Adidas Predator 18+

Adidas Predator 18+ er støvlen til spilleren, der dominerer på banen og ønsker fuld (bold)kontrol. Støvlen er udviklet med fokus på føling og præcision.

Pasformen og den gode komfort er opnået med en kombination af det klassiske Primeknit, der former sig efter din fod og ikke skal gås til, og det innovative Forged Knit, som erstatter de stive forstærkninger, du måske kender fra PureControl 16 og 17, hvilket sikrer dig en blødere støvle.

Samtidig har støvlen ControlSkin på forfoden, som giver dig kontrol over bolden i al slags vejr, og hjælper dig med at holde bolden, hvor den skal være; ved dine fødder.

Adidas Predator 18+ – let, komfortabel og uden snørebånd

Adidas Predator 18+ har en blød og fleksibel overdel bestående af flere elementer:

  • Primeknit ved forfod, ”snørebånd” og ankel
  • Forged Knit – der er en forstærket Primeknit – omkring midtfoden
  • Controlskin dækker det meste af støvlen

Det sikrer dig en laceless støvle, som smyger sig om foden og giver dig en god boldkontakt og tæt føling. Overdelen er meget fleksibel, og vil altid bevæge sig med din fod. Støvlen har et tæt, soklignende fit.

Det snørebåndsløse design sikrer, at der ikke er nogen kanter eller påsætninger, som kan komme mellem dig og bolden. Controlskin dækker det meste af støvlen; det giver støvlen et helstøbt look, ekstra greb og 100 % boldkontrol under alle vejrforhold.

Som noget nyt har Adidas anvendt Forged Knit i Predator 18+. Det er en ny støtteteknologi, der er integreret omkring midtfoden for at give stabilitet.

I hælen er der en lille gummibelagt strip, som ikke giver sig. Den kan bruges til at holde imod, når du tager støvlerne på.

Controlframe og hybridknopper

Controlframe-ydersålen er meget fleksibel i forfoden. Midtfoden og hælen, derimod, er forstærket med en Y-formet ”rygrad”, som får støvlen til at føles mere solid.

Udvendigt er en lav hælekappe, der forhindrer, at din hæl glider fra side til side.

Knopperne er hybrid og ligner en mellemting mellem koniske og bladede, mens knopkonfigurationen er magen til de fleste andre af Adidas’ FG-støvler.

Indersålen er lavet af et tyndt lag boost™-materiale, og den kan tages ud. Der er yderligere boost™ integreret i forfoden af ydersålen.

Knopperne er designet til spil på fast underlag; ligegyldigt om det er på græs eller tredje- og fjerdegenerations kunstgræs.

Fod på pasformen

Støvlen føles lidt bredere end f.eks. Purecontrol, men det skyldes, at den kan give sig lidt mere omkring midtfoden.

Adidas Predator 18+ er rimeligt almindelige i størrelserne, men lidt til den lille side; hvis du er i tvivl, kan det være en god idé at bestille ca. en halv størrelse større.

Ingen snørebånd betyder, at der ikke er mulighed for at justere fittet. De sidder som de gør – hverken løsere eller strammere – så, hvis de ikke sidder rigtigt på din fod, er det ikke støvlen for dig.