Når det kommer til betting, så er oddsene den centrale del. Mange tror, at odds blot er et tilfældigt tal, som bookmakerne bestemmer. Men det er ikke virkeligheden. Et odds er nemlig baseret på både statistikker, sandsynlighedsberegninger og meget mere.
Hvem sætter oddsene?
Hvem der sætter oddsene, varierer fra bookmaker til bookmaker. Mens nogle platforme bruger deres egne oddsmodeller og har interne teams, som prissætter et væld af markeder hver dag, gør andre platforme brug af eksterne oddsleverandører.
Der findes også andre løsninger. Eksempelvis er der nogle bookmakere, som køber et grundodds, men derefter selv justerer i specifikke markeder. Det kommer derfor an på den pågældende udbyder i forhold til, hvordan odds bliver sat. Det gør også, at oddsene kan være forskellige på forskellige platforme på præcis den samme kamp.
Hvordan beregnes et odds?
Et odds er kort og godt en vurdering af, hvor sandsynligt et bestemt udfald er. Hvis et hold eksempelvis vurderes til at have en 50 % chance for at vinde, svarer det teoretisk set til et odds på 2,00. Dette bliver typisk omtalt som implied probability – også kendt som implicit sandsynlighed.
Den første opgave for en bookmaker er ikke blot at finde frem til et tal. Bookmakeren skal estimere den pågældende sandsynlighed så præcist som overhovedet muligt. For at kunne gøre dette bliver alt lige fra hjemmebanefordel, holdets seneste resultater, skader, vejrforhold og meget mere analyseret.
Sandsynligheden bliver derfor beregnet først, hvorefter den omregnes til et odds.
Bookmakerens margin
For at skabe en rentabel forretning indbygger bookmakeren en margin i oddsene.
Hvis to udfald reelt vurderes til hver 50 %, ville et helt neutralt marked vise odds 2,00 på begge sider. I praksis vil oddsene ofte være lavere – eksempelvis 1,90 eller 1,95.
Forskellen udgør bookmakerens margin, som sikrer, at der på lang sigt kan genereres indtjening.
Denne margin varierer fra marked til marked. Store sportsbegivenheder med en høj konkurrence mellem bookmakerne har ofte lavere marginer, mens nichemarkeder typisk har højere marginer.
For spillere er marginen vigtig, fordi den påvirker den potentielle tilbagebetaling på et væddemål.
Opening odds og closing odds
Som tidligere nævnt er odds ikke nødvendigvis statiske. De ændrer sig nemlig ofte.
Bookmakeren starter med at offentliggøre et marked. Dette kaldes for opening odds. Det er det første odds, som er baseret på den nuværende information. Efterfølgende begynder markedet at gå i gang.
Der kan forekomme alt lige fra skader til ændrede holdopstillinger eller en ny vejrudsigt, som kan få oddset til at rykke sig. Desuden vil enhver bookmaker reagere på, hvordan spillerne placerer deres væddemål.
Oddset, som er der lige før kampstart, bliver kaldt for closing odds. Typisk ses dette som værende den mest effektive pris, fordi den er baseret på alt den information, som løbende er blevet tilgængelig.
Markedet påvirkes også af professionelle spillere
En bookmaker vælger ikke kun at ændre odds, fordi mange spillere satser på præcis det samme udfald. I stedet påvirkes markedet mere af de spillere, som har stor succes med deres væddemål.
Får en bookmaker for eksempel et væddemål fra en spiller med stor succes, vil dette have en meget større betydning end et væld af de samme væddemål fra almindelige spillere. Derfor kan det ende med, at et marked rykker sig meget, hvis professionelle spillere går efter et specifikt udfald.
Derfor er odds mere end bare tal
For de fleste spillere er odds først og fremmest et redskab til at beregne en mulig gevinst. Men som nævnt flere gange er et odds meget mere end blot et tal. Der er et væld af beregninger og analyser bag dette tal.
Dette er også en af grundene til, hvorfor odds kan variere fra platform til platform. Hvis sportsbetting er inden for ens interessefelt, er det uden tvivl en fordel at lære mere om odds, og hvordan det hele fungerer i praksis. Det kan i sidste ende være med til at forbedre ens chancer for at vinde en gevinst.r ligesom noget om standarden for hvad VM var dengang.
