Har du valgt SG fodboldstøvler, du kan skifte knopper på, men har brug for hjælp til at få det gjort korrekt?
Frygt ej – her får du en gennemgang af hvordan du gør det bedst.
Du kan vælge TLDR; gennemgangen, der kort tager dig gennem det hele trin for trin og så gå i gang, eller du kan læse den korte gennemgang, og derefter blive endu klogere i vores dybere gennemgang efterfølgende.
Her fortæller vi også lidt om, hvorfor det kan give mening at købe SG fodboldstøvler, hvor du kan skifte knopper.
Sådan gør du – TLDR versionen
- Vælg de nye knopper.
Du kan vælge mellem knopper aluminium, TPU eller nylon. Eller en blanding. Tjek længde, form og om de kan sættes på dine støvler. - Værktøj – hvilket skal jeg bruge?
Brug skruenøgle, tang, klud og evt. handsker. Fulgte der værktøj med støvlerne da du købte dem, bør du bruge dem til at fjerne de originale knopper. - Gør støvlerne klar.
Rengør sål og knopper. Fjern snavs og tjek for revner. - Fjern gamle knopper.
Løsn de gamle knopper med værktøj. Sidder de meget fast, kan forsigtigt vippe dem lidt. Rens gevind og tjek huller. Gem gamle knopper som reserve. - Montering af nye knopper.
Placer korte foran, lange bagpå. Skru let til med værktøj. Test, at de sidder fast og sidder lige. - Hold dem ved lige.
Rengør efter brug. Tjek for løse eller slidte knopper og små revner. Opbevar støvlerne tørt og køligt.
Hvorfor og hvornår skal du skifte knopper?
Spiller du meget på bløde baner, og derfor har brug for SG fodboldstøvler, kan det give mening at købe en model, hvor du kan skifte knopperne.
Hvornår bør du overveje støvler med mulighed for at skifte knopper? Det bør du f.eks. hvis:
- Du gerne vil kunne skifte slidte knopper ud, frem for at købe helt nye støvler.
- Vil nørde lidt ekstra, og f.eks. bruge ekstra lange knopper på meget bløde baner eller lidt kortere knopper på mere faste baner.
- Hvis du skal spille på en meget blødere eller hårdere bane, end du plejer.
- Du godt kan lidt lidt lir og vil have knopper i anderledes farve eller former.
Så der kan være flere årsager til at skifte knopper. Fra de praktiske og oplagte årsager, til de lidt mere lirede og personlige årsager.
Hvilke knopper skal du vælge?
Du har flere forskellige muligheder, når du skal vælge de nye knopper du vil sætte på dine støvler.
Materiale
Der findes grundlæggende knopper i to materialer: Aluminium eller TPU. Du kan også finde knopper hvor der er brugt nylon, eller en letvægts metallegering, men det er altså i de fleste tilfælde, aluminium eller TPU du finde knopper i.
Du vil nogle gange også høre de to typer knopper omtalt som plastik- og metalknopper.
Om du skal vælge det ene eller andet materiale, kommer oftest an på en test. En tommelfingerregel er, at aluminiumsknopper er velegnede til virkelidt bløde baner, mens TPU/plastik knopper er lidt bedre til knapt så bløde baner.
Det bedste argument for at vælge aluminiumsknopper er måske i virkeligheden, at de er mere holdbart end TPU/plastik knopper.
En kort en lang?
Skal du vælge korte eller lange knopper?
Du kan finde knopper i længder fra 6mm til 16mm. og det afgørende for hvilken længde du skal vælge er hvor blød banen er.
Snakker vi en helt almindelig græsbane, er det de helt korte du skal have på. Er det en bane der har fået masser af vand over en længere periode, skal du gå med de lange knopper.
PS: Knopperne skal ikke være lige lange over hele sålen. Læs mere om det længere nede.
Form
Der er ikke en kæmpe forskel på den form, du kan finde knopper i. Når man kigger på FG støvler, hvor knopperne er fæstnet til sålen, kan få støvler med både koniske, bladede knopper som kan være tynde enkeltsidede knopper eller vinklede knopper, eller en blanding af koniske og bladede knopper.
Samme mulighed findes ikke på knopper, du selv kan sætte på dine SG støvler.
