Ronaldo og Enevoldsen har ikke nok i én massør – du kan også have gavn af sportsmassage

For nyligt var der premiere på filmen Sommeren ’92, der på glimrende vis skildrer den utrolige danske sejr ved EM i Sverige i 1992. Ser man filmen og læser man om de danske topspillere fra 80’erne – navne som Michael Laudrup og Preben Elkjær, så går det hurtigt op for én, at fodboldspillet havde en helt anden karakter dengang. Elkjær var f.eks. inkarneret ryger, og det var ikke ualmindeligt at man lige fik sig en øl eller to i omklædningsrummet efter en landskamp.

I dagens moderne fodbold hersker der helt andre seriøse tilstande. Man kan blandt andet se det på tempoet i kampene. Ingen tvivl om at 80’er og 90’er-heltene havde god teknik, men de havde slet ikke kunne følge med tempoet i en fodboldkamp anno 2015.

Dagens topspillere tager af samme årsag deres job langt mere seriøst end deres forgængere. Det er mere end et fuldtidsarbejde at holde kroppen i den nødvendige form. Dette har også gjort at hele apparatet omkring spillerne er vokset i omfang. Dette gælder både på landsholdet og ude i klubberne.

2 ekstreme eksempler

Vi har fundet to lidt ekstreme eksempler på dette, hvor den gamle talemåde om at “for mange kokke fordærver maden” åbenbart ikke ser ud til at gøre sig gældende.

 

Cristiano Ronaldo

Her er det Real Madrids Cristiano Ronaldo, der modtager massage af ikke mindre end fem massører på én gang inden en kamp mod franske PSG med Zlatan Ibrahimovic. Det fremgår ikke af historien, om massagen var fem gange så effektiv, men Real Madrid vandt i hvert fald kampen med 1-0, dog ikke på en Ronaldo-scoring denne gang.

Herhjemme ville AaBs Thomas Enevoldsen ikke stå tilbage for Ronaldo, og viser på ovenstående Twitter-billede, at han får massage af fire massører på én gang efter en kamp.

Thomas Enevoldsen

Massage er ikke kun for de professionelle

Selvom ovenstående billeder og historier må siges at høre til ekstremerne, så ændrer det ikke på, at sportsmassage kan være til stor gavn for alle, der spiller fodbold, hvad enten du er professionel, dansk serie-spiller eller blot glad fodboldamatør.

Hvad er sportsmassage, og hvordan kan du have gavn af den som fodboldspiller?

Sportsmassage anvendes for det meste – og mest effektivt – efter kamp eller træning. Efter en sportslig præstation som en lang fodboldkamp er musklerne trætte, brugte og “skadede”. Især er det for fodboldspillere benmusklerne der er pres på.

Ved at foretage en sportsmassage, øger massøren blodtilførslen til musklerne. Derved opstår der en dobbelt effekt, hvor der dels ledes frisk ilt og næring til musklernes væv, og dels ledes ophobede affaldsstoffer væk. Dette forkorter restitueringstiden betydeligt. Det vil sige den tid, det tager for musklerne at genopbygge sig selv og blive endnu stærkere end før.

Udover at påvirke blodtilførslen positivt, fjerner massøren også ophobninger af mælkesyre i musklerne, samt fjerner og forebygger muskelspændinger, så bevægeligheden i muskler, led og sener bliver forbedret.

Hvis du tænker at sportsmassage kunne være noget for dig, eller hvis du vil vide mere om, hvordan det foregår i praksis, så kan du læse mere på denne side fra MassageKompagniet.

Er du bosiddende eller har din gang i det københavnske, så er MassageKompagniet, der ligger på Classensgade i København, også det sted du skal gå hen for at blive behandlet af uddannede fysiurgiske massører.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 5.0/5 (1 stemmer afgivet)
Ronaldo og Enevoldsen har ikke nok i én massør - du kan også have gavn af sportsmassage, 5.0 ud af 5 baseret på 1 stemme