Kosttilskud til fodboldspillere

Selvom der muligvis ikke står ”Superliga-spiller” på dit fodbold-cv, bør du ikke snyde dig selv for at kunne præstere endnu bedre rent fysisk på grønsværen. Med det rette kosttilskud vil du opleve et mærkbart energiboost, som vil gøre dig i stand til at yde optimalt gennem hele kampen. 

Kosttilskud kan være en god investering for dig, som ønsker at holde samtlige 90 minutter af en fodboldkamp. Alle, der har prøvet at spille fodbold, ved, hvor hårdt det kan være. Og det er næsten uanset, om du spiller for motionens skyld, på Serie-niveau eller er Superliga-spiller. Særligt de sidste 20-30 minutter kan være hårde, og specielt løbeturene hjem til forsvaret kan være svære at samle kræfter til.

Det kan også være, du mere føler et behov for at få fyldt kroppen op med energi efter kampen? Uanset hvad du har brug for, er der heldigvis råd for dette.

Derfor er kosttilskud fordelagtigt for fodboldspillere

Inden vi går mere i dybden med, hvad kosttilskud rent faktisk er, skal vi lige have afklaret, hvorfor du som fodboldspiller bør overveje at benytte dig af det. Vi har allerede været lidt inde på det: Det kan være enormt svært at holde dampen oppe i en hel fodboldkamp.

De mange intense løb op og ned ad banen tærer på kræfterne. Ikke så overraskende er løbeaktiviteterne i fodbold blevet sidestillet med intervalløb, men også med grundprincipperne i fitnessfænomenet HIIT (High Intensity Interval Training).

Både intervalløb og HIIT anses af mange forskere og træningseksperter for værende to af de bedste måder til at skyde forbrændingen i vejret. En øget forbrænding under fx en fodboldkamp forhøjer risikoen for, at du ikke har nok energi i kroppen til hele kampen.

Det er her, at kosttilskuddet kommer ind i billedet. Med det rette produkt inden kampen kan du forbedre dine chancer væsentligt for også at kunne løbe med hjem i forsvaret, når der både er spillet 70,  80 og 90 minutter. Dette endda uden, at du bliver stakåndet eller føler dig fristet til at lade, som om du er nødt til at binde dine snørebånd på halvvejen.

Selv hvis du føler dig i superform og dermed ikke har brug for ekstra energi under kampen, kan det være fordelagtigt at få et kosttilskud efter anstrengelserne. Dette kan fx være i form af proteinpulver. En proteinshake kan nemlig være med til at give dig en bedre restitution, hvilket dine muskler i høj grad vil takke dig for.

Kosttilskud og de forskellige virkninger

Der er ikke kun én slags kosttilskud. De fås i mange varianter, former, smage og ikke mindst prisklasser. Og måske du allerede kender til nogle af produkterne, men ikke vidste, at de hører under kategorien ”kosttilskud”?

Proteinpulver

Proteinpulver er fx noget, de fleste har hørt om. Det er meget kendt som et supplement til styrketræning, men det kan som nævnt også med fordel bruges efter fodboldkamp og fodboldtræning.

Her er det en fordel, hvis dine muskler får nogle af de ”byggesten”, som proteinet har i sig. Der findes næsten uanede muligheder af smagsvarianter inden for proteinpulver: Chokolade, jordbær, banan, vanilje, fersken, appelsin, karamel, neutral smag med flere.

Så der er med garanti også et proteinpulver, du vil synes om at skulle indtage efter kampen

Præ-workout-produkter

Du kan også få produkter – som regel fremstillet i pulver – som er ideelle at tage, inden du skal ud og vise dine fodboldevner. Såkaldte præ-workout-produkter.

Disse kan være med til at give dig et energiboost, så du har nemmere ved at løbe på et godt niveau kampen eller træningen igennem.  

Omega 3

Omega 3, som du måske også kender som fiskeolie, kan også være et meget godt kosttilskud. Det er blandt andet gavnligt for dine led og kan tilmed reducere eventuelle smerter, du måtte have i leddene. Næsten alle fodboldspillere – professionelle såvel som amatører – har ondt et eller flere steder på kroppen.

Herudover er Omega 3 også kendt for at være inflammationsnedsættende. Det betyder blandt andet, at du ved regelmæssig indtagelse med al sandsynlighed vil opleve en mindre hævelse, hvis du skulle forvride en ankel eller andet. Omega 3-kosttilskud indtages som regel via kapsler.

Proteinbar

De fleste har nok også hørt om proteinbarer. Og ligesom proteinpulver – og mange andre træningsprodukter – associeres de for det meste med styrketræning.

Det er dog en stor misforståelse, hvis du udelukkende tror, at proteinbarer kun er egnet for styrketrænere. Proteinbaren er en hurtig, nem og ikke mindst meget mobil kilde til protein og energi. En proteinbar er nemlig ikke bare en proteinbar.

Her eksisterer der også et bredt udvalg af smagsvarianter, prisklasser og ikke mindst indhold. Nogle proteinbarer indeholder et højt niveau af kulhydrater og chokolade, og kan derfor også betegnes som en energibar. Disse vil være ideelle at indtage inden en fodboldkamp.

Andre proteinbarer har et lavere indhold af chokolade og kulhydrater, og kategoriseres mere som et decideret kosttilskud. Disse kan fx bruges efter en kamp eller som en snack mellem måltiderne.

Andre kosttilskud

Foruden de ovennævnte findes der også et væld af andre former for kosttilskud. Fx weight gainer, kreatin, vitaminpiller og BCAA. Du kan læse meget mere om alle nævnte kosttilskudsvarianter på f.eks. Suplab.dk. Her kan du bl.a. læse mere om, hvad produkterne typisk indeholder, og om der er potentielle bivirkninger.

Kosttilskud er ikke en diæt

Inden du begiver dig ud i at benytte kosttilskud, er der et par ting, du skal huske på. Formålet med produkterne er ikke at erstatte alle dine almindelige måltider. Det er ment som et supplement til dem. D

et betyder imidlertid ikke, at der sker noget ved at, at du en sjælden gang imellem erstatter din frokost eller et andet måltid med fx en proteinshake. Det skal bare ikke blive til normen.

Vi kender alle til, at det kan være svært at nå det hele i en travl hverdag. Her er kosttilskuddet en nemmere og hurtigere måde end en klassisk madpakke til at få noget energi med på vejen. Derfor kan det være fordelagtigt at have noget kosttilskud ved hånden, som du hurtigt kan tage med dig.

Det er dog utrolig vigtigt, at du stadig indtager dine almindelige måltider, og gerne spiser så varieret som muligt. På den måde sikrer du, at din krop får de redskaber, den har brug for – ikke mindst til brug under din næste fodboldkamp.