Southampton er i gruppen af klubber, der relativt sent i deres levetid, optrådte i den bedste engelske række, ligesom f.eks. det er tilfældet med Norwich. Først i 1966, kunne man se en Southampton trøje i den bedste række.

Det var startskuddet til en lang årrække, med Southampton i den bedste række, kun afbrudt af fire sæsoner mellem 1974 og 1978. 35 sæsoner blev det til, heraf 27 i træk, hvor man gik fra at være en forholdsvis anonym klub, til langsom at blive en kultklub, bl.a. pga. den meget intime hjemmebane The Dell, der kun kunne huse 16.000 tilskuere.

I 2001 fik man så endelig et tidssvarende stadion, men da man rykkede ned i 2004-2005, blev historien om The Dell, som et af de sværeste steder at spille, ikke just mindre.

Den største legende i den rød/hvide Southampton trøje, er efter manges mening, Matthew Le Tissier. Han er hverken den mest scorende, eller den med flest kampe for klubben (Terry Paine), men hans loyalitet for klubben, på trods af hans åbenlyse evner der bl.a. bragte ham på det engelske landshold, er det der gjorde Le Tissier helt speciel.

I dag er Southampton mest kendt og anerkendt for at være en klub, der udklækker rigtig mange store talenter og tør give dem chancen i Premier League.

Ud over spillere som Terry Paine, Matthew Le Tissier og Alan Shearer, er det især over de seneste 10-15 år, at klubben har fået et image af en klub med en særlig evne, til at udklække store talenter.

Rækken af spillere tæller Gareth Bale, Theo Walcott, Wayne Bridge, Callum Chambers, Alex Oxlade-Chamberlain, Adam Lallana og Luke Shaw.

Danskere i en Southampton trøje

Tre danskere, har trukket en Southampton trøje over hovedet i tidens løb. Sjovt nok er det alle spillere, der blev udråbt til kæmpe talenter, da de brød igennem som unge spillere, men da de kom til Southampton, var der ikke den store succes.

Ronnie Ekelund var den første, da han i 1994 kom til klubben på lån fra Barcelona. Man kunne sagtens se hans potentiale, men efter 5 mål i 17 kampe på en enkelt sæson, røg han videre i Premier League, og fik en sæson på lån i den lyseblå Manchester City trøje sæsonen efter.

I 1998 kom målmanden Michael Steensgaard så til klubben, efter en god halvsæson i FC København. Det gik dog hurtigt galt, da han blev degraderet til 3. keeper efter et skænderi med manager Dave Jones, og forsvandt efter en halv sæson, tilbage til FCK.

Den sidste i rækken af danskere, er evighedstalentet Peter Madsen. I 2006 kom han til klubben på udlån fra FC Köln. med 9 kampe og 2 mål, blev det til en halvflad oplevelse, som også kun varede en halv sæson.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar

CAPTCHA Image

Reload Image