At gå fra en god og dejlig naturgræsbane, til en grusbane er et stort skridt, for der er kæmpe forskel.
Og derfor skal du også vælge de rigtige fodboldstøvler, for du kan ikke forvente, at du kan bruge de samme støvler, som du har brugt på klubbens grønne græsbaner hele sæsonen.
Derfor får du i den her guide, en gennemgang af de vigtige elementer i valget af de rigtige fodboldstøvler til grusbaner – de såkaldte TF fodboldstøvler.
- Hvilke knopper?
- Pasform
- Materialer
Få hjælp til at undgå typiske fejl og finde støvler, der passer præcist til dine behov. Læs guiden, og bliv klogere så du får mest ud af dine fodboldstøvler på grus.
Et helt andet underlag
At betræde en grusbane, er en helt anden fornemmelse end den du har, på en natur- eller kunstgræsbane.
Grusbaner er et meget krævende underlag at spille på. Den er hård, kan indeholde en del ujævnheder og regner det, er den tung – og er det tørt, kan det støve som bare pokker. Og så er stød-belastningen større i knæ og kroppen generelt, versus at spille på naturgræs.
Så for hvert skridt du tager, bliver din krop udsat for mere og mere belastning. Samtidig er grebet ikke på samme niveau, som på naturgræs eller kunstgræs.
Derfor har valget af fodboldstøvler til grusbane større betydning, end du måske lige tror.
Hårdt underlag = brug for mere støddæmpning
Naturgræs og moderne kunstgræsbaner (3G og 4G), er mere eftergivende for din krop, hvorfor du kan bruge FG og AG støvler på de underlag.
Men på grusbaner (og gamle generationer af kunstgræsbaner), er der brug for mere absorbering af stød, da de er hårdere, og derfor er de såkaldte TF fodboldstøvler, som er dem du skal bruge på grusbaner, udstyret med en tykkere mellemsål, der også er mere elastisk.
Derved bliver stød til fødder, knæ og hofter absorberet langt bedre. Og sammen med de mange flere og meget mindre knopper på TF støvlerne, en bedre fordeling af belastningen på dine fødder.
På den måde får du den stabilitet du har brug for, så du har en behagelig oplevelse, når du træner på grus.
Mere slid = behov for stærkere støvle
Når du spiller på grus, er dine fodboldstøvler udsat for langt mere slid, end på græs – natur såvel som kunst.
Man kan godt beskrive det som sandpapir, der masserer overdelen og sålen på støvlerne. Derfor er TF støvler bygget mere solidt, end tilsvarende FG og AG modeller.
Sålkanter og syninger er forstærket og overdelen er ofte lavet i et slidstærk materiale der gør, der bedre kan modstå friktionen fra småstenene på en grusbane.
Så du får en levetid du også ville forvente af FG og AG støvler, og en bevarelse af funktionaliteten i støvlerne. Selv i en hård sæson på gruset.
Knopperne skal være de rigtige
Knopperne på TF støvler, er meget kortere og der er mange flere af dem, end du ser på såkaldt almindelige fodboldstøvler, til naturgræs eller kunstgræs.
På grus har du brug for, at knopperne “bidder” sig ned i gruset, uden at du føler, at du bliver låst fast i underlaget. Og det er knopperne på TF støvler netop designet til at gøre.
På den måde minimeres risikoen for at glide, du får bedre balance og på den måde er det langt færre vrid i knæ, ankler og andre led.
Tager du chancen med FG- eller AG-støvler vil du opleve, at de længer knopper “hakker” for meget i gruset og kan hæmme dine bevægelser – det påvirker både sikkerhed og præstation.
TF knopper
- TF (Turf) knopper: designet til kort, hårdt underlag.
- Tykkere sål for bedre støddæmpning – ideelt på hårde grusbaner.
- Solid konstruktion: TF-støvler er bygget til ekstra slid, da grus slider mere på skoene.
- Sammenligning med FG- og AG-støvler for at tydeliggøre forskelle.
TF er en forkortelse for “Turf” og kan oversættes direkte til “græstørv”.
På den måde giver forkortelsen faktisk ikke den store mening, for TF fodboldstøvler er skab til alt andet end græs.
Med de små og mange gummiknopper, er TF støvler netop særdeles velegnede til grusbaner.
Du skal vælge rigtigt
Vælger du det forkerte knopsystem til det underlag du skal spille på, mærker du det hurtigt.
Uanset om du vælger TF støvler til en våd og smattet græsbane eller om du vælger FG eller AG støvler til en grusbane.
Uanset hvilket scenarie du befinder dig i, vil du ikke opnå det optimale greb i banen, med det resultat, at dine bevægelser ikke er så frie som de skal være, for at du kan spille op til dit bedste, og at belastningen for din krop er hårdere end nødvendigt.
Vælger du ikke TF støvler når du skal spille på en grusbane, vil du opleve, at sidder for godt fast, fordi knopperne på FG og AG støvler vil bore sig for langt ned i underlag og det begrænsede antal knopper vil gøre, at det mere uforudsigelige underlag som grus er, vil være en større udfordring i forhold til stabilitet og balance.
