp eller til træning.

2. Hvilken fodtype har du?

Den rigtige pasform giver ikke bare bedre præstationer på banen men også færre skader. Derfor skal du sørge for, at dine nye fodboldstøvler matcher din fodtype, så støvlen kan støtte din fod, hvor den har mest behov for det.

Kig bl.a. på, om dine fødder er smalle eller brede og overvej hvilken type din fod er, da forskellige typer af fødder har brug for forskellige typer af støvler der kan støtte rigtigt.

Grundlæggende findes der 3 typer af fødder: Høj svang (hulfod), normal svang og lav svang (platfod).

  • Høj svang (hulfod) – har dine fødder høj svang, er de som regel meget lidt fleksible og er oftest også stive i det. Derfor skal støvlen støtte på hæl og tå, hvorfor du skal vælge en støvle der absorberer stød rigtig godt.
    Sørg samtidig for at finde en støvle der har god plads i den yderste del, fordi din forfod oftest er lidt bredere. Denne fodtype kaldes også hulfod.
  • Normal svang – ofte har personer med denne type fødder lidt bredere fødder, hvorfor spidse støvler er en dårlig idé. Til gengæld er presset ligeligt fordel over hele foden.
  • Lav svang (platfod) – her kan et indlæg i støvlen gøre underværker. På den måde aftages noget af det ekstra pres der er på fodsålen. Denne fodtype kaldes også platfod.

Derudover skal du have fokus på støvlens hælkappe. Langt de fleste mennesker har en fod, som hælder indad. Derfor er det vigtigt at du finde en støvle, med en stærk hælkappe der kan give støtte til din fod.

Det kan føles ubehageligt til at starte med, men med den rette tilvænning af støvlerne, vil du på sigt få en støvle der er både behagelig at putte foden i og som på sigt hjælper dig med at undgå skader samt er med til at undgå unødigt slid på din fod.

Handler du i en butik, kan ekspedienten hjælpe dig med at vurdere dine fødder. Handler du på nettet, må du prøve selv at vurdere det.

Du kan læse mere om fodtyper og hvordan du laver en hurtig test her.

3. Hvilket underlag skal du spille på?

De fleste tænker nok, at støvlerne skal bruges til at spille på græs. Derfor er underlag typisk ikke noget man overvejer, når man er ude for at købe nye fodboldstøvler. Men dels findes der jo mange flere underlag, dels hjælper producenterne dig lidt på vej når du skal vælge fodboldstøvle.

De angiver simpelthen hvilket underlag fodboldstøvlerne er velegnet til, med en lille forkortelse sammen med selve støvlens navn.

BetegnelseForklaring
FG (Firm ground)Velegnet til fast underlag, f.eks. græs.
SG (Soft ground)Velegnet til bløde og meget bløde underlag, f.eks. vådt græs.
HG (Hard ground)Velegnet til hårde overflader, f.eks. jord- og grusbaner.
AG (Artificial ground)Som navnet antyder, er støvler med denne betegnelse, beregnet til kunststofbaner.
TF (Turf)Præcis som betegnelsen AG, er disse støvler velegnet til kunststofbaner og grusbaner.
MG (Multiground)Endnu en betegnelse for støvler der er beregnet til kunststofbaner.
IN (Indoor)Fodboldsko til indendørs brug.
VT (Versatract)I princippet er dette en multianvendelig støvle - dvs. den kan bruges på alle overflader. Reelt set bør du dog lægge den i samme kategori som FG.
ST (Street Turf)Det mange af os nok ville kalde almindelige fritidssko. Anvendelige på asfalt og lignende overflader.

4. Skind, læder, microfiber eller syntetisk?

Om du skal vælge en fodboldstøvle i det ene eller andet materiale er som udgangspunkt ikke vanvittigt vigtigt. Dog er det værd at vide lidt om fordele og ulemper ved de enkelte materialer. Og materialet HAR betydning for dit valg af støvle, for materialet er en del af hvilken type spiller du er.