Det gør de ikke af to årsager:
- Bladede knopper skal sidde på en helt bestemt måde, for at få den effekt de er tiltænkt – og ikke den stik modsatte med risiko for skader.
- Koniske knopper giver den allround effekt man har brug for på bløde baner. Man skal kunne stå rigtigt godt fast, men samtidig kunne rotere frit i alle retninger og her er bladede knopper begrænsede.
Der er dog lidt forskel på de koniske knopper du kan vælge mellem. Nogle er cylinderformede med mere eller mindre samme bredde hele vejen igennem, pånær det yderste led. De er ofte bedre til den meget løbende spiller, som måske ikke laver mange skarpe vendinger og accelerationer.
Andre er mere kegleformede, og giver som udgangspunkt et bedre greb i banen, specielt i meget bløde baner. Det bedre greb, giver bedre mulighed for at lave aggressive vendinger og accelerationer.
Værd at bemærke er dog også, at de mere kegleformede knopper, også er farligere for dine modstandere, så er man i mange nærkampe og måske glidende tacklinger, skal man måske vælge de mere cylinderformede knopper.
Underlaget er det vigtigste parameter
Der kan være flere grunde til at skifte knopper, men det væsentligste er til syvende og sidst, hvilket underlag du skal spille på.
Jo blødere baner, jo længere knopper – og modsat.
Jo blødere baner, jo mere grund til kegleformede knopper – jo hårdere, jo mere giver cylinderformede knopper mening.
Så selvom man også godt kan lide at lege lidt med farver og andet lir, så vælg først og fremmest efter underlag. Derefter kan lire det lidt op.
Det lille trick – fra SG til FG/AG
Måske du allerede har tænkt det, men fordi du kan få knopper ned til 6mm., kan du faktisk forvandle dine SG støvler til FG/AG støvler.
Du skal dog være opmærksom på:
- Klassiske seks-knops-støvler fungerer ikke med AG/FG-knopper.
- Vælg plastikknopper hvis du vil bruge støvler som FG/AG støvler.
- Støvlerne bør stadig primært bruges på de underlag, de er designet til, for at undgå skader og ugyldig garanti.
- Kontroller altid, at knopperne passer til dit støvlemærkes gevind.
Værktøj og forberedelse
Der er brug for værktøj, når du skal skifte knopper, men det er nu ikke så meget.
De fleste SG støvler kommer medfølgende et lille stykke værktøj du kan bruge til at skrue knopperne løs og fast.
Udformningen kan være forskellig. Det kan være en lille nøgle eller det kan være noget minder mere om en gaffelnøgle med et lidt længere skæfte.
Uanset hvad, er det altid en fordel at bruge det der følger med, men følger der ikke noget med, kan en vandpumpetang (også kalde papegøjetang) eller en svensknøgle også være en mulighed.
Ud over værktøj til at skrue knopper af og på, kan der også blive brug for:
- Ekstra knopper og reservedele – det er altid en god idé at have et par ekstra knopper til rådighed, så du ikke ender med et ufuldstændigt sæt, hvis en knop knækker eller gevindet bliver ødelagt.
- Rengøringsværktøj eller klud – så kan du fjerne mudder og snavs, så du får bedre fat på knopperne og beskytter støvlerne.
- Handsker – især ved metalknopper kan det være rart at beskytte hænderne mod skarpe kanter.
Gør støvlerne klar
Først skal støvlerne være rene og tørre, inden du går i gang.
Fjern alt mudder og snavs fra sålen og knopperne. Kig efter revner, slid eller andre skader, som kan påvirke knopperne.
Et rent og ubeskadiget underlag gør det nemmere, når du skal sørge for, at knopperne sidder ordentligt fast.
Så fat hårdt opvredet klud og/eller en blød børste, og få alt jord og snavs af sålen.
Fjerne de gamle knopper
Nu skal de gamle knopper fjernes. Som allerede nævnt, er det en fordel af bruge de værktøj der medfølger, frem for dit eget, hvis det er en mulighed.
Når du skal løsne knopperne, bør du være sikker på, at værktøjet ikke kan skride, fordi du arbejder på et løst underlag eller lignende. Sørg for, at værktøjet sidder godt fast, når du løser knoppen.