Når underlaget er ujævnt og hårdt, er der brug for mange og små knopper, der kan tilpasse sig underlaget. Uanset om det er en våd eller tør grusbane, der er blevet spillet på af mange før dig, eller lige er blevet kørt igennem med en rive og er dejlig jævn.
Materialevalg og pasform
Når du vælger fodboldstøvler til grusbaner, er materialet i overdelen lige så vigtigt, som det er til alle andre underlag, når det kommer til komfort og ydeevne.
Vælger du støvler i læder, får du et materiale der former sig bedre efter din fod og dermed oftest giver en tættere pasform og god boldkontrol. Til gengæld får du fornøjelsen af mere pleje, og støvlerne bliver lidt tungere i regnvejr.
Med syntetiske materialer slipper du lettere på vægten – specielt i regnvejr, og du får mere slidstyrke.
Til gengæld får du sjældent lige så god pasform og komfort, som med læderstøvler.
SÅ: Læderstøvler kræver som sagt mere pleje, og når jeg tidligere har nævnt, at grusbaner i forvejen slider mere på støvler end naturgræs eller kunstgræs, er det værd at overveje en ekstra omgang, inden du vælger materiale.
Derfor skal du overveje hvad der tæller mest for dig. Skal de holde længst muligt, er det oplagte valg syntetiske materialer, men vil du betale mere og bruge tid på at holde dem rene og smøre dem ind i læderfedt, så du får mere komfort, er læder et dejligt valg.
Find den rigtige pasform
Pasformen er vigtig, og du skal derfor vide hvad du skal kigge og mærke efter, når du prøver støvlerne og vurderer om de er det rigtige valg for dig.
Hælen skal være “låst fast” i støvlen. Støvlen skal naturligvis ikke gnave, men omvendt må hælen heller ikke “svuppe” op og ned.
Forfoden skal have plads, så tæerne kan bevæge sig naturligt, men igen må der ikke være så meget luft, at du føler forfoden skøjter rundt i støvlen. Så mister du balancen og kontrollen.
Sørg i øvrigt forat prøve støvlerne med strømper på, der matcher de strømper du bruger i kamp og til træning, så du får testet støvlerne rigtigt inden du tager en beslutning.
OBS: Har du brede fødder eller har haft problemer med hælen eller fordoden, kan du overveje et par støvler, der giver lidt ekstra plads foran eller ekstra støtte i hælen.
Tips til test når du køber
Da du ikke må tage støvlerne med på banen, hvis du gerne vil kunne bytte dem, kan det være svært at teste dem 100% inden du køber.
Men når du prøver dem, er det en god idé at gå lidt rundt og hoppe og dreje, så du får en fornemmelse om støvlen sidder rigtigt.
Køber du online, bør du tjekke vores størrelsesguide til fodboldstøvler, ligesom du kan læse anmeldelser fra andre. Allerhelst fra andre med samme fodtype som dig, men det kan jo være svært at finde. Og du kan selvfølgelig også forhøre dig i klubben.
Og sørg så altid for, at købe 2-3 størrelser, så du kan prøve dem rigtigt efter.
Går du ned i den lokale butik, kan du tage dine fodboldstrømper med (nyvaskede naturligvis), så du kan prøve støvlerne med dem på.
Praktiske tips til valg af fodboldstøvler til grusbaner
Når du skal vælge fodboldstøvler til grusbaner, kan de rigtige valg gøre en stor forskel for både spiloplevelse og holdbarhed. Her får du konkrete råd, som hjælper dig med at finde støvler, der passer til dig og de forhold, du spiller under.
Det er nu engang sjovest, når du vælger rigtigt første gang. At fortryde køb af støvler, som ikke kan byttes fordi de har været brugt, er decideret træls.
Derfor har jeg samlet 3 konkrete tips til dig, som du forhåbentlig kan bruge når du skal købe fodboldstøvler til grus.
1. Prøv støvlerne med det samme
Du skal ikke vente med at prøve støvlerne, til du står på sidelinjen eller sidder i omklædningsrummet og skal bruge dem.
Du skal have en klar fornemmelse af, at du har valgt de rigtige støvler, inden de skal i brug på banen.
Og lad være med at stole 100% på størrelsesguiderne. De er gode værktøjer, især når du køber online. Fødder er meget forskellige, så én ting er længden på din fod (som er det størrelsesguides kan hjælpe med), noget andet er pasformen.
2. Undgå røde knopper
Der er ingen vej uden om TF knopsystemet, når du skal spille på grus, hvis du vil have den optimale fornemmelse på banen.
Og undgå for alt i verden SG støvler, om det er med metalknopper eller ej.
Du kan være heldig at slippe afsted med FG eller AG støvler, især hvis du er en let spiller, men prøver du først TF støvler, vil du hurtigt mærke den store forskel.
3. Overvej holdbarhed og vedligeholdelse
På samme måde får du klart den bedste oplevelse, ved at vælge støvler i det materiale der passer dig.
