Toulouse FC er nok ikke et klubnavn, der ringer mange klokker hos den almindelige fodboldfan. Måske kender man byen, men klubben fra den sydfranske by, der i øvrigt er hjemby for fly-giganten Airbus, er ikke en klub der har markeret sig kraftigt i hverken fransk eller international fodbold.

En enkelt triumf i pokalturneringen, Coupe de France, er det blevet til for klubben, men ellers kan man kun prale med 3 “mesterskaber” i Ligue 2 igennem sin levetid.

Den hvide og lilla Toulouse trøje, har én enkelt gang været repræsenteret i den helt store klubturnering, Champions League. Efter en nærmest sensationel 3. plads i 2006-07, kunne man tage fat på den efterfølgende sæson, med kvalkampe mod Liverpool.

Desværre for klubben, levede de røde fra Liverpool op til favoritværdigheden, hvorfor det ikke blev til en deltagelse i selve Champions League.

Profiler i en Toulouse trøje

Som den anonyme klub Toulouse trods alt er, svømmer man ikke som sådan, rundt i store profiler. Alligevel er det dog muligt at finde nogle store navne, der har trukket en Toulouse trøje over hovedet.

Den største spiller over dem alle, må dog være Fabién Barthez. Den sprælske målmand, der opnåede 87 landskampe og bl.a. vandt både VM og EM, gjorde sig bemærket som meget ung målmand i netop Toulouse, inden de store klubber fik øje på ham.

Af nuværende spillere, er det værd at nævne både André-Pierre Gignac, Jérémy Mathieu og især Moussa Sissoko, der har været profiler i Toulouse.

Fælles for dem alle er, at de brød igennem i Toulouse, inden de kom videre i karrieren. Gignag røg videre til Marseille, hvor han over 5 sæsoner, blev en bragende succes. Mathieu tog skridtet til det spanske, hvor det blev til fem sæsoner i Valencias trøje, inden turen sidste sommer, gik til Barcelona, hvor det dog kniber lidt for den store og tunge forsvarsspiller, med at komme på holdet.

Danskere i en Toulouse trøje

3 danskere har haft den lilla Toulouse trøje over hovedet. Mens Ronnie Ekelund (1999-2000) og Søren Larsen (2008-2011) slet ikke kan prale med succesfulde ophold, så er situation heldigvis en lidt anden for Esbjerg-drengen Martin Braithwaite.

Siden sin ankomst i 2013, er danskeren trådt direkte ind på holdet og været mere eller mindre fast mand i nu to sæsoner. 66 kampe og 13 mål er det blevet til indtil videre, og hans 2015-16 sæsoner er også begyndt rigtig godt, med 2 mål i 4 kampe.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar