Puma King – den klassiske støvle

Første gang Puma lancerede deres King-støvle var tilbage i 1968, men selvom King-serien har mere end 40 år på bagen, så lever den op til nutidens standarder. Puma laver nemlig jævnligt updates på støvlen, og den seneste var i efteråret 2014.

Der er fire modeller i serien, som du kan læse mere om herunder:

Ens for støvlerne er, at de er lavet i læder, og dermed holder Puma fast i det traditionelle materiale, som King er blevet lavet i gennem alle årene.

Gennem tiden har legender som Eusébio og Diego Maradona spillet i Puma King. Diego Maradona fik ved sin 50 års fødselsdag i 2010 opkaldt en udgave af støvlen efter sig, da Puma lancerede Puma King Diego Finale.

Der er altså tale om en kvalitetsstøvle og en ægte klassiker indenfor fodboldstøvler. Puma har arbejdet med fire punkter i denne støvle:

  • Touch: Læderet på den øverste del af støvlen giver en fantastisk berøring og øger komforten.
  • Flexibility: Det lette Pebax-materiale i sålen giver fleksibilitet.
  • Traction: Måden knopperne er sat sammen på giver et godt greb på banen og gør det nemmere at skifte retning.
  • Stability: Den styrkede hæl giver stabilitet til foden og beskytter mod ydre påvirkning.

Puma King II

Puma King II er opfølgeren til Puma King 2013, og støvlen ligner fortsat den klassiske King-støvle. I forhold til 2013-udgaven har Puma bygget videre på de ting, der fungerede. Derfor kan de fleste ændringer ikke ses, men skal mærkes.

Puma King II

Puma King II fåes i både denne blå farve samt en hvid/orange.

Hvad er nyt?

Den mest synlige ændring er dog, at Puma har indbygget EverFit i støvlen. Det er lagt ind fra sålen og op til det andet og tredje hul til snørebåndene.

Puma King II

Her ved anden og tredje hul kan man se Pumas EverFit (det gule bånd).

EverFit-teknologien går helt ned til sålen.

EverFit-teknologien går helt ned til sålen bag hullerne i det yderste lag læder.

Det betyder, at når du spænder snørebåndene, kan du selv vælge, hvor stramt støvlen skal sidde. Er du til en støvle, der sidder helt til foden, strammer du bare snørebåndene, men vil du have mere luft, så lader du dem være lidt løsere.

God til midtbanen

Derudover er hælen også lavet om for give ekstra beskyttelse, og samtidig sørge for at støvlen sidder bedre fast, når man spiller. Puma har arbejdet med læderet, så det er endnu mere blød, og det giver en bedre berøring og bedre pasform.

For at holde støvlen let er læderet forholdsvist tyndt. Det giver måske ikke den optimale støvle, hvis man er en afslutter, men støvlen passer rigtig godt til boldfordeleren på midtbanen.

Knop-systemet under støvlen er bygget, så det er nemt at vende, og samtidig giver systemet en god stabilitet.

Køb den hvis du…

… spiller på midtbanen, hvor du fordeler bolden med hurtige, korte afleveringer. Du får nemlig en støvle, der er nem at spille i, og som er virkelig behagelig at have på.

Med Puma King II får du også en meget enkel støvle, som er tro mod sine forgængere. Så har du været glad for en King-støvle før, vil du helt sikkert også blive glad for denne.

Køb den ikke hvis du…

… gerne vil have en sko med meget teknologi. Denne støvle er nemlig enormt simpel og har kun lige, hvad man har brug for. Derudover kan du have svært ved at passe støvlen, hvis din fod er meget bred.

Puma King II EF+

King II EF+ er en forbedret udgave af King II. EF står for EverFit, som også kendes fra King II-støvlens snørebånd. Ved denne støvle har Puma gjort lidt ekstra ud af EverFit-konstruktionen, og derfor er der tilføjet et +.