Er du en teknisk spiller, hvor faktorer som komfort og førstegangsberøringen er vigtige, er skind- og læderstøvler som regel at foretrække. Er du modsat en spiller med masser af fart, hvor retningsskift er en vigtig del af dit spil, er microfiber et rigtig godt valg, fordi de typisk er lettere i det.

5. Hvilken position spiller du?

Selvom det primære aspekt du skal have fokus på, er om støvlen passer din fod og føles komfortabel at have på, så er det alligevel ikke uvæsentligt at kigge på, hvilken position på banen du spiller.

Oversigten herunder, giver et overblik over, hvad der er vigtig for en spiller på en bestemt position. Husk det kun er vejledende, du skal altid overveje dine individuelle behov.

Du skal dog ikke være i tvivl om, at producenterne gør der ypperste for, at støvlerne passer bedst til en given funktion/position på banen – for på den måde, at give spilleren de optimale betingelser, for at yde deres bedste.

PositionForklaring
MålmandDet er jo ikke fordi målmænd dækker lange distancer under en kamp. Derimod er det mange små hurtige bevægelser og så er der en masse spark.

Typisk af de lidt hårdere i forbindelse med enten målspark, udspark eller spark på tilbagelægninger.

Derfor vil en støvle der både beskytter foden og som er let, som udgangspunkt være god for målmænd.
ForsvarsspillereStøvler til forsvarsspillere, skal som udgangspunkt være en god kombination af beskyttelse af foden og et knopsystem der muliggør at spilleren kan deltage sikkert i det opbyggende pasningsspil.

En forsvarsspiller er involveret i både tacklinge og blokeringer af bolden, og derfor er vægten heller ikke noget der er specielt meget fokus på, når man skal vælge støvle til en forsvarsspiller.
BacksStøvler til backs vil minde en hel del om dem man ville vælge til forsvarsspillere.

Der kan dog være tilfælde, for hurtige og offensivt orienterede backs, hvor en lettere støvle, på bekostning af beskyttelse af foden, vil være at foretrække.
MidtbanespillereUden tvivl den position på banen, hvor støvlen skal være mest allround. Som udgangspunkt.

Er du offensivt orienteret kan du vælge lethed fremfor beskyttelse (kig evt. beskrivelsen for wings/angribere) og vice versa for den mere defensivt orienterede midtbanespillere (kig evt. i beskrivelsen for forsvarsspillere).
Wings/AngribereFor angribere og andre offensive spillere, er faktorer som vægt, greb i banen og boldføling de vigtigste når der skal vælges støvler.

Bolden skal helst klistre til støvlerne, man skal kunne foretage vendinger - og mange af dem - og det hele skal helst foregå i så højt et tempo som muligt.

Jo mere du har brug for hastighed i dit spil, jo mere skal du prioritere en let støvle, hvilket vil være hvad en wing typisk vil gøre. På den anden side, vil en angriber der er mere stationær i sit spil, prioritere præcision og sparkeegenskaber højere.
Find dine nye fodboldstøvler nu. Unisport har et kæmpe udvalg af forskellige mærker. Nike, Adidas, Puma og mange flere. Klik her og se det store udvalg!

6. Tjek dem med hænderne

I sidste ende, er det dine fødder der bestemmer, om det er de rigtige støvler, men med dine hænder, kan du udføre et ekstra tjek, som kan redde dig fra stor irritation.

Stik hånden ned i skoen og mærk efter. Er der syninger eller andet der kan genere? Du risikerer både vabler og generelt dårlig komfort, hvis støvlerne ikke er syet ordenligt, eller hvis der sidder mærker i støvlen og slider på foden.

7. Få en god start

Det er altid en god idé, at få en god start. Det gælder også, med dine nye fodboldstøvler. Gør du det rigtigt, give du både dine fødder og støvlerne, den helt rigtige start uden vabler og skader.

