Nike lancerer Tiempo kampagne

Nike har lanceret en kampagne for deres Nike Tiempo fodboldstøvle. En støvle der måske i den store sammenhæng ikke får helt så meget opmærksomhed som specielt Nikes egen Mercurial hvor Cristiano Ronaldo er det absolutte topnavn eller Adidas' F50 serie, hvor Messi er det førende navn til at bære den støvle. Og det virker til, at Nike har tænkt sig at gøre lidt ved det.

Og det synes jeg man har valgt at gøre på en ret fed måde. Med en række korte spots på omkring 20 sekunder, reklamerer spillere der bruger Nike Tiempo for kollektionen med et fælles budskab: “Jeg er Tiempo”. Og de gør det ikke med ligegyldigheder, men med kant og med forskellige udgangspunkter som dog alle har det til fælles, at de både skal provokere og vække den indre Alfa-han i os.

Nike Tiempo kollektionen

Tiempo kollektionen, eller silo som Nike kalder det, er bygget til forsvarsspillere. Støvlen er bygget med det formål at kunne modstå en del slid, da man som forsvarsspiller ofte er i nærkampe, men man skal som spiller samtidig have en fornemmelse af, at man har god kontrol på bolden og det forsøger Nike at opnå i Tiempo siloen.

Når man fra Nikes side skriver og siger, at Tiempo er lavet til forsvarsspillere så er det kun et udgangspunkt. Vi ser også meget mere offensive spillere, ja selv angribere bruge støvler fra siloen. Og de forsvarsspillere der bruger den, er som oftest de mere offensivt orienterede af slagsen, som Nike i øvrigt også selv skriver når de skal beskrive Tiempo støvlen. Og når man kigger på de spillere der er med i kampagnen og spillere der bruger støvlen i øvrigt, så kan man godt se, at det der med at dele fodboldstøvler op efter position i fastlåste kasser, ganske enkelt er umuligt.

Spillerne

Nike har til kampagnen naturligt nok, valgt nogle af de største stjerner. Men man har også valgt at gå efter nogle af de ret så kontroversielle navne. Som siloens primære navn, er Gerard Pique naturligvis nok med i kampagnen. Den tidligere Manchester United spiller og nuværende Barcelona stjerne spiller på hans ry som svigermors drøm og står for budskabet “Hvem kalder du en flink dreng?”

Se Piques video her

Nike har også lokket både Ashley Cole, Carlos Tevez og Ronaldinho med i kampagnen. Cole smider snakken om at han er færdig, i skraldespanden med spørgsmålet: “Hvem siger jeg er færdig?”.

Se Coles video her

Tevez spiller på hans ry som en spiller der ikke altid kan styre sig og spiller med hjertet uden på trøjen, med budskabet “Hvem kalder du ude af kontrol?”

Se Tevez' video her

Og så har vi Ronaldinho. Manden spiller på en super fed måde, forsøger at pille folks opfattelse af ham som en doven superstjerne ned med spørgsmålet: “Hvem kalder du en superstjerne?”

Se Ronaldinhos video her

Hvem ellers?

Ud over de nævnte som jeg syntes var de mest interessant, er Sergio Ramos også med i kampagnen, lige som spillere som Andrea Pirlo, Patrice Evra og Loic Remy også spiller i Tiempo. Sidstnævnte har næppe kendthedsfaktor nok, mens Pirlo måske er en anelse for kedelig i sammenligning med resten af feltet. Evra er måske “over the top” og simpelthen for kontroversiel – med indblanding i diverse racisme sager. Det tør man som amerikansk firma nok ikke røre ved alligevel.

Spiller du i Nike Tiempo, eller er du bare nysgerrig efter mere, kan du følge lige præcis den silo her på Facebook.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar