Fodboldmål til børn – sådan vælger du det rigtige

Et fodboldmål kan give utroligt mange sjove og glade timer, for børn i alle aldre.

Om det er de helt små eller de store børn, og uanset om barnet er dømt til at blive den næste Christian Eriksen eller ej, kan man være sikker på, at et fodboldmål er anledning til stor fornøjelse.

Udvalgte fodboldmål til børn

Men hvilket mål skal du så vælge?

Det afhænger af flere ting:

  • Er det en mark eller en kolonihave de skal stå på?
  • Er det Mikkel på 4 eller Karla på 12 der skal spille på dem?
  • Vil du tømme muldvarpeskindet eller er der strenge bånd på økonomien?
  • Er nem vedligeholdelse vigtigt, eller er funktionalitet og/eller udseende vigtigere?

Så ja, der er lidt at overveje inden man køber det første (og det bedste?) fodboldmål.

Banestørrelse

Det giver sig selv. Et 11 mands mål på en græsplane i en kolonihave er nok ikke lige vejen frem.

Modsat er der ingen der siger, at et lille mål, ikke kan være en god ting på en stor græsplane.

Tager vi udgangspunkt i DBUs regler for bane- og målstørrelser i deres turneringer, for de forskellige aldersgrupper, ser det således ud:

3 mands fodbold
Aldersgruppe: Op til 6 år
Banestørrelse: 21 x 13 meter
Målstørrelse: 1,5 x 1,0 meter

5 mands fodbold
Aldersgruppe: 7-9 år
Banestørrelse: 40 x 30 meter
Målstørrelse: 3,0 x 1,5 meter

8 mands fodbold
Aldersgruppe: 10-12 år
Banestørrelse: 68 x 52,5 meter
Målstørrelse: 5,0 x 2,0 meter

Når du køber et fodboldmål, kommer de i mange flere forskellige størrelser, men ovenstående kan være et godt udgangspunkt, i forhold til hvor stor en græsplane der er til rpdighed.

Alder på barnet

Som du også kan se af oversigten herover, kan du også bruge det som retningslinje, ud fra dit barns alder.

Vil man tage hensyn til barnets fodboldudvikling, så er det værd at huske, at større børn har mere ud af små mål, end små børn har ud af store mål.

Masser af fodboldtræning anbefaler f.eks. 3 mands mål til de større børn og unge spillere.

Det kan være fristende, specielt i børnenes øjne, at købe store mål fordi de er flotte og fede, men det bliver også hurtigt kedeligt, hvis man har for nemt ved at score.

Samtidig skal du overveje materialet.

Mål til de helst små størrelse, kan fint være lavet i plast, da de ikke sparker hårdt og ofte vil det være en plastikbold. Og selv hvis der er tale om en almindelig læderfodbold, vil den også være mindre for de små.

Så grundlæggende skal du overveje, hvor hårdt barnet sparker. Jo hårdere, jo mere modstandsdygtigt skal målet naturligvis være.

Og her kommer plast altså til kort, i forhold til træ eller aluminium f.eks.

Gnier eller levemand?

Naturligvis har prisen også betydning.

Jo billigere mål, jo kortere levetid og vice versa. Det er ikke svært at regne ud.

Plastikmål er billigere end mål af aluminium og fås ofte helt ned til et par hundrede kroner, måske endda lavere.

Og så stiger det lige så stille, med aluminium som de dyreste og mål af træ et sted i mellem.

Du skal naturligvis overveje, om du vil spare nu her på kort sigt, eller om du måske hellere vil have et mål, med lidt længere levetid.

Et fodboldmål i træ til 7-800 kr. holder længere end et plastikmål til 200 kr. og kan derfor i længden oftest betale sig. Også for din pengepung.

Nogle mål kan også kræve vedligeholdelse, men de fleste mål af træ kommer behandlet med træbeskyttende.

Vedligehold eller ej

Det fjerde du skal tage med i overvejelserne, når du skal vælge et fodboldmål til børn er, om du gider vedligeholde et mål eller om det skal kunne klare sig selv.

Det er altid en god idé, hvis du kan tage mål ind om vinteren. Med mindre du har investeret i et aluminiumsmål, som kan klare lidt af hvert af vind og vejr, og som derfor ikke er nødvendigt at tage ind om vinteren.

Der findes dog mål i metal, som er belagt med en slags plastik, som ikke kan tåle for meget dårligt vejr og langsomt vil skalle af, hvis målet får lov at stå i det fri når vejret er dårligt.

Fodboldmål af plast eller træ, bør man altid overveje at tage ind, når vejret begynder at være mindre til fodbold og mere til sneboldskamp.

Det betyder ikke, at f.eks. mål af træ, ikke kan tåle en overvintring, da langt de fleste mål af træ i dag, er beskyttet med træbeskyttelse.

Men det er klart, at hvis du ønsker længst mulig holdbarhed, er det en god idé at tage dem ind hvis der er plads i skuret eller garagen.

Mål af ren plast, som enten kommer i ”et stykke”, eller hvor samlingerne også er af plast, kan i princippet godt holde til vintervejret, men så snart samlingerne består af f.eks. metalbeslag, bør du tage dem ind om vinteren.

Hvis du ønsker at lade målet står ude om vinteren, f.eks. fordi du ikke har plads til opbevaring indendørs, vil jeg under alle omstændigheder overveje at finde et mål, hvor du kan tage nettet af, så det kan komme i læ for det dårlige vejr.