Er du til optimal pasform og dermed et lækkert touch på bolden, og du gerne vil bruge tid på at holde dem rene og smøre dem ind i læderfedt med jævne mellemrum, er læder det bedste valg.
Gider du ikke stå med alt for meget rengøring og vedligehold, er syntetisk materiale vejen frem. Så må du leve med et kompromis på pasformen og dermed touchet, men det kan sagtens være pengene værd, hvis det er overordnet giver dig en bedre oplevelse.
Ingen tvivl om, at på grus slides fodboldstøvler hurtigere generelt og fodboldstøvler i læder (eller sågar ruskind) vil det gå endnu hurtigere med, hvis ikke du bruger nok tid på dem efter træning og kamp.
Pleje og vedligeholdelse af støvler på grus
Som med alle fodboldstøvler, er det vigtigt, at passe godt på dine fodboldstøvler – også når de ikke bruges.
Og med støvler der bruges på grusbaner (eller stenmelsbaner for den sags skyld), er det ekstra vigtigt, fordi gruset beskadiger støvlerne mere end jord.
Derfor har vi samlet 5 små tips til at holde dem i live længere.
1. Rens efter brug
Når du spiller på grus, bliver dine støvler lynhurtigt meget beskidte.
Efter træning og kamp er det derfor vigtigt, at du får fjernet al snavs fra især overdelen, men også sålen. Brug en blød børste eller en opvredet klud, så snart du kommer hjem.
Får du det ikke fjernet eller det får lov til at sidde lidt tid, jo mere slides materialet og du risikerer at ødelægge pasformen på støvlerne.
Du skal ikke bruge sæbe eller rengøringsmidler, vand og en klud eller en blød børste er nok.
2. Tørring og formbevarelse
Er dine støvler våde efter brug, skal du sørge for, at de bliver tørret ordentligt.
Når du har renset dem for snavs og grus, kan du tørre dem bedst muligt, med køkkenrulle eller et gammelt håndklæde.
Derefter skal du stille dem til tørring og det gøres bedst i “fri luft”. Du må ikke sætte dem ved eller på direkte varme, som f.eks. en radiator eller brændeovn. Gør du det, udtørrer du overdelen som risikerer af sprække.
Du kan derudover vælge at fylde skoen med lidt avispapir, køkkenrulle eller lignende. Du må dog ikke mase så meget ned i skoen, at du ødelægger pasformen, ved at udvide støvlen.
Er støvlerne meget våde, bør du skifte papiret en gang eller to inden næsten gang du skal bruge dem.
3. Ekstra pleje til læderen
Har du valgt læderstøvler, bør du med jævne mellemrum, benytte læderfedt og imprægneringsspray til at beskytte støvlerne.
På den måde kan du holde læderet blødt og fleksibelt, og undgå at det sprækker. Og på den måde forlænger du også støvlernes levetid.
4. Opbevaring
Fodboldstøvler har bedst af, at stå et sted der er tørt og ikke for varmt.
Lader du dem ligge i tasken for lang tid, kommer de til at lugte og formen kan blive ødelagt, hvis de ligger sammen med andet i tasken. Specielt med læderstøvler.
Om det er i dit bryggers eller hvor du har mulighed for at stille dem, er op til dig. En skohylde kan være en mulighed, eller måske et skur der ikke er for koldt hvis du har den mulighed.
Om sommeren kan du stille dem udenfor, men pas på med at stille dem et sted hvor de kan blive udsat for direkte sollys, da dette også kan ødelægge materialet.
5. Slid på knopperne
Grusbaner slider på støvlerne, og især knopperne på støvlerne, bliver udsat for slitage.
På grusbanestøvler (TF) kan du ikke skifte knopperne ud, men du bør alligevel tjekke, om for mange af dem er slidt.
Ud over at mindske grebet i banen, og dermed øge risikoen for skader, vil slitage af knopperne også ændre måden belastningen på din fod ændres, hvis slitagen er skæv.
Ofte stillede spørgsmål
Det er de såkaldt TF fodboldstøvler der er bedst egnet til grusbaner. De har kortere, tæt placerede knopper, en tykkere sål og en solid konstruktion, der fungerer optimalt på den hårde overflade.
Du kan godt, men jeg vil ikke anbefale det. Knopperne på FG og AG støvler, er færre og længere end på TF støvler, og giver derfor forkert greb i banen (for godt), hvilket kan give skader ud over en generel dårligere fornemmelse når du spiller.
Grusbaner er hårdere og slider mere på kroppen og støvlerne, og derfor er der brug for mere stødabsorbering, og stærkere konstruktion, så dine led belastes mindre og støvlerne holder længere.
Efter brug, bør du fjerne al snavs og jord med med en blød børste eller opvredet klud. Tør dem derefter ved stuetemperatur, og benyt læderfedt og imprægnering, hvis det er læderstøvler.
Når knopperne er slidt i bund, eller slidt skævt, eller når overdelen er revnet, er det tid til at skifte støvlerne ud.