Guide: Vælg de bedste fodboldstrømper

Du har nok tænkt meget over, hvilke fodboldstøvler du skal have, og hvilket tøj du spiller i. Men hvad med dine strømper?

Det er nemlig ikke uden betydning, hvilke strømper du tager på, når du spiller fodbold.

Udvalgte fodboldstrømper

Det vigtigste er, at de sidder godt til på din fod, så de ikke giver dig vabler. Så prøv også strømperne med dine fodboldstøvler, så du kan mærke, hvordan de er at have på i kamp og til træning.

Længde af strømper

Der findes både lange og korte fodboldstrømper, men i kamp skal man have de lange på. I fodboldloven står der nemlig, at benskinnerne skal være dækket af strømperne.

De korte kan bruges til træning eller hvis man bare spiller for sjov.

Herunder kan du blive klogere på, hvilke strømper der passer dig bedst:

  • Materiale – lær mere om, hvilke materialer strømperne er lavet af.
  • Mærkerne – vi ser på de største mærker og deres bud på en god fodboldstrømpe.

Materialet

Fodboldstrømper er enten lavet af naturlige materialer eller syntetiske materialer. Når du leder efter et par strømper er det godt at vide mere om materialerne, så du kan finde strømper, der giver lige netop det, du har brug for.

Generelt er de naturlige materialer blødere om foden, men absorberer sveden, og det kan gøre sokkerne fugtige og skabe friktion, der giver vabler.

Fodboldstrømper i forskellige materialer

De syntetiske materialer er derimod gode til at transportere sveden væk fra foden. Det holder strømperne mere tørre end dem, der er lavet med naturlige materialer.

Producenterne er begyndt at blande de to typer af materialer, og vi gennemgår her fordele og ulemper ved de forskellige materialer:

  • Bomuld
  • Uld
  • Akrylfiber
  • Nylon
  • Polyester

Bomuld

Strømper lavet af bomuld er rigtig behagelige at have på, men de holder på sveden, så strømperne bliver våde. Det kan være med til at give vabler.

Nogle sokker laves i et materiale, der kombinerer bomuld med et syntetisk materiale for eksempel nylon. De er bedre til at få sveden væk fra foden, end strømper i 100 procent bomuld.

Uld

Ligesom bomuld er uld et naturligt materiale. Det holder bedre end bomuld og er bedre til at absorbere sved uden at føles våde.

Strømperne er bløde, men skal vaskes i hånden.

Akrylfiber

Akrylfibre er noget af det mest brugte i sportssokker i dag. De er gode til at transportere sveden og holder fødderne tørre.

Materialet er meget let, holdbart og blødt. Det ses tit i kombination med andre materialer for eksempel bomuld.

Nylon

Nylon bruges mest i strømper, hvor andre materialer blandes ind. Det holder nemlig sin form godt og er meget slidstærkt.

Til gengæld er nylon ikke et godt materiale til at få sveden væk fra foden. Det er derfor, man bruger det til at blande med andre materialer, hvor nylon kan give styrke og elasticitet.

Polyester

Polyester bliver blandt andet brugt til at lave Nikes Dri-Fit materiale. Ligesom nylon er polyester også holdbart og god til at transportere sved væk. Det er netop også det, at Nikes Dri-Fit materiale er kendt for.

Det fungerer godt med alle slags materialer og bruges derfor ofte, når man blander materialer.

Mærkerne

Der findes mange producenter af fodboldstrømper, og de har mange forskellige modeller. Det kan være svært at overskue, hvilke strømper der er det bedste valg. Vi giver der her en række eksempler fra disse mærker:

  • Nike
  • Adidas
  • Select
  • Puma
  • Joma
  • Trusox
  • Metasox

Nike

Nike Elite Match Fit

Strømperne findes i både en lang udgave og en kort udgave, der har tilføjet navnet Crew. For begge typer er der tale om rigtig gode fodboldstrømper.

Nike match fit
Den lange udgave af Nikes Elite Match Fit.

For ud over at strømperne er lavet i Nikes Dri-Fit materiale, som transporterer sveden væk, så har begge strømper fået tilført ekstra komfort i foden.

De er lavet med en speciel designet støddæmpningszone, der tager presset fra fodboldstøvlen, og med Dynamic Arch Compression i foden giver de et støttende fit.

Der er ekstra polstring om anklen for at give øget beskyttelse og støtte. Til slut er strømperne lavet specielt til den højre og venstre fod, og det giver også et bedre fit.