Gem de gamle støvler

Det er en rigtig god idé, at købe nye støvler, inden de gamle er helt færdige. Nye fodboldstøvler er ikke sådan lige at tage i brug, så det er vigtigt at have de gamle til at aflaste dine fødder, i indkøringsfasen af de nye støvler.

Start derhjemme

Mange begår den fejl, at de tager støvlerne direkte fra hylden og ud på træningsbanen. Den fejl skal du ikke begå. Du skal i stedet sørge for, at dine fødder og dine nye fodboldstøvler får en chance for at lære hinanden at kende.

Start med bare at gå rundt i dem, i stedet for at bruge dem på banen lige med det samme. Gå rundt i dem i haven eller hvor du nu har mulighed for det (igen helst på det underlag, de er bergenet til), og lad dine fødder vænne sig til støvlerne og det vil føles meget mere behageligt, når du beslutter dig for at tage dem med på banen.

Giv både støvler og fødder den bedste start

Når du synes de er klar til at tage med på banen, så sørg for at starte blødt ud. Vil du undgå vabler og andet skidt, så nøjes med bruge dem 15-20 minutter af gangen i starten og skru så langsomt op til de kan klare en hel træning eller kamp.

Kan du mærke en smerte eller føles de på anden måde ikke rare at have på, så skift til de gamle.

Kom vand på

En god idé kan også være at komme lidt vand på dine nye fodboldstøvler. Vand er med til at gøre støvlerne mere smidige så de former sig bedre efter dine fødder.

Er det skindstøvler skal du dog være påpasselig og kun komme lidt vand på, da de ellers kan tage skade – ligesom vandet heller ikke må være for varmt, da det kan ødelægge limningen i støvlerne.

Er det støvler af mikrofiber, nytter vand ikke noget skal det dog nævnes.

Brug evt en svamp eller en klud. Syntetiske støvler kan godt tåle at komme i en spand vand i op til 24 timer. Er det skindstøvler skal du huske at give dem pleje efterfølgende. Det kan f.eks. være læderfedt, et tyndt lag voks (må ikke indeholde silikone eller fedt med petroleum) eller olie til skindstøvler.

8. Spar tid – vær i god tid

Som med så meget andet, kan det være en god idé, at udvise “rettidig omhu”, som den gode gamle Mærsk sagde i sin tid. Er du i god tid, ender du med at spare tid i sidste ende. Og ikke mindst, så minimerer du risikoen for fejlkøb.

Få dem billigst muligt

Fodboldstøvler er jævnligt på tilbud. Kan du “nøjes”, med sidste års model, eller køber på det rigtige tidspunkt, er der mange penge at spare. Typisk holder de forskellige butikker, både fysiske og på nettet, udsalg i slutningen af foråret, hvor sæsonen går på hæld.

Undersøg markedet

Er du i god tid, har du også tid til, at undgå situationen, hvor du bare må vælge den første og den bedste shop. I stedet kan du bruge lidt tid på, at kigge dig rundt og finde det helt rigtige sted at handle.

GYLDENT EKSTRA TIP

Når du nu er kommet godt i gang med at bruge dine nye fodboldstøvler, er det også vigtigt at du behandler dem ordentligt. I bund og grund skal de behandles som du behandler dit almindelige fodtøj – og så lige lidt til.

Ud over listen herunder, så kan du læse min guide om pleje af fodboldstøvler her.

