Tag gutterne med på fodboldrejse til Paris

Trænger du til en ferie i fodboldens tegn sammen med gutterne? Tag til Paris og oplev Paris Saint-Germain på hjemmebane, for vi ved alle sammen godt, at fodbold skal opleves live. Vi fortæller, hvorfor du skal rejse til Paris, og hvorfor det er altafgørende at finde det helt rigtige hotel. Læs videre og bliv inspireret til din næste fodboldrejse.
Det er i sig selv en kæmpe oplevelse at se holdets hjemmebane, Parc des Princes, der kan huse cirka 48.000 tilskuere. Paris Saint-Germain er desuden kendt for at klare sig utrolig godt og er en af de mest vindende klubber i fransk fodbold. Fodboldklubben har de seneste år oplevet fremgang og er spået til at blive en af de helt store og vigtige fodboldklubber.

En af grundende hertil er, at klubben har fået tilført kapital fra rige ejere, der gør sig forhåbninger om, at klubben kan blande sig i den europæiske top i Champions League.

Selvom Paris Saint-Germain er en storklub, er der ofte ledige pladser på Parc des Princes. Dette er selvfølgelig til din fordel. Prisen på billetter til Parc des Princes starter på omkring 40 euro, men priserne afhænger af, hvem spillerne i den blå/rød/hvide PSG trøje spiller imod og selvfølgelig, hvor du gerne vil sidde på det enorme stadion. Det tager cirka 20 minutter med metro at komme til stadion fra centrum af Paris. Man har nemlig valgt at bygge stadion oven på en af Paris’ store ringveje, hvorfor det er forholdsvis nemt at komme dertil.

Mandehørm og kolde øl

Ring til gutterne, find passet frem og bestil dine billetter allerede nu. Selvom Paris også er kendt som kærlighedens by, og romantikken hænger tungt i luften, er det også den perfekte destination, hvis du trænger til at mandehørme og drikke kolde øl – alt dette kan klares på en weekendtur, eller du kan vælge at bruge længere tid, hvis du gerne vil opleve en bid af byens spektakulære arkitektur og unikke seværdigheder.

Desuden har Paris et af verdens bedste køkkener, hvor du kan få gastronomiske oplevelser ud over det sædvanlige: foie gras, pommes frites, olivenolie, ost, vin og øl – dette er blot nogle af de fantastiske råvarer, du kan nyde på din ferie i Paris. Hvis du ikke lyster finere fransk madlavning, kan en af de mange fortovscafeer i byen også udfylde dine behov.

Vi kommer ikke udenom, at Paris har en fantastisk arkitektur og seværdigheder i særklasse, som du bare ikke må gå glip af, hvis det er din første tur til den franske hovedstad. Vi anbefaler, at du afsætter mindst en enkelt dag, også selvom du er på weekendophold, til at opleve byens sprudlende kulturelle liv.

Hvad er vigtigt for dig, når du skal finde et hotel?

Det er vigtigt, at du finder det hotel, der matcher dine behov og ønsker bedst muligt. Paris Saint-Germains hjemmebane, Parc des Princes, er beliggende i 16. Arrondissement, men dette betyder ikke, at du nødvendigvis skal finde et hotel i dette område.

Det er heldigvis super nemt at komme rundt i den franske hovedstad med offentlig transport. Derfor bør du bruge tid på, at tænke over, hvilke faciliteter dit drømmehotel skal besidde og skal kunne tilbyde dig og dine venner.

Store værelser, en god minibar, central beliggenhed eller noget helt noget helt fjerde – ligegyldigt hvad dine behov er, har byernes by uden tvivl noget, der matcher dine behov og ønsker.

Hvis du har fået blod på tanden, er det bare at gå i gang med din søgning efter det helt rette hotel, fordelagtige flybilletter og, ikke mindst, de eftertragtede fodboldbilletter til Parc des Princes. Rigtig god fornøjelse!

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar