Fodboldstøvler størrelsesguide

Når man køber fodboldstøvler, er det selvfølgelig ret vigtigt, at størrelsen er den rigtige. Det umiddelbart nemt, men størrelserne varierer fra mærke til mærke.

Brug derfor denne guide, når du næste gang skal finde den rette størrelse på dine nye fodboldstøvler.

Find den størrelse der passer dig
Hvis din fod er 24,5 cm. lang og støvlen er af mærket Adidas, skal du kigge fter følgende størrelser:
  • UK: 3,5
  • US: 4,5
  • Europa: 36,5
Resultaterne er kun vejledende. Sørg altid for, at afprøve støvlerne. Læs meget mere om, hvordan du vælger de perfekte fodboldstøvler her.

Generelt om størrelser og pasform

Generelt skal dine fodboldstøvler have samme størrelse som dine almindelige sko. Så brug det som udgangspunkt, når du vælger dine støvler.

Du skal dog huske på, at du skal have fodboldstrømper på, når du bruger fodboldstøvlerne, og derfor skal der være plads til en tykkere strømpe, end du har på i dine almindelige sko.

Mål din fod

Derfor er det en god idé at måle din fod med fodboldstrømper på for at finde den rette størrelse. Ved at have din fods længde kan du også finde den rigtige størrelse på tværs af mærker. Du kan bruge tabellen herunder.

Du måler din fod ved at lægge et stykke papir på gulvet op ad væggen. Placer din fod på papiret med hælen op ad væggen, og marker det yderste af din fod på papiret. Sørg for at papiret er stort nok.

Bagefter måler du fra papirets kant og til din markering, og du har din fods længde. Husk at tage et par fodboldstrømper på, så du får den rette størrelse.

Skal sidde til uden at klemme

Når du har fundet den rette størrelse, er det vigtigt, at støvlen også sidder godt på foden. Støvlen skal sidde til på foden, dog uden at klemme. Der skal være cirka en centimeter mellem din fod og skosnuden. Så har du den rette størrelse.

I forhold til pasformen skal du også være opmærksom på materialet. Læder giver sig i starten, mens støvler lavet af syntetisk materiale ikke giver sig. De skal derfor sidde godt til fra start.

Prøv flere forskellige støvler, så du ved, hvilken der passer bedst til din fod.

Skal du købe støvler til et barn, så tjek guiden Fodboldstøvler til børn – sådan finder du de rigtige.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar