Nye spændende talenter du bør holde øje med i det nye år

Lige siden fodboldspillet så dagens lys, er der blevet produceret talenter i massevis. Både i Danmark og i udlandet fiskes helt unge spillere op fra mindre klubber og tilbydes kontrakter og videreudvikling i storklubber rundt om i verden. 2025 bliver uden tvivl et lige så spændende år at følge unge nye talenter i fodboldverden. Der er allerede en lang række spillere, som er begyndt markere sig – mens andre forventes at bryde igennem 2025. I denne artikel kaster vi et blik på nogle af de mest spændende talenter i den hjemlige Superliga. Talenter, man bør holde et vågent øje med i den kommende sæson.

Amin Chiakha – FC København

Forud for hver sæson plejer mange danske sportsbetting-interesserede at finde fiduser til forskellige odds i den nye sæson. Nogle elsker at finde en god bonus på sider som mesterbold.dk og bruge denne bonus på at spille på, hvem der for eksempel bliver topscorer i Superligaen.

Igen i år er der mulighed for at spille på topscorer-prisen i den danske Superliga. Der er naturligvis en lang række oplagte kandidater blandt de etablerede stjerner i ligaen, men der lurer eventuelt også overraskelser blandt de unge talenter.

En af dem kunne være den dansk-algierske offensivspiller Amin Chiakha. Chiakha er blot 18 år og spiller til daglig for FC København. Han har endnu ikke fået sit store gennembrud, men det lykkedes angrebstalentet at få debut i det foregående år.

Det blev til spilletid i seks kampe i sæsonen – dog uden at komme på måltavlen. 2025 forventes dog at blive noget, der ligner gennembruddet for den talentfulde danske U19-landsholdsspiller.

Mads Bomholt – AaB

Den traditionsrige nordjyske fodboldklub AaB er tilbage i Superligaen efter nedrykningen forrige år. Man er ikke tilbage med en trup af etablerede spillere, dertil har budgettet været for lille. Ledelsen har i stedet satset på flere unge talenter, der også var med i truppen i sæsonen i 1. division.

Blandt de mange talenter er en del nu allerede blevet opsnappet af andre internationale klubber. Det gælder blandt andet Malte Højholt, der sidste år blev solgt til italienske Pisa, mens centerforsvareren Sebastian Otoa ligeledes er røget til Italien, da Serie A-klubben Genoa rystede med pengeposen i januar måned.

Der er heldigvis stadig talenter tilbage i den nordjyske fodboldklub. En af dem, som mange har et godt øje til er midtbanespilleren Mads Bomholt. Bomholt fik noget, der mindede om et gennembrud i efteråret 2024, hvor det både blev til spilletid i adskillige kampe og to ganske vigtige scoringer.

Med opblomstringen i 2024 forventes den 19-årige Bomholt at spille sig endnu mere varm i Superligaen. I bedste fald kan det unge talent få en nøglerolle i AaB’s bestræbelser på at overleve rækken og konsolidere sin position i den bedste danske fodboldliga igen.

Olti Hyseni – Sønderjyske

Mange af de danske fodboldtalenter i Superligaen er så unge, at det ikke er længe siden, de huserede på landets fodboldgolf-baner og hyggespillede som helt små drenge. Det samme gør sig utvivlsomt gældende for Sønderjyskes stortalent Olti Hyseni, der kun er 17 år.

Olti Hyseni er født i Danmark, men har rødder i Kosovo, da begge hans forældre er derfra. Oltis fodboldtalenter var tydelige i en tidlig alder, og allerede her lagde Kosovos ungdomslandshold en billet ind på den danskfødte spiller. Olti har dog slået fast, at han vil repræsentere Danmark, selvom muligheden for at spille for Kosovo også var der. Olti har således allerede spillet fire kampe for det danske U16-landshold samt 7 kampe for det danske U17-landshold.

Hvad der er endnu mere imponerende, er det unge talents scoringsgennemsnit. I sine fire kampe på det danske U16-landshold scorede Olti hele fem gange, mens det blev til to mål på U17-landsholdet. Nu venter der formodentligt kampe på U18-landsholdet i det nye år, mens Olti skal forsøge at få et gennembrud hos Sønderjyske i Superligaen.

Sindre Walle Egeli – FC Nordsjælland

I det nordsjællandske er man så småt begyndt at tale om det norske stortalent Sindre Walle Egeli. Egeli kom til FC Nordsjælland fra Sandefjords 2. hold, men har på kort tid gjort sig ekstremt positivt bemærket. I det første år i Nordsjælland skulle Egeli tilpasse sig de nye forhold, men fra 2024 fik den norske offensivspiller for alvor fat.

Sindre Walle Egeli er kun 18 år, men har allerede noteret sig for flere fine scoringer for den nordsjællandske superligaklub. I 2024/2025 sæsonen er det allerede blevet til 17 kampe og 5 scoringer. Gennembruddet er derfor allerede godt i gang, og man forventer, at den norske angriber vil træde endnu mere i karakter i foråret 2025.

Egeli har allerede flere optrædener på diverse norske ungdomslandshold. Han startede på U14-landsholdet og har spillet kampe på samtlige norske ungdomslandshold igennem tiden. I 2024 fik han sågar debut på det norske A-landshold.

Clement Bischoff – Brøndby IF

Ingen havde for alvor set noget til den unge venstre back Clement Bischoff i forrige sæson, da han som 17-årig stødte til Brøndbys superligaklub. Lidt over halvandet år efter ved alle, hvem Clement Bischoff er. 2024 blev nemlig året, hvor venstrebacken fik etableret sig, som et varmt emne for daværende træner Jesper Sørensen i Brøndbys forsvar.

Bischoff leverede varen og endte faktisk med at blive fast mand i efterårssæsonen 2024. Med sine blot 19 år forventer man, at Bischoff kan udvikle sig yderligere og eventuelt gå fra at være fast mand til ligefrem at blive en nøglespiller i Brøndbys forsvarskæde.

Michael Opoku – Lyngby Boldklub


Michael Opoku startede egentlig i Brøndby IF, men så sig om efter nye græsgange, da vestegnsklubben ikke havde planer om at bruge det unge midtbanetalent. I stedet viftede Lyngby Boldklub med en kontrakt – og Opoku takkede ja i 2024.

Han trænede med for fuld udblæsning kort efter klubskiftet og viste så gode takter, at man i Lyngby vovede pelsen og brugte Opoku som starter. Den 19-årige kantspiller har kvitteret med solidt spil og 2 scoringer i sine 16 optrædener for de kongeblå i efteråret.

Foråret 2025 forventes at blive endnu vildere for den unge spiller, der ventes at indtage en nøglerolle i Lyngbys bestræbelser på at spille i Superligaen næste sæson.