En af de absolut fedeste ting ved iPhonen er, at det bliver gjort langt nemmere for sportsnørder at følge med i resultaterne, selvom man er på farten. Det er ofte en af de første apps, der bliver installeret på en ny iPhone, hvis den kommer i hænderne på en sportsnørd. Men hvilken livescore app skal man vælge at installere på sin mobil?
Der er en del muligheder at vælge imellem, og i de fleste tilfælde handler det om en smagssag. Dog er der i nogle livescore apps muligheder, som andre mangler. Herunder er der samlet en liste over de fem mest populære og bedste livescore apps på markedet lige nu, så du kan blive klogere på, hvilken app du skal vælge til din iPhone, når du gerne vil følge med i sportsresultaterne på farten.
LiveScore
Først og fremmest er der den populære app LiveScore, som er en af de mest hentede verden over. Den dækker rigtig mange ligaer rundt omkring i verden, men der er en lille mangel i den, som mange ser som en ulempe.
Det er, at man ikke har mulighed for at udvælge kampe, så man kun følger med i dem. Derfor er man nødsaget til at skulle hele vejen ind i den specifikke liga for at finde frem til det resultat, man har brug for. Det er ikke så brugervenligt, at man ikke kan tilføje kampe til sin egen liste, hvis man nu kun vil følge med i en håndfuld kampe.
Men det er umiddelbart også den eneste ulempe, der er at finde ved denne app. Så vil du bare gerne kunne tjekke resultaterne fra de forskellige liga, mens du er på farten, så er det den oplagte app til din iPhone.
iFooty
Dernæst er der iFooty, som er en lille app med de vigtigste ting. Den er perfekt til dig, der ikke går og tjekker resultater konstant, men som bare gerne lige vil være opdateret på stillingen i de mest populære ligaer rundt omkring i Europa.
Så hvis du om morgenen på vej til arbejde mandag morgen ikke lige føler, du har helt styr på stillingen i Premier League, eller du ikke lige kan huske, hvad opgøret mellem OB og AaB blev, så kan denne lille app sagtens bruges. Den er gratis, og fylder ikke særlig meget på din iPhone.
Futbol24
Kan du ikke undvære muligheden for at kunne tilføje enkelte kampe til din egen udvalgte liste, så er det Futbol24, du skal vælge. For her får du nemlig muligheden for at holde styr på udvalgte kampe, uden at skulle scrolle igennem resten af resultaterne først, for at komme frem til den kamp som du er interesseret i at følge.
De påstår at være den hurtigste og mest pålidelige livescore app på markedet. Om det er sandt, kan du jo kun selv afgøre. Men med 4 ud af 5 stjerner på App Store kan det vist ikke være så langt fra virkeligheden.
Udover at give dig muligheden for at følge med i udvalgte kampe, så giver de dig resultater fra mere end 800 ligaer rundt omkring i verden. Derudover er der også gratis push notifikationer for de hold, som du gerne vil følge med i, hvilket kan være fedt, hvis man er en inkarneret fan.
Futbol24 bliver jævnligt opdateret, så du skal ikke være bange for, at den på et tidspunkt skulle falde af på den og miste terræn på markedet. For skaberne bag er meget interesseret at tilbyde en app, der bare fungerer, og som fungerer som det mest ultimative livescore værktøj på markedet.
Der er ingen tvivl om, at du bør hente lige netop denne app, hvis du er inkarneret sportsfreak, der bare genre vil have resultaterne hele tiden, døgnet rundt. Elsker du at være med på bølgen, når det gælder de seneste resultater og de nuværende stillinger i de mange ligaer, så er det bare med at hoppe ind og downloade den. Ligesom de andre livescore apps er denne også gratis at hente ned, så der er intet, der holder dig fra at få den mest komplette app på markedet inden for livescore og fodboldresultater.
Soccer Scores Pro
Er det ikke Futbol24, der har fanget din interesse, så kan det være, at Soccer Scores Pro er en mulighed for dig. Deres rating på App Store er lige det højere end Futbol24, men til gengæld fylder app’en også tre gange så meget. Så du skal være sikker på, at din iPhone ikke er ved at løbe tør for plads, hvis du vil have denne ned.
En af fordelene ved at bruge Soccer Scores Pro er blandt andet, at du får nyheder direkte på din mobil. Dog er det ikke bare nyheder. For der er nemlig en funktion, der giver dig mulighed for at push meddelelser hver eneste gang ,der er en nyhed om dit favorit hold.
Så vil du hele tiden være med forrest og have den nyeste viden om lige netop det hold, du støtter, så kan det være en ide at hente Soccer Scores Pro.
SofaScore LiveScore
Den sidste livescore app, som du vil blive præsenteret for her, er SofaScore LiveScore. En af fordelen ved lige netop denne app er, at den ikke kun dækker fodbold, men også 14 andre sportsgrene. Du får alt i alt dækning af hele 15 sportsgrene rundt omkring i hele verden, og dermed er det også en rigtig god app, hvis du også vil tjekke op på andet end lige netop fodboldresultater.
En af deres kæpheste er blandt andet, at samtlige sportsresultater bliver leveret til dig inden for et minut. Så du har hele tiden den seneste melding i lommen, hvis du gerne vil følge med i kampene, når du er på farten.
Det er altså bare fem af de mange livescore apps, der er på markedet. Disse fem har dog udmærket sig som nogle af de bedste, og specielt Futbol24 har vakt glæde hos de mange sportsnørder, fordi den netop har den ekstra feature, som nogle af de andre mangler.
Du glemmer Flashscore.dk s applikationer.
Hej Ken
Tak for tippet 🙂
Mvh Martin