Selvom navnet måske ikke siger dig så meget, når du hører det, så har du med garanti set adidas Handball Spezial i butikkerne eller på en fodboldspilleres fødder. Skoen er nemlig oprindeligt designet til håndboldspillere og deres træning/kamp, deraf navnet, men det gør den ikke mindre egnet til fodboldspillere.
Desuden er skoen ét af de mest solgte produkter hos adidas og har været det stort set lige siden skoens ‘fødsel’.
Skoens design er fra 1979, og komforten og følingen med bolden er så god, at skoen har formået at opretholde sin status som én af verdens bedste sko til at spille håndbold i. Senere er skoen også blevet brugt til at spille indendørs fodbold med. Du kan læse mere her og få viden om, hvorfor skoen er så populær, som den er.
adidas Spezial på fodboldbanen – komfort, design og vægt går op i en højere enhed
Som det er sagt tidligere, er komforten i denne sko høj. Overdelen er af ruskind, som former og bøjer sig efter din fod, når du har gået den til. Samtidig er overdelen så tynd, at du får et rigtig godt touch med bolden på banen. Designet er tidsløst og klassisk, og er grunden til at skoen også er populær udenfor sportshaller.
Overdelen er lavet af det bløde materiale suede – en form for læder, som ofte bliver brugt til sko og jakker. Skoen tilpasser sig derfor hurtigt din fod, da læderet er blødt og medgørligt. Ruskindsoverdelen er samtidig så tynd, at du får en rigtig god fornemmelse med bolden.
Undersålen er såkaldt ‘non-marking’ og sætter ikke spor i hallens gulv ved brug af skoen på banen. Det betyder også, at du uden problemer kan bruge skoen i alle danske indendørshaller.
Overdelen er behandlet, så skoen får et slidt vintage-look. Ydersålen er knopinspireret og giver derfor en maksimal fremdrift når den er på.
Skoen vejer kun 340 gram og er altså et rigtig godt køb både til den indendørs fodboldbane, men også til den almindelige hverdag, hvor du vil have en flot, let og behagelig sko på fødderne.
Eneste minus ved skoen er, at modellen er smal. Har du en bred fod, kan det derfor være, at du ikke kan passe denne sko, og du skal muligvis ud og finde en anden model.
Historien bag adidas Spezial
adidas Spezial er oprindeligt lavet som en sko til håndboldspillere. Designerne bag skoen kunne se, at de tyske håndboldspillere manglede en sko, som var robust nok til at kunne tåle den hårdføre behandling, som de kan få i en håndboldkamp.
Samtidig skulle skoen være så smidig og let at have på, at spillerne kunne foretage hurtige drejninger på banen.
Efter deres lancering af skoen blev den populær blandt håndboldspillere i Tyskland, Skandinavien og Holland, og siden er skoen blot blevet mere populær, kendt og elsket blandt mange mennesker.
Skoen er tidsløs med de karakteristiske tre striber ned på bagenden af skoen. De originale farver er sort og blå, men efterhånden er skoen kommet i så mange forskellige farver, at alle kan få en sko, som de kan lide, og som passer til deres personlige stil.
De karakteristiske striber, som man kan finde på skoens yderside, er blevet kopieret af mange forskellige bands på både tøj og bannere siden adidas’ logo kom frem. Designeren Gary Aspen, som er manden bag Spezials efterfølgere, udtaler i et interview, at han er stolt af at se de tre striber overalt i verden, fordi det for ham er en hyldest til adidas og de værdier, som mærket står for.
Er du på jagt efter alternativer til adidas Spezial, har vi en guide til at vælge den helt rigtige indendørssko til vintersæsonen, som du med fordel kan bruge 5-10 minutter på at læse.