Det kan derfor næppe komme som nogen overraskelse, at fodtøjet, som blev benyttet, var så enkelt og ligetil. Grunden til at sko i fodbold betegnes som støvler stammer utvivlsomt fra de første fodboldsko der blev fabrikeret og de sko man brugte under VM i 1930. For der var reelt mere tale om støvler end om sko.
Fodboldstøvlerne under slutrunden i Uruguay var af massivt læder og støttede foden hele vejen op over vristen og op langs anklerne. Skoene havde derfor mere et støvle-look end et decideret skoudtryk. Materialet var også et andet dengang end nu. I 1930 var støvlerne lavet af hårdt, tungt læder, der fremfor alt skulle levere støtte og beskyttelse fremfor noget andet.
I regnvejr eller på våde græsbaner kunne sådanne støvler blive ekstremt tunge, fordi de absorberede meget vand. Derudover var det yderste af støvlen ofte forstærket med en hård spids for at beskytte spillernes tæer.
Man anslår, at de første fodboldstøvler i starten af 1900-tallet vejede 1 kg hver. Men at denne vægt kunne næsten fordobles ved vandabsorbering. På den måde kunne man altså snildt løbe rundt med sammenlagt 4 kg vægt i fodtøj på fødderne. hvis det regnede i kampen. Det er altså 4 liter letmælk spundet rundt om fødderne i 90 minutter.
VM i 1982 – En moderne klassiker fødes
De tunge arbejdssko, som spillerne havde på i VM i 1930, forblev faktisk en del af fodboldkulturen gennem adskillige årtier. Først i 1940’erne og 1950’erne begyndte man at ændre lidt på stil og form.
Det tunge læder blev erstattet af lettere lædermateriale og den hårde snude med forstærket skal blev taget ud. Bunden med stålknopper blev også forbedret, hvilket samlet set gjorde fodboldstøvlerne mere komfortable og lettere ved VM i Schweiz i 1954 og VM i Sverige i 1958.
Vi skal dog først frem til slutningen af 1970’erne, før vi for alvor ser en revolution i designet af fodboldstøvlen. Det er naturligvis det tyske sportsbrand Adidas, som sætter sig for at lave en helt ny, mere strømlinet, let og lækker støvle, som skal kunne passe bedre til den moderne fodboldspillers krav til fodtøjet. Resultatet ligger klar i 1979, hvor Adidas kan præsentere modellen ‘Copa Mundial’ som er produceret med henblik på VM slutrunden i Spanien i 1982.
Copa Mundial modellen er tæt på at være historiens mest succesfulde fodboldstøvle. Selvom der er støvler i dag, som er skabt på baggrund af større videnskab og med klart mere komfort, så bruges den gamle Adidas-støvle stadig i dag her 47 år efter.
Adidas var fremsynede og skabte en tidløs støvle, der allerede dengang besad noget af fremtidens vision for komfort og optimering, men som også indeholdt datidens krav til luksus-materialer i form af det stærke og smidige læder.
Det kan derfor næppe komme bag på nogen at Copa Mundial er blevet benyttet af nogle af verdens absolut bedste fodboldspillere. Støvlerne blev brugt flittigt af alt lige fra Franz Beckenbauer, Diego Maradona og Zinedine Zidane.
VM i 2026 – Teknologi, maksimal optimering og bæredygtighed
Når VM i 2026 blæses i gang i Nord- og Mellemamerika til sommer, vil vi samtidig få indblik i et bredt udvalg af vilde fodboldstøvledesigns. De vil have absolut intet tilfælles med støvlerne, som blev båret af spillerne i slutrunden i Uruguay i 1930. Der er dog ét fælles træk ved 1930 og 2026 – støvlerne skal stadig beskytte spillernes fødder, men derudover ophører lighederne så også.
Moderne fodboldstøvler er skabt med henblik på optimering af alle tænkelige parametre på banen: det gælder alt lige fra fart, fodfæste, acceleration, vindmodstand og vægt. Støvlerne er derudover lavet af forskellige kunstige materialer, hvis de ikke ligefrem er lavet af genbrugsmaterialer. Der er i dag nemlig også et stort fokus på bæredygtighed i produktionen af fodboldstøvler.
Design og udseende betyder også alt i dag sammenlignet med tidligere. Hvor alle støvler var enten brune eller sorte i gamle dage, kommer fodboldstøvlerne i alle tænkelige farver. Derudover er vægten reduceret fra tunge sko på to kilo i 1930 til blot 200-300 gram i 2026. Man kan kun gisne om hvordan fremtidens fodboldstøvler vil se ud om 50 eller 100 år.