Guide til at se tv i fodbold året rundt

Fodbold er unægteligt den mest populære sport på verdensplan.

Den store popularitet gør, at der i dag findes et stort antal fodboldligaer og -kampe verden over, hvilket giver de mest indædte fans mulighed for at se en god fodboldkamp på en hvilken som helst aften. Det er både muligt at følge de mindre ligaer til de store europæiske ligaer og kampe i Champions League, EM, VM og Copa America.

Når det kommer til at holde styr på de mange kampe, der spilles hvert år, kræver det en indsats udover det sædvanlige, men hvis du vil, så er det bestemt muligt.

I denne artikel giver vi tips og tricks til, hvordan du kan planlægge din kalender, så du er sikker på at få set alle de kampe, du gerne vil. Er du inkarneret fodboldfan, og hader du at gå glip af en god fodboldkamp, så kan du med fordel læse med i resten af denne artikel. Er det dagens fodbold i tv, du gerne vil have et overblik over, så skal du rette dit blik mod tv-kanalernes programoversigt.

Begynd med de hold, du følger

De fleste fodboldfans følger et bestemt hold og har sympati for en række andre hold rundt omkring i verden.

Start med de hold, som er vigtigst for dig, og find kampprogrammet for den liga, de spiller i. Programmet kan ofte findes på fodboldforbundenes officielle hjemmesider, men mange klubber har det også liggende på deres egne hjemmesider. Hvis klubben har programmet på deres egen side, er dette den bedste metode til at finde kampene på, da du ikke skal sidde og sortere dig igennem alle de andre klubbers kampe. Foruden at finde kampdatoerne bør du undersøge, hvor kampene bliver sendt.

Du vil sandsynligvis kunne se dit favorithold spille på en af følgende tv-kanaler:

  • TV3 SPORT
  • Canal 9
  • Eurosport
  • TV 2 Sport
  • … eller en af de mange andre sportskanaler!

Vær især opmærksom på derby kampene

Et godt gammeldags derby mellem ærkerivaler er altid garanti for en god fodboldkamp, så dette er noget, der er værd at være opmærksom på. Notér eventuelt derbydatoer med en anden farve eller ved at lave en ring omkring kampen i din kalender. På den måde kan du sikre dig, at du ikke går glip af klubbens vigtigste kampe. De største kampe er dem, som mange fodboldfans lever og ånder for, så dem må man bare ikke gå glip af.

Her er nogle af de derbies, du bør opleve i 2023:

  • FC København vs Brøndby IF
  • Viborg FF vs FC Midtjylland
  • Manchester United vs Manchester City
  • Arsenal vs Tottenham
  • Real Madrid vs Fc Barcelona
  • Hamburger SV vs Werder Bremen
  • Borussia Dortmund vs Schalke 04

Hvilket derby glæder du dig mest til at opleve?

Find også landsholdets kampe

Størstedelen af alle fodboldfans støtter ikke blot deres hjerteklub, men også deres landshold. Hvis der er noget, der kan samle en nation som Danmark, så er det, når landsholdet spiller for et fyldt Parken. Selv hvis der er tale om en mindre modstander eller en træningskamp, så er der stort set altid udsolgt på stadion, ligesom resten af nationen sidder og følger med på tv eller via livestreams. Det er ikke hvert år, at der er en stor turnering, men det betyder ikke, at der ikke er landskampe at følge. Derfor er det vigtigt at huske på dem.

Du kan via dbu.dk se, hvornår det danske fodboldlandshold skal spille næste gang. Hvis du er hurtig, kan du måske nå at sikre dig en plads på stadion. Alternativt må du se kampen i fjernsynet. De fleste af Danmarks kampe bliver sendt på DR1 eller TV 2.

De bedste sted at streame fodbold

Er du en af de mange danskere, der ikke ejer en tv-pakke, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke vil kunne se de største fodboldkampe. De fleste fodboldopgør kan nemlig streames, så du vil sagtens kunne nøjes med at have en eller to streamingtjenester i stedet for at have en dyr tv-pakke.

Du kan f.eks. streame fodbold via følgende tjenester:

  • Viaplay (kræver den store pakke)
  • TV 2 PLAY (viser primært dansk fodbold og landskampe)
  • DRTV (viser primært dansk fodbold og landskampe) – gratis tjeneste

Hvor foretrækker du at se fodbold? I fjernsynet, via streaming eller live på stadion?