Puma har nemlig i denne model indlagt tykke tråde af materialet kevlar, som du måske kender fra skudsikre veste. Materialet er meget fleksibelt, og det udnytter Puma i disse støvler.

Puma King II EF+

Man kan se de gule kevlar-tråde gå gennem toppen af støvlen.

Passer perfekt til alle fødder

Trådene kan ses i overfladen på skoen og er lagt ind på udvalgte steder, som beskytter knoglerne i foden. Derudover danner trådene hullerne, hvor snørebåndene skal igennem – det er på den måde, at Puma har forbedret EverFit-konstruktionen.

Puma King II EF+

Her kan man se, hvordan kevlar-trådene er syet ind.

Placeringen af kevlar-trådene i den øverste del af støvlen samt det, at de bruges som huller til snørebåndene, betyder, at støvlen lægger sig tæt ind til foden, når du strammer snørebåndene. Du får derfor en støvle, som sidder perfekt på foden.

Køb den hvis du…

… vil have en støvle, der forbinder det klassiske med en moderne teknologi. Du får en solid støvle, der kan bruges på mange forskellige positioner.

Køb den ikke hvis du…

… vil have en støvle, der er mere målrettet en bestemt position på banen. Dette er en god all-round støvle, men leder du efter en støvle, der passer specifikt til din plads på banen, skal du måske finde en anden.

Puma King SL Classic

Puma King SL Classic er en ny udgave af den ikoniske King SL, som blev lanceret i 2001. Denne udgave er kun produceret i 2001 eksemplarer i hele verden, og derfor skal man være lidt hurtig for at få fingre i støvlen.

Puma King SL Classic

Puma King SL Classic

Let og klassisk

Til gengæld får man en støvle, hvis overdel er lavet i kængurulæder, som giver et komfortabelt fit. Læderet er lavet tyndt, så støvlen er let (175 gram) og dermed lever op til sit navn: SL står nemlig for Super Lightweight.

Puma har beholdt flappen over snørebåndene og har med en dobbelt syning gjort det nemt at holde flappen nede. Det er med til at give støvlen det klassiske look, som Puma King er kendt for.

Puma King Classic

Flappen bliver nede på disse Puma King SL Classic.

Inspireret af sprintersko

Støvlens hæl er udstyret med en ekstra beskyttelse for at passe godt på akillessenen, og som samtidig holder foden godt fast. Sålen er lavet med det fleksible materiale Pebax og er udstyret med en torsionsbar, som øger stabiliteten i støvlen.

Torsionsbaren kommer faktisk fra Pumas sprintersko, og det er med til at gøre sålen meget responsiv.

Puma King SL Classic

Med inspiration fra sprintersko har Puma fremstillet en solid sål.

Køb den hvis du…

… elsker en unik støvle. Med 2001 par i hele verden, møder du nok ikke lige nogen, der har et par magen til. Samtidig får du en super klassisk og lækker støvle, der bestemt er værd at spille i.

Køb den ikke hvis du…

… ikke har brug for en unik støvle. Den er lavet i et begrænset antal, og det kan man tydeligt se på prisen. Så med mindre du vil have den, fordi den er så sjælden, så kunne du bruge penge bedre.

Puma King Top DI

King Top DI

Fodboldstøvlen bliver ikke mere klassisk.

Puma King Top DI er en super simpel støvle, som holder det klassiske Puma King-look. Det tynde og lette læder lægger sig godt om foden og giver maksimal komfort og holdbarhed.

Hælen er blevet styrket for bedre stabilitet, og knopsystemet under støvlen er med til at give dig et godt greb på banen.

Køb den hvis du…

… har brug for en god begynderstøvle eller en basisstøvle, hvis du er mest til hyggefodbold. Her er den klassiske Puma King et sikkert valg.

Køb den ikke hvis du…

… gerne vil have mere ud af din støvle end en basisstøvle. Så er det måske værd at bruge lidt flere penge på en anden støvle i serien.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar

CAPTCHA Image

Reload Image