  • Efter kamp og træning er det vigtigt at du gør dem rene. Vask dem grundigt uden at drukne dem i vand, så de er rene og fri for græs og jord.Du kan godt bruge en børste, men den må ikke være hård. Ved at holde dem rene efter brug, øger du både fleksibiliteten og holdbarheden.
  • Når du nu har rengjort dine fodboldstøvler, skal de naturligvis tørre. Det er fristende at smide dem op på radiatoren, fyret eller brændeovnen for den sags skyld.Men det er så her du skal stoppe dig selv. For de skal egentlig bare have lov til at tørre som almindeligt fodtøj. Sætter du dem for varmt, risikerer du at ødelægge støvlen og risikerer den flækker.Stil dem et lunt sted, uden direkte varm, eller brug aviser (dog uden at proppe dem, da du risikerer at ødelægger formen).
  • Cirka en gang hver anden uge i højsæsonen, og en gang om måneden udenfor sæsonen, skal du pudse støvlerne. Det er med til at holde støvlerne smidige.Brug ikke en børste, men i stedet for f.eks. en klud eller en gammel t-shirt eller lignende.
  • Luft dem. Sæt dine støvler udenfor en gang om ugen, så bliver dine fødder gladere og du får nogle støvler der ikke lugter – hvilket din mor/far/kone/kæreste/mand sikkert heller ikke vil være ked af.

Find dine nye fodboldstøvler nu – vælg mellem Adidas, Nike, Select og mange flere. Fodboldexperten.dk tilbyder fri retur, 30 dages returret og er godkendt af e-mærket. Klik her og se det store udvalg!

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 5.0/5 (5 stemmer afgivet)
Nye fodboldstøvler - de 8 bedste tips når du skal have nye støvler, 5.0 ud af 5 baseret på 5 stemmer

20 Kommentarer

  1. marco chopart
    10. august 2014 at 16:06- Svar

    Dupperne på hælen, gør det en forskel om det er 4 eller 2. Fik ny fodboldstøvler og der er 4 dupper på. Ca. 2 måneder fik jeg en skade i min hæld og den har har jeg haft siden sommerferien startede(har den stadig) . Jeg er platfod og har så derfor indlæg i og bestemte såler.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 4.0/5 (1 vote cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      10. august 2014 at 16:18- Svar

      4 knopper giver som udgangspunkt, bedre støtte. Ofte er støvle med 2 knopper, beregnet til blødere underlag, for bedre greb, men på hårde overflader, får du ikke nok støtte. Mens på blødere underlag, kan du godt få god støtte med kun to knopper.

      Din skade kan måske også henføres til, at du har fået nye støvler, som dine fødder enten ikke kan lide, eller skal vænne sig til – og du måske har startet for hårdt ud med.

      Ellers synes jeg, at du skal tage kontakt til din læge og forhøre dig, om han/hun kan henvise dig til en specialist. Det er svært at svære på, om 2 eller 4 knopper gør en forskel i dit tilfælde :-)

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

  2. Lars
    2. december 2014 at 19:40- Svar

    Hej,
    Min datter er på vej op i str. 39, men har en ret slank fod og mange herre fodboldstøvler er for brede. Har du et tip til modeller, der er slanke? Mvh Lars

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      3. december 2014 at 11:15- Svar

      Hej Lars

      Et godt bud, vil være Nikes Mercurial kollektion. Den er meget slank :)

      Et alternativ kan være Adidas F50.

      Begge fås hos Unisport

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

  3. Simon
    20. december 2014 at 21:15- Svar

    Hej!
    Min fod har en form for kant på ydersiden. Så jeg skal vel købe nogle brede støvler?
    Men hvilke?
    – er sådan noget som magista obra en mulighed?

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      22. december 2014 at 11:18- Svar

      Hej Simon

      Jeg ville gå med et par Copa Mundial, som er den klart bredeste støvle og som er super komfortabel og former sig efter din fod.

      De kan hos bl.a. Unisport lige her.

      God jul og godt nytår :)

      Mvh Martin

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

  4. Maja Hansen
    1. januar 2015 at 17:05- Svar

    Hej
    Jeg er ved at skulle købe nye fodboldstøvler og overvejer at købe et par af de lidt dyrere. Jeg har spillet i 4 år, og vil gerne fortsætte med det. Grunden til at jeg har overvejet det er, at jeg har hørt de skulle være bedre. Men er de det og hvilke fordele/evt. ulemper er der ved et par dyre støvler.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      1. januar 2015 at 17:12- Svar

      Hej Maja

      Generelt er de dyrere støvler også bedre. De er bygget, så du kan udnytte dine forcer bedre.

