Adidas Predator 18.1

Adidas Predator 18.1 er støvlen til spilleren, der dominerer på banen og ønsker fuld (bold)kontrol. Støvlen er udviklet med fokus på føling og præcision.

Pasformen og den gode komfort er opnået med det klassiske Primeknit, der former sig efter din fod og ikke skal gås til. Samtidig har støvlen Controlskin på forfoden, som giver dig kontrol over bolden i al slags vejr, og hjælper dig med at holde bolden, hvor den skal være; ved dine fødder.

Komfort og lockdown

Adidas Predator 18.1 har en blød og fleksibel overdel bestående af Primeknit og Controlskin. Det sikrer dig en støvle, som smyger sig om foden og giver dig en god boldkontakt og tæt føling. Overdelen er meget fleksibel, og vil altid bevæge sig med din fod. Støvlen har et tæt, soklignende fit.

Til forskel fra 18+, har Adidas Predator 18,1 snørebånd. De gør en stor forskel for fit og lockdown. Samtidig forbedres din reaktionsevne, når din fod er låst ordentligt fast i støvlen.

Controlskin dækker det meste af støvlen; det giver støvlen et helstøbt look, ekstra greb og 100 % boldkontrol under alle vejrforhold.

I hælen er der en lille gummibelagt strip, som ikke giver sig. Den kan bruges til at holde imod, når du tager støvlerne på.

Controlframe og hybridknopper

Controlframe-ydersålen er meget fleksibel i forfoden. Midtfoden og hælen, derimod, er forstærket med en Y-formet ”rygrad”, som får støvlen til at føles mere solid.

Udvendigt er en lav hælekappe, der sammen med snørebåndene sikrer, at din hæl er fikseret i støvlen.

Knopperne er hybrid og ligner en mellemting mellem koniske og bladede, mens knopkonfigurationen er magen til de fleste andre af Adidas’ FG-støvler.

Knopperne er designet til spil på fast underlag; ligegyldigt om det er på græs eller tredje- og fjerdegenerations kunstgræs.

Fod på pasformen

Støvlen føles lidt bredere end f.eks. Purecontrol, men det skyldes, at den kan give sig lidt mere omkring midtfoden.

Adidas Predator 18.1 er rimeligt almindelige i størrelserne, og muligheden for at justere snørebåndene gør, at de passer de fleste; så længe du ikke har meget brede fødder.

Hvem bruger Adidas Predator 18.1

Adidas Predator 18.1 er blevet lidt en yndlingsstøvle hos målmænd der har en aftale med Adidas. Det ses også på listen over spillere, der benytter støvlen.

  • Mats Hummels
  • Manuel Neuer
  • Marc-André ter Stegen
  • Keylor Navas
  • Nemanja Matic