Ligesom alle andre lande har de danske spillere også deres landsholdstrøjer. Trøjerne er kendetegnet ved, altid at være røde og hvide så det danske flags farver kan blive hyldet på banen. Designet har varieret fra år til år og har været afhængig af, hvilket mærke der sponsorerede trøjerne.
I mange år har det været danske Hummel, som har designet og sponsoreret trøjer til det danske fodboldlandshold. I 70’erne havde DBU ikke en fast sponsor og købte trøjer af forskellige mærker, så som Umbro og Admiral. I 1979 indgik de to organisationer så en sponsoraftale for det danske fodboldlandshold.
De mest populære udgaver af Danmarks landsholdstrøje
Gennem årene er aftalen blev udbygget, så trænerne og spillerne nu havde medindflydelse på, hvordan trøjerne skulle se ud. Den aftale, som DBU og Hummel indgik i 1995 udløb 30. juni 2004 og Adidas blev ny sponser af landsholdets trøjer.
Adidas fremvist for første gange deres trøjer ved EM i Portugal i 2004. Hummel-striberne var nu væk fra spillernes skuldre og ind kom de tre striber i varierende størrelser på spillernes bryst. Dog var farverne de samme: Rød og hvid, ligesom Dannebrog.
I 2016, efter 12 år i Adidas’ trøjer, indgik DBU og Hummel igen en aftale, og det er derfor nu det danske brand, som sponsorere trøjerne til landsholdet. Ifølge den nordiske chef for marketing og kommunikation hos Adidas, Lars Rønne, så har mærket valgt at fokusere anderledes på deres markedsføring af fodbold på nogle nye områder. Derfor valgte mærket i 2016, at afslutte det årelange samarbejde med DBU.
Som de fleste fodboldinteresserede nok ved i dag, så blev Hummel den nye trøjesponser. Flere fans pointere, at de største sejre indenfor dansk fodbold skete i en Hummel-trøje, så glæden er stor hos mange over, at mærket nu er tilbage på de danske fodboldspilleres skuldre.
Spillerdragten anno 2022
En dragt er, ligesom alt andet tøj, ikke bare noget man spytter ud af produktionen uden nogle overvejelser omkring designet, tilpasningen og formen.
Ej heller den danske landsholdstrøje anno 2022 – klar til VM i Qatar.
Trøjen er skabt som en hyldest til dansk fodbolds største triumf, der fandt sted for 30 år siden. Helt præcist den 26. juni 1992, hvor Danmark blev europamestre.
Men.
Den er også skabt som en markering af den nye æra, det danske landshold befinder sig i, i disse år.
Hummel CEO Allan Vad Nielsen udtalte ved lanceringen:
”Selvom trøjen er et remake af 92-trøjen og markerer 30-året for EM-triumfen, ønsker vi ikke kun en nostalgisk hyldest af de gamle legender. Vi skal til VM med et af de stærkeste landshold i nyere tid, og derfor er trøjen også et symbol på, at det er nu, vi skal skabe fremtidens legender. Om 20-30 år vil det forhåbentlig være de nuværende landsholdsspillere, som vi husker tilbage på med samme legendestatus, som vi gør med ’92-holdet i dag”.
”Vi er utrolig stolte af vores nuværende landshold og deres bedrifter både på og uden for banen. De har bevist, at vi ikke skal være bange for at drømme stort. Derfor tror vi også på, at vi kan være med til at skrive ny historie i dansk fodbold – og sammen med Herrelandsholdet drømmer vi om et VM-trofæ til december, der vil gøre trøjen til genstand for en ny generation af landsholdslegender.”
Kilde: DBU.dk
Farverne er, ganske klassisk, røde og hvide for hhv. hjemme- og udebanetrøjen og så har man valgt en helt sort 3. trøje.
Og den netop den sorte farve, er ikke en tilfældighed. Der var undren da den blev lanceret, men en uges tid efter lanceringen, kom Hummel med en forklaring.
Sponsoransvarlig Morten Lund udtalte til BT:
“Den sorte trøje skal man se som et omvandrende sørgebind, som viser respekt til de tusindvis af migrantarbejdere, der har mistet livet, så Qatar kan afholde VM. Den viser også respekt til de efterladte.”
“Så der er et større statement i det her. Det viser, at vi er kritiske over det, der sker i Qatar.”
Kilde: BT.dk
Retro landsholdstrøjer
Som sagt, så er mange af de store højdepunkter indenfor dansk fodbold sket i en trøje fra hummel. Nogle af de største øjeblikke skete i 1984, 1986 og 1992.
Landsholdstrøjen ved EM 1984
Ved dette EM 1984 lykkedes det dansker at spille sig til en imponerede 3. plads. Trøjerne de havde på dengang er et helt klassisk Hummel-look.
Landsholdstrøjen ved VM i 1986
VM 1986 var det første det danske landshold nogensinde var med til. Selvom vi ikke gik videre end til de indledende gruppe, så står trøjen stadig som noget ikonisk den dag i dag.
Landsholdstrøjen ved EM i 1992
Næsten alle danskere husker den 26. juni 1992. Selv jeg, der kun var to år da kampen blev spillet, husker denne dag pga. de mange gentagelser, af de legendariske TV-klip fra kampen.
Landsholdstrøjen fra EM 1992 er således også blevet en af de mest ikoniske trøjer i den danske fodboldhistorie.
Ekstra: Til venskabskampen 6. juni i 2017, havde man lavet en speciel trøje som hyldest til 25 års jubilæet, for den sensationelle triumf. Den kan man stadig få hos Intersport.
Hej Sveske.
Der mangler et par nutids “r” i din tekst og Danmark blev ikkke nr 3 ved EM i ’84. Jeg meder de kun nåede til kavrtfinalen. 🙂
Hej Flemming
Danmark endte faktisk på en 3. plads til EM slutrunden i 1984 😉
https://en.wikipedia.org/wiki/UEFA_Euro_1984
Mvh Martin
Næh, nu skal man jo ikke tro på alt hvad Wikipedia skriver.
Der blev ikke officielt udpeget en bronzevinder og de to tabende fra semifinalerne Portugal og Danmark fik heller ikke mulighed for at spille om 3. pladsen. Så faktum må være at Danmark fik en delt 3.-4. plads, sammen med Portugal.
Nej det er rigtigt.
Der blev ikke afviklet en kamp om 3. pladsen – for første gang i øvrigt.
Så ja, det må blive en del 3/4. plads. Eller delt 3. plads om man vil 😉
Mvh Martin