      F.eks. Nike Mercurial Superfly, som bare den tand bedre og du derfor teoretisk set, skulle være bedre stillet i forhold til at udnytte din hurtighed, som er noget af Nike Mercurial er bygget til.

      Det afhænger dog også af dit niveau. Spiller du ikke på topniveau, vil du enten slet ikke mærke forskel på den helt dyre og den næstdyreste, eller også vil du mærke minimal forskel.

      Mit råd til dig er, at gå efter komfort i første omgang. Spiller du så på tilpas højt niveau, eller har ambitioner om det, så kan den dyre model være et rigtig godt valg :)

      Mvh Martin

      EDIT: Hvis du kigger i menuen “Fodboldstøvler”, har jeg lavet fire artikler under hhv. Nike og Adidas. Her forsøger jeg at give nogle retningslinjer for, hvornår det giver mening at købe de enkelte modeller :)

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

  5. Julius Haahr
    23. februar 2015 at 16:15- Svar

    Hej.
    Jeg har en bred som, har prøvet meget slags Nike, men den er får slank. én af mine venner har samme problem, han prøvede Adidas og sagde at de var gode, men han er midt midt og ikke speciel hurtig.
    Jeg spiller back og kant og er hurtig, jeg kunne godt tænke mig et par lette støvler, har kigget på Adidas – f50 Adizero FG Sort/Sølv på unisport

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      24. februar 2015 at 15:22- Svar

      Hej Julius

      Så vil jeg helt klart anbefale dig en Puma evoPower. Den kan du også få hos Unisport :)

      Mvh Martin

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

  6. Tino
    27. februar 2015 at 20:16- Svar

    Jeg synes du modsiger dig selv lidt.
    Ved først at skrive, at det er noget vås at støvlerne skal gåes til, hvor du senere skriver, at du skal gå lidt rundt i dem og starte blidt ud med at spille 15-20 min. I dem.
    Er det ikke en anden måde, at sige de skal gåes til?
    Jeg ved f.eks. Ved Copa Mundial. Der starter de meget stramme, men med lidt vand og har siddet på foden længe, så former de sig efter ens fod.

    Men udover det, så super artikel og meget informations rig. Selvom jeg har spillet bold i næsten 20 år. Så lærte jeg nogle ting. Tak:)

    PS. Så skal der lige arbejdes på din webside, det er uoverskueligt at læse dine svar. Ved ikke om det er fordi jeg er på min mobil.

    Mvh Tino

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      27. februar 2015 at 20:35- Svar

      Hej Tino

      Tak for kommentaren :)

      Når jeg skriver om, at “gå dem til”, snakker jeg om at bruge mere end 15-20 min på at få dem til at tilpasse sig din fodform.

      Det skal ikke være sådan, at du skal bruge 2-3-4 træninger, på at støvlen føles behagelig.

      Du kan aldrig få en støvle, der passer 100% lige nøjagtigt til din fod, men hvis du ikke på 15-20 minutter, kan få en fornuftig fornemmelse med støvlen på, så er det med at finde en anden støvle.

      Og tak for rosen :)

      Er det kommentarerne der er svære at læse på mobilen?

      Mvh Martin

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

  7. Tino
    27. februar 2015 at 21:13- Svar

    Hej Martin

    Jeg vil mene, at hvis man skal starte lidt blidt ud og gå i dem 15-20min og evt. tage dem af hvis man kan mærke smerter. Er det samme som at gå dem til :) Jeg er enig i, at der er forskel på at det du siger og så det, at gå en almindelig sko til.
    Ligesom jeg siger til mine drenge jeg træner, at de aldrig skal spille kamp i helt nye støvler. Da de skal tilpasses deres fødder, så man undgår vabler osv.
    Så jeg vil da klart mene, at de lige skal gåes til også selvom det måske kun er 15-20 min. :)
    Jeg synes f.eks. heller ikke at 15-20min. er nok til, at mine copa mundial passer min fod. Jeg tror jeg har det du kalder (Som det muligvis hedder) Høj svang. Hvilket gør, at min støvler skal udvide sig en del ved min forfod. Så der er lidt længere arbejde med mine støvler, så de udvider sig, uden at det går for stærkt og de går i stykker.

