Hvor forskellig er online betting på tværs af sportsgrene?

ROFUSCenter for Ludomani

Online betting handler grundlæggende om én ting. Du placerer din indsats på et udfald, og så afventer du resultatet. Selvom alle sportsbegivenheder har dette til fælles, er der faktisk ret store forskelle mellem dem. Nogle spillere sværger da også til kun at spille på én sportsgren, f.eks. fodbold eller tennis, mens andre bare følger underholdningen.

I denne artikel undersøger vi, hvordan de forskellige sportsgrene adskiller sig fra hinanden. Du kan bruge vores analyse til at blive klogere, eller du kan bruge den til at ændre i den måde, du spiller på. Det er helt op til dig!

Fodbold: Betting-verdenens kongedisciplin

Fodbold er ikke bare den mest sete sportsgren i verden, det er også den mest populære sport at spille på. Historisk set har det mest handlet om 1X2-væddemål, Over/Under-spil og Tips 13-formatet, der var meget populært. I dag er der kommer langt flere spiltyper til, og formaterne har også ændret sig med introduktionen af live væddemål og funktioner som Byg-Selv-Væddemål og tidlig udbetaling.

Betting-industrien nyder især godt af den store eksponering, som fodbold odds får. Derfor er det ekstremt store udvalg også det, der er mest kendetegnende for betting på fodbold. Danske bookmakere dækker ikke bare de store ligaer, men helt ned til amatørrækkerne og tredje- og fjerdedivisionskampe fra mere eksotiske ligaer.

Udbuddet er selvfølgelig forskelligt – jo mere eksponeret ligaen og kampene er, des flere spilmuligheder får brugeren. Målscorerspil og specials på spillerne er mere udbredt i de store ligaer, men udviklingen er, at dækningen også bliver større i de mindre fodboldligaer. Vinderspillene på de enkelte kampe er og bliver dog det største marked, og det er typisk også disse odds, som bookmakerne bruger i deres markedsføringskampagner.

NFL & NBA: Handicapspil i de amerikanske sportsgrene

Med tiden er det blevet mere og mere normalt, at både danske og europæiske spillere better på de amerikanske sportsgrene. Det gælder især NFL og NBA, der har den største interesse i Danmark, men også MLB og NHL. Her er formatet dog noget anderledes, end når vi sammenligner med holdsportsgrene i Europa.

Odds fremhæves typisk med henvisning til en handicaplinje. Det gælder både kampens vinder, hvor Baltimore Ravens -3,5 er den måde, som oddset præsenteres på, hvis Ravens har en mindre favoritværdighed i kampen. Præsentation af odds med henvisning til den såkaldte “Money line”, eller Lige På/Kampens vinder på dansk, er mere sjældent.

De amerikanske sportsgrene er selvfølgelig også kendetegnet ved, at begivenheder ikke kan ende uafgjort. Det gælder både for NBA, NFL, MLB og NHL, at kampene altid går i overtid, hvis de ender uafgjort. Der er en teoretisk mulighed for, at NFL-kampe kan ende uafgjort, men det er en sjældenhed, og i mange sæsoner sker det slet ikke.

Der findes altså næsten altid en vinder. Det er noget af det, der gør betting på amerikanske sportsgrene til noget særligt.

E-sport: Når sportens vækst og betting går hånd i hånd

E-sport er en af de sportsgrene, hvor sportens udvikling og interessen fra betting går hånd i hånd. For 15 år siden var det en nichesport, hvor det næsten kun var folk med direkte interesse, der fulgte med. I dag står den for en større del af omsætningerne hos bookmakerne, der har været med til at løfte sporten rent økonomisk.

E-sport er især kendetegnet ved, at du næsten altid har direkte adgang til at se kampene. De fleste bookmakere indlejrer Counter Strike-streams i deres platforme, men ellers er de tilgængelige helt gratis på platforme som YouTube og Twitch. Begivenhederne er ofte ledsaget af en livechat, hvor både spillere, og dem der bare interesserer sig for sporten, følger med i duellen.

Tennis: Den ultimative live betting sport

Tennissporten og live betting går også hånd i hånd, og det er ikke så overraskende. Spillets struktur med konstante udfald, det kan være point, partier eller sæt, giver mulighed for at spille på et utal af forskellige bets i løbet af en kamp. Det er samtidig en tv-sport med høj dækning i Danmark og et sted, hvor bookmakerne virkelig prioriterer livestreaming.

Dækningen er altså enorm. Det er ikke en sport, hvor der er lige så mange specials som i andre sportsgrene, men opbygningen gør alligevel, at der er meget at spille på. Derudover spilles tennis over hele kloden, og hele året rundt, så der er altid en kamp at følge med i – også på alle tider af døgnet. Spil på vinderen af Wimbledon, French Open og andre store turneringer er populære, men der er ingen tvivl om, at det er live-spillene, der virkelig driver interessen for tennissporten.

I de seneste år har vi også set en øget dækning af padel tennis, der også hænger sammen med, at sporten er blevet mere populær blandt almindelige mennesker, og at det også er begyndt at blive sendt i fjernsynet og på diverse streamingplatforme. Det er dog den klassiske tennissport, med alt dens drama og især de store Grand Slam-turneringer, der tiltrækker de fleste spil.

Andre sportsgrene, der er værd at nævne

Fodbold, de amerikanske sportsgrene og tennis er fortsat de mest populære sportsgrene, når det gælder betting blandt danske spillere. Cykling er også en ekstremt populær sport i Danmark, men den lider under, at det er begrænset, hvor mange slags væddemål, man kan oprette på den. Der er dog også kommet helt nye markeder til i de seneste år.

Underholdningsspil, hvor man reelt ikke spiller på sportsbegivenheder, men underholdningsprogrammer, realityshows og tv-shows er et eksempel, eller politiske spil, hvor det er det kommende folketings- eller præsidentvalg, der står for skud. Det er selvfølgelig helt anderledes fra de traditionelle sportsgrene, hvor det er sportsudøvere, der udkæmper dysten.

Sådanne nicher viser noget om den iver, som bookmakerne har for at udvikle nye produkter, der passer til en krævende kundegruppe. Simple odds, hvor man blot udbyder spil på vinderen af enkelte begivenheder, er ikke længere nok. I dag er betting mere specialiseret til den enkelte sportsgren, og udbyderne gør alt, hvad de kan for at optimere udbuddet på hver enkelt begivenhed. Det resulterer i et meget skiftende og bredt udvalg.