Nike Hypervenom fodboldstøvler

Nike har naturligvis også en silo til dem, vi alle husker: Målscorerne.

De kyniske angribere, der står på det rette sted på det rette tidspunkt, eller som på deres eneste chance i kampen i en spids vinkel presset af en modstander, koldt passerer målmanden og afgør kampen.

Hvad kalder man sådan en støvle? Man kalder den naturligvis ”Hypervenom” – til den hyper giftige angriber.

Nike Hypervenom – Deadly Strike

Som angriber skal man hugge som en slange og være giftig som en slange, om man vil. Derfor lever navnet meget godt op til formålet: At gøre angriberne endnu bedre til at ramme målet og slå til, når chancen byder sig. Selvom en fodboldstøvle næppe kan forvandle Carlton Cole til Lewandowski, så er der ingen tvivl om, at lige præcis Hypervenom er Nikes flagskib, specielt i Phantom-udgaven.

Som amerikanerne beskriver det, så handler det om, at du skal dominere banen og være dine modstandere overlegne. Derfor kan det heller ikke overraske, at spillere som Neymar, Wayne Rooney, Isco og Lewandowski benytter sig af Hypervenom i Phantom-udgaven. Hypervenom kommer også i tre varianter: Phantom, Phatal og Phelon.

Men hvad kan du forvente af en støvle lavet til spillere som Neymar, Rooney og Ibrahimovic?

En angriber skal have en støvle, der giver de bedste betingelser for at:

  • Bevare kontrol over skudafviklingen – også i pressede situationer.
  • Bevare boldkontrollen i de små rum i feltet.
  • Afdrible modstanderen med uforudsigelige træk.

Hvordan gør man så det? Det gør men ved at lave en støvle, der bygger på:

  • Størst mulig overflade, ”Strike zone”, på støvlen uden forstyrrende elementer.
  • Maksimalt greb i overdelen.
  • Stor fleksibilitet og greb i banen.

Hypervenom Phantom

Hvis der er en anden Nike-fodboldstøvle, der kan slå Mercurial Vapor IX, er det uden tvivl Hypervenom Phantom. Præcis som Mercurial Vapor IX er Phantom-modellen fyldt med de nyeste teknologier udviklet af Nikes ingeniører. For at give angriber de bedste muligheder for at blive topscorer, har man blandt andet valgt at placere snørebåndene i siden af støvlen. Dermed får man en større kontaktflade med bolden.

En speciel konstruktion i sålen, der minder affjedringssystemet i biler, og en overdel i tre lag (NikeSkin) for øget boldkontrol er yderligere teknologier, der underbygger, at Nike går langt i sin udvikling af deres fodboldstøvler. I den udvikling står Hypervenom Phantom i front.

Jeg har sammenlignet priser på Nike Hypervenom Phantom,og fundet laveste priser. Du kan se dem her.

Hypervenom Phatal

Hypervenom Phatal er kollektionens mellemdyre støvle, men benytter blandt andet NikeSkin på overfladen præcist som Phantom. Dog med en anelse syntetisk materiale, snørebåndene placeret i siden og todelte knopper på forfoden. Til gengæld benytter man et lidt andet system i sålen, og støvlen er en anelse tungere.

Hypervenom Phelon

Som den mest prisvenlige model i kollektionen får man Hypervenom Phelon. Lige en anelse tungere end Phatal, ingen NikeSkin overdel, en tredje løsning i sålen (TPU). Man får en billigere støvle end de to andre i serien, men at kalde den decideret billig vil dog nok være en overdrivelse.

Historien om Nike Hypervenom

2013 – Lancering af en dræber

28. maj 2013, lancerer Nike for første gang deres nye silo skabt til en bestemt type spiller: Nike Hypervenom – til den giftige angriber med det dødbringende slangehug, der afgør kampen på et splitsekund.

Hypervenom erstattede Nike Total 90-siloen, der hidtil var Nikes støvle til angriber, men tog ikke udgangspunkt i den gamle silo.

I stedet ønskede man at starte forfra med et blankt stykke papir, og med hjælp fra spillere som Neymar, Rooney og Zlatan har man også haft nogle rigtig gode forudsætninger for at forstå, hvad spillere af den kaliber gerne vil have i en støvle.

Nogle dage senere, den 2. juni 2013, debuterede Nike Hypervenom på Wembley, da både Rooney og Neymar bar den nye støvle under en venskabskamp mellem England og Brasilien.

2014 – Den store scene

Hypervenom blev godt nok lanceret året før, men der er ikke nogen større scene end en VM-slutrunde. Og når den så foregår i Neymars hjemland Brasilien, fås det på ingen måde større for Nike.

Zlatan manglede, men både Rooney og Neymar var til stede sammen med flere andre spillere i deres Hypervenom-støvler.

Rooney spillede i Nikes nylancerede “World Cup colorway”, mens Neymar viste lidt mere “flair”, ved at fremvise en “Gold colorway”, blandt andet i kampen mod Chile i ottendedelsfinalen.