Strømperne fås i mange forskellige udgaver, som matcher forskellige landsholds farver. Blandt andre Brasilien, Holland og Portugal.

Classic II

Nike Classic
Klassiske Nike strømper.

Nike har også et par klassiske fodboldstrømper med navnet Classic II.

De er lavet i Dri-Fit, som gør dem behagelige at have på. Strømperne er designet specielt til højre og venstre fod for den bedste pasform.

Strømperne fås i mange forskellige farver blandt andet sort, blå, orange og til den lidt mere vovede type: Pink.

Adidas

Milano

Adidas milano
Adidas’ Milano strømper.

Den klassiske strømpe Milano, som er lavet i et enkelt design med smarte ventilationsåbninger i netmaterialet.

Strømperne fås i flere forskellige farver blandt andet sort, hvid og blå.

 

 

Adisock 12

Adisock 12
Sorte Adisock 12.

Adidas har også lavet en lidt mere avanceret strømpe. Den hedder Adisock 12 og er lavet med en anatomisk placeret støddæmpning og netventilation, der giver komfort under hele kampen.

Støddæmpningen er med til at støtte foden og beskytte områder med høj belastning.

Adisock fås også i flere forskellige farver, så der er helt sikkert en, der falder i din smag.

 

Climate half-cushioned crew

Adidas crew
Climate half-cushioned crew-sokker.

Adidas har også lavet et par korte strømper med det lidt lange navn: Climate half-cushioned crew-sokker.

Her får du et par rigtig gode sportssokker, som også kan bruges til fodboldtræning. Strømper er en lavet med støddæmpning og netventilation, som Adisock 12-strømperne.

Derudover er der lagt det svedtransporterende Climalite-stof og flade sømmer over tæerne for komfort. Den flade søm reducerer friktion, og dermed er der mindre risiko for at få vabler.

Der er støtte til svangen, og så er strømperne lavet specielt til højre og venstre fod, og det giver en bedre pasform.

Select

Select
Røde Select fodboldstrømper.

De fleste, der har spillet fodbold i en klub i Danmark, har iført sig et par Select fodboldstrømper.

Det danske mærke er at finde i mange klubber, og det er også nogle gode strømper til en rigtig god pris.

Foden er lavet af en kombination af bomuld og nylon, mens resten af strømpen er lavet af nylon og elastiktråd.

De er både behagelige at have på og holder længe. Desuden fås i de flere forskellige farver og endda med eller uden striber.

Puma

Puma
Sorte og gule strømper fra Puma.

Puma holder det meget simpelt med deres Team fodboldstrømper. De er lavet af en kombination af polyester, bomuld og elastan.

Elastanen giver ekstra elasticitet omkring foden og anklen, og bomulden gør dem bløde at have på.

De fås i flere forskellige farver blandt andet blå, grøn og gul.

Joma

Joma
Kvalitet til en god pris: Jomas strømper.

Det spanske sportsmærke Joma har lavet nogle rigtig gode strømper til en fornuftig pris i deres Classic fodboldstrømper.

De har et meget enkelt design og er lavet i et holdbart materiale. Faktisk har flere store forhandlere af fodboldudstyr i USA givet dem rigtig gode anmeldelser.

Det bliver fremhævet i anmeldelserne, at strømperne sidder godt og føles godt om foden. De er holdbare, og så er prisen god.

Strømperne fås i flere farver også i en stribet udgave.

Trusox

Lang
Den lange udgave af Trusox.

Trusox er et mærke af strømper, som vinder mere og mere frem.

Fordelen ved dem er, at de har gummidutter på begge sider af strømpens fod, så man står bedre fast i støvlen.

Flere stjerner som Luis Suarez og Gareth Bale bruger strømperne. Vi har lavet en gennemgang af dem i denne guide: Alt hvad du skal vide om Trusox.

Metasox

Metasox
En kort udgave af Metasox.

Metasox er nogle unikke strømper, hvor tanken har været at beskytte foden mest muligt for skader.

Strømperne er udviklet sammen med professionelle klubber og den engelske landsholdsspiller Matt Jarvis.

I strømperne er der lagt et 3 mm. silikoneindlæg ovenpå vristen, og det er med til at øge beskyttelse, giver mere styrke og præcision i dit spark. Altså de tre P’er:

  • Protection – indlægget beskytter knoglerne i foden.
  • Power – indlægget tager imod bolden og gør kontaktperioden med bolden længere, og det giