I Danmark har vi en lang tradition for at iføre os de rød-hvide farver, når det danske landshold spiller. Det gælder faktisk, uanset om der er tale om det danske herrelandshold eller det danske kvindelandshold. I den forbindelse har det for mange, og især de yngre danskere, været et must at iføre sig landsholdstrøjen, når landsholdet har spillet. Det kan være under slutrunder eller til særlige enkeltstående kvalifikationskampe. Trøjen kommer i den forbindelse på, uanset om kampen bliver overværet i Parken, eller om den ses hjemme foran skærmen. Men hvad betyder det egentlig for de yngre roligans, når de tager landsholdstrøjen på? Det ser vi på her.
Landsholdstrøjens vigtighed gennem tiden
Hvis der er noget, der kan få fodboldstemningen frem i de danske fans, så er det synet af den danske landsholdstrøje. De røde og hvide farver går rent ind, når de ses i gadebilledet under EM- og VM-slutrunder, eller når 40.000 rød-hvide trøjer mødes i Parken til kamp.
At se fodbold og fejre landsholdet med rød-hvide landsholdstrøjer har imidlertid ikke altid været en del af fodbold- og fankulturen herhjemme. Der var eksempelvis ikke samme fankultur og merchandise med landsholdets trøjer og tøj i 1950’erne og 1960’erne. Det var et fænomen, der først dukkede op i løbet af 1970’erne for så at eksplodere i 1980’erne.
Landsholdstrøjen bliver allemandseje med opblomstringen af Roligan-kulturen
Moderne børn, der elsker fodbold, vil uden tvivl eje en eller flere landsholdstrøjer i deres garderobe. Men selve trenden med at købe den danske landsholdstrøje startede for alvor i 1980erne, nærmere bestemt op mod VM i Mexico i 1986. 1980’erne var et skelsættende år for dansk landsholdsfodbold.
Vi spillede os i semifinalen ved EM i Frankrig i 1984 og mødte her Spanien, som vi tabte til efter forlænget spilletid og straffespark. Den gode slutrunde havde pludselig vækket fodboldfeberen i Danmark, og den forestående VM-kvalifikation til VM i Mexico i 1986 gjorde blot euforien endnu større.
Sejren over det stærke sovjetiske landshold den 5. juni 1985 i Idrætsparken blev startskuddet til en landsholds-fankultur, som blot er vokset siden. Danmark kvalificerede sig til slutrunden i Mexico, og i den forbindelse lancerede DBU sammen med Hummel den nu mere end ikoniske landsholdstrøje til slutrunden. Det var første gang, at landsholdet for alvor lancerede et større kommercielt salg af sine dragter, og det skulle vise sig at blive en ekstremt vigtig ting.
Danskerne valfartede til sportsbutikkerne i sommeren 1986 for at købe landsholdstrøjen. Både store og små stod i kø for at købe Elkjær, Laudrup eller Mortens Olsens trøje, så man kunne være klar til at fejre sommerens VM-kampe på TV. De unge danske fodboldelskere har stort set ikke holdt en pause med køb af landsholdstrøjer, siden DBU åbnede op for salget for snart 40 år siden. Men hvad betyder det at bære landsholdstrøjen for en ung dansk fodboldglad dreng eller pige i dag? Er det det samme som for 40 år siden? Det ser vi på her.
En klar støtte til landsholdet
Den største og klareste årsag til, at danske unge elsker at iføre sig landsholdstrøjen er uden tvivl, fordi man gerne vil støtte landsholdet. Når landsholdet spiller, så er det med at få trukket de rød hvide farver over hovedet. Og det bedste er i den forbindelse at kunne iføre sig selve landsholdstrøjen. Det er her for mange underordnet, om man ifører sig en ældre landsholdstrøje eller den nyeste nye. Så længe der er tale om en dansk landsholdstrøje, så er alt er perfekt. Trøjen fungerer som et spejl til resten af verden, der viser hvem man stolt holder med.
En måde at bære drømmen om at blive fodboldspiller
Danske unge ifører sig naturligvis landsholdstrøjen for at støtte op om det danske landshold, men der bor helt sikkert også en anden ting i mange af de pågældende børn og unge. Alle der går til fodbold drømmer en stille drøm om selv en dag at stå i Parken og høre nationalmelodien blive skrålet af op mod 40.000 fans.
Drømmen om at blive landsholdsspiller har boet i de fleste fodboldelskende børnehjerter, lige siden Sophus ‘Krølben’ Nielsen hamrede mål ind på samlebånd for det danske landshold i starten af 1900-tallet. Alle børn der har fulgt landsholdet gennem tiderne har haft deres helt egne idoler.
For børn i 1970’erne var det spillere som Allan Simonsen. For børn i 1980’erne var det spillere som Michael Laudrup og Preben Elkjær, mens børn i 1990’erne trak landsholdstrøjen over hovedet og drømte om at blive som Brian Laudrup, Flemming Povlsen eller Peter Schmeichel.
I dag er det spillere som Pierre Emile Højbjerg, Rasmus Højlund og Christian Eriksen som de unge idoliserer. Der er naturligvis også en lang række børn og unge, som får landsholdstrøjen med det rette tryk og trøjenummer for ligesom at identificere sig fuldt ud med sin yndlingsspiller.
Et særligt familiebånd
Landsholdstrøjer gives ofte i gave til familiens børn og unge. Forældrene giver på den måde lidenskaben til landsholdet videre til sine børn. Det samme gør sig også gældende for fodboldglade familier i andre lande. Rejser man til Spanien eller Italien, så vil man se præcist samme mønster med familier, der giver trøjerne videre til de yngre generationer, så lidenskaben kan blive holdt i hævd.
Det skaber ikke kun et fælles bånd til landsholdet, det er også med til at skærpe bånd i selve familien. Man mødes om landskampene som familie. Alle har trøjerne på, alle er spændte, og alle står sammen og deler glæden eller skuffelsen over slagets gang. Hvis der er noget fodbold også har kunnet, så er det at samle folk, herunder især familier.
Et fællesskab med vennerne og veninderne
Udover fællesskabet med familien, så kan en landsholdstrøje og hele fankulturen også skabe et fællesskab mellem venner og veninder. Det kan være, når man mødes med vennerne for at overvære landskampen, og det kan for de helt små også være et fællesskab, der bygges op i leg. Eventuelt når børnene mødes og spiller fodbold sammen i deres respektive landsholdstrøjer.