    Jeg er på min computer nu og her er der ingen problemer med at læse dine svar/kommentarer. Så det er kun på mobilen :)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      28. februar 2015 at 15:31- Svar

      Hej Tino

      Er det så ikke bare et spørgsmål om, hvad man kalder det ene og det andet? :)

      Du kan ikke nå at gå noget til på 15-20 minutter. At gå noget til, handler om at tvinge skoen/fodboldstøvlen til at passe en form, den ikke er tiltænkt.

      Hvis du skal bruge 2-3 træninger på at støvlen bare føles ok, så vil jeg vove den påstand, at du skal have en anden støvle eller måske et indlæg.

      Men selvfølgelig skal støvlen tilpasse sig din fodform i et eller andet omfang. Det jeg skriver, er jo det helt optimale scenarie 😉

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

  8. Mads Larsen
    18. marts 2015 at 7:42- Svar

    Super fin vejledning. Lige et par tanker fra mine mange år i branchen.
    – Det nytter intet at putte microfiberstøvler i vand, for at få dem til at give sig.
    – Imprægner dine læderstøvler efter hver 3. brug. Og med vandbaseret imprægnering.
    – Stil ALTID dine støvler udenfor døren efter brug (hver gang). Og tag indlægssålen op.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      18. marts 2015 at 9:09- Svar

      Hej Mads

      Tak :)

      Fedt med yderligere tips. Skal nok lige præcisere, at vandet gælder ikke mikrofiber.

      Helt enig med imprægnering og luftning af støvlerne. Det skriver jeg også i min guide til at pleje støvler http://fodboldfessor.dk/pleje-af-fodboldstovler/

      Mvh Martin

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

  9. Kevin Schweistrup
    30. marts 2015 at 17:24- Svar

    Hej.

    Jeg har lige købt den nye Nike Mercurial der minder meget om magistaen. Jeg får dog vabler på både inderside og hælen efter snart 10 optrædener.
    Jeg har brugt over 2.000 kroner på dem, hvad kan jeg gøre? :-(
    – Mvh. Kevin :-)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      31. marts 2015 at 10:26- Svar

      Hej Kevin

      Har du en bred fod? Det kan være selve pasformen der er problemet.

      Nike Mercurial er en meget smal støvle, så hvis du har en bred fod, giver det problemer.

      Du kan prøve at smide den i varmt vand, og se om det løsner lidt i pasformen.

      Ellers er der nok ikke andre muligheder, end en ny støvle…

      Mvh Martin

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

  10. Jonas
    10. april 2015 at 18:53- Svar

    Hejsa!

    Jeg har købt mig et par Adidas Nitrocharge 1.0. Når jeg bruger støvlerne kommer der en brændende smerte under fødderne, som er vedvarende i ca 1 dag. Min fod er højsvang og jeg tænker, at det måske er støvlen, der ikke passer til min fod? Eller har de ikke tilpasset sig?

    Jonas

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

    • Martin Hjort
      11. april 2015 at 11:04- Svar

      Hej Jonas

      Det kunne godt tyde på, at støvlen simpelthen ikke passer dig.

      Du skal ikke forvente, at du skal bruge lang tid i støvlen, før den tilpasser sig. Der skal ikke gå meget mere end et par træninger max, før støvlen føles godt.

      Når du har høj svang, kan det være en god idé med et indlæg til at hjælpe.

      /Martin

      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VN:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv en kommentar

CAPTCHA Image

Reload Image

Undgå vabler, skader og nye støvler hver år

Gratis E-bog

Få 3 supertips til køb af nye fodboldstøvler
X