Drej stille og roligt, ikke i voldsomme ryk, men i stille og rolige bevægelser for undgå, at beskadige gevind, knop eller endda sålen.
Sidder en eller flere knopper ekstra fast, kan det hjælpe at vippe lidt på knoppen, men du skal være meget opmærksom på, at sålen ikke bliver skadet.
Når knoppen er ude, skal du sørge for, at gevindhullet og området omkring hullet er rent. Fjern al snavs og tjek for slid eller små revner.
Opbevar gamle knopper
Det er en god idé, at gemme de knopper du tager ud, med mindre de er helt slidt ned eller i stykker.
De kan senere bruges som reserve, hvis du en dag skal spille på et underlag, hvor de passer bedre, eller hvis du finder ud af, at den gamle konfiguration bare passede dig bedre.
Brug en lille pose eller æske, så de er nemme at finde.
Montér de nye knopper
Nu er det tid til at sætte dine ny-indkøbte knopper på. Og de skal naturligvis sættes rigtigt i.
De skal sidde fast, så de ikke ryger af under brug. Og så skal de naturligvis sidde lige i, så de ikke knækker eller beskadiger gevindet på knap eller i sålen.
Hvis ikke du gjorde det, da du fjernede de gamle knopper, skal du sørge for, at gevindhullerne er helt rene – også område omkring hullerne.
Tjek at knopperne passer til dine støvler. Nogle knopper passer kun til et snævert udvalg af modeller, mens andre passer til et brede udvalg. Det står anført på knopperne, hvilke de passer til.
Trin for trin rækkefølge
- Bageste knopper først – start med knopperne på hælen og arbejde dig frem til forfoden. De bagerste knopper er de længste.
- Start med fingrene – slut med værktøjet – start med at skrue knopperne så godt fast du kan med fingrene. Slut af med værktøjet, så den sidder fast, men brug ikke mere kraft end nødvendigt.
- Tjek efter – det er vigtigt, at du tjekker efter, om knopperne sidder lige i og er fastlåst.
Hold dem ved lige
Når du har skiftet knopper, skal du selvfølgelig også passe godt på dem – og naturligvis støvlerne.
Støvler du kan skifte knopper på, er i sagens natur mere i risiko for at blive beskadiget og slidt hurtigere, alt efter hvor ofte du skifter knopper.
Derfor er vedligeholdelse ekstra vigtigt. Heldigvis er det ikke så svært.
Gå mere i dybden med pleje af fodboldstøvler.
Rengør efter brug
Efter træning og kamp, skal jord og andet snavs fjernes fra knopperne og sålen. En blød børste og en opvredet klud (lunkent vand) er vejen frem. Du kan godt bruge en mild sæbe, men kun hvis det er særligt slemt snavs.
Du børn tjekke, om der er kommet snavs selve knoppen – enten mellem knop og sål eller nede i selve gevindhullet. Skrue knoppen op hvis det er tilfældet, og rens efter.
Tør dem derefter af, og sæt dem til tørring i et rum ved stuetemperatur og med almindelig udluftning.
Skru efter og tjek for skader
Gå derefter knopper og sål igennem for løse knopper og skader.
Er knopperne løse, fordi de ikke kan skrues ordentligt fast, er gevindet formentlig i stykket, eller knoppen passer ikke til dine støvler.
Slidte knopper bør du skifte, så du ikke får et skævt tryk på foden når du spiller. Det samme gør sig naturligvis gældende for knopper der ikke kan sidde fast af den ene eller anden årsag.
Er der revner i sålen, bør du overveje om du skal have nye støvler, da det sjældent er til at reparere.
Nørdede tips
Er man nørdet omkring det og går meget op i knoppleje, er der et par ekstra ting man gøre for virkeligt at pleje knopper og støvler:
- Spiller man på skiftende underlag, kan man skifte mellem forskellige sæt af knopper, der passer til de forskellige underlag.
- Hav altid ekstra knopper og/eller knopsæt liggende i tasken, sammen med værktøj til at skifte, hvis det bliver nødvendigt.
- Når du skifter knopper, er det en god idé at smøre gevindende med lidt silikone eller olie. På den måde bliver det nemmere at skrue knopperne fast og du minimerer risikoen for, at knopperne sidder fast når du skal skifte dem.