Fodbolde

Denne side indeholder reklamelinks til samarbejdspartnere.

Hvilken størrelse fodbold skal jeg vælge?

Fodbolde findes i forskellige størrelser, og de passer til spillernes alder. Hvis du bare skal have en bold i en generel størrelse, anbefaler vi en størrelse 4. Den er gennemsnitlig, og de fleste – både børn og voksne – kan more sig med den. Er det derimod en kommende fodboldspiller, som vil øve sin teknik, bør du gå efter dette skema:

  • Størrelse 5 (22 cm i diameter) U16+ (U15 drenge spiller også med størrelse 5)
  • Størrelse 4 (20 cm i diameter) U9-U15 (Som nævnt ovenfor, spiller U15 drenge med en størrelse 5)
  • Størrelse 3 (18 cm i diameter)U7+U8
  • Størrelse 1 og 2er minibolde til at forbedre teknik eller bare have det sjovt

Kilde: DBU.dk

Hvad er fodbolde lavet af?

I dag er de færreste fodbolde lavet af rigtigt læder, da det absorberer meget vand. De er i stedet lavet af et syntetisk lædermateriale kaldet polyuretan (PU) der ikke absorberer nær så meget vand (hvis noget overhovedet)

Andre bolde er lavet af PVC; polyvinylklorid, et plastmateriale. De er billige og gode til de yngste. PVC-bolde er holdbare, men lette og kan være svære at styre.

Under overfladen

Gummiblæren i bolden – altså den del, der rummer luften – findes i to materialer:

Butyl, der holder godt på luften og gør bolden slidstærk. Den er god, når man spiller på hårde overflader, såsom fliser eller grus.

Latex, som er et blødt materiale og god til fodbolde, der bruges på græs. Den holder ikke så godt på luften som butyl, og skal derfor pumpes oftere.

Kan man få fodbolde med eget tryk?

Der er desværre ikke så mange steder, der tilbyder tryk på bolde. Men internettet er jo et vidunderligt sted, hvor alt kan lade sig gøre, så derfor er der selvfølgelig også nogle hjemmesider, der har fodbolde med tryk.

Som privatperson er det mest oplagte sted at handle nok Navnebolden, hvor man kan bestille et stort udvalg Select-bolde med op til to gange 9 anslag.

Er du derimod interesseret i en reklamebold, kan Wilke Promotion eller Select være et godt sted at kigge.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du finder den perfekte fodbold, hvordan du passer på din bold eller måske noget helt tredje, så har vi disse guides, hvor vi går mere i dybden med nogle af de emner, vi har berørt her – og meget andet, der er godt at vide om fodbolde. Du kan også læse om, hvad de forskellige godkendelser betyder.