Denne side indeholder reklamelinks til samarbejdspartnere.
[clear]
At kalde Leicester City FC for en storklub vil være at tage munden for fuld. Pånær et par sæsoner i midten af 1920’erne, med en 2. og en 3. plads til følge, har Leicester aldrig være i nærheden af sølvtøj i den bedste engelske række.
Faktisk har klubben ført en tilværelse som et klassisk elevatorhold, mellem den bedste og den næstbedste række. I en enkelt sæson, 2008-09, var klubben endda nede at vende i League One, den tredjebedste række. Men siden den tidligere Portsmouth ejer Milan Mandaric, solgte klubben i 2010 til et thailandsk konsortium (AFI), er det nærmest kun gået fremad.
Derfor kan man også i denne sæson, se spillerne i deres Leicester trøje, betræde de bedste engelske stadions i Premier League, efter en fabelagtig redningsaktion i den sidste halvdel af 2014-15 sæsonen. På trods af den fantastiske genopstandelse, blev manager Nigel Pearson fyret og man ansatte italienske Claudio Ranieri.
Danskere i en Leicester trøje
De færreste er nok i tvivl om, at vi i øjeblikket har en enkelt dansker i Leicester City, i form af Kasper Schmeichel, der er den måske største stjerne i klubben pt. Han kom til klubben i 2011 og har været med på turen op fra The Championship og til Premier League, og var en særdeles afgørende faktor i oprykningssæsonen i 2013/14.
Schmeichel startede sin karriere i Manchester Citys trøje, hvor han dog nærmest permanent var på udlån, før han via to mellemsæsoner, altså endte i Leicester.
Derudover er kontingentet af danske spillere ikke imponerende. Jimmy Nielsen kom til klubben op til sæsonen 2007-08, men nåede aldrig at trække en Leicester trøje over hovedet i en officiel kamp og vendte tilbage til dansk fodbold og Vejle Boldklub efter kun en sæson.
Jacob Laursen er den tredje dansker der har været på kontrakt i klubben. I 2008 nåede forsvarsspilleren 10 kampe for The Foxes, men faldt aldrig rigtig helt til og blev efterfølgende lejet ud til både Wolverhampton og AGF, inden karrieren sluttede af med sæsoner i Rapid Wien, Vejle Boldklub og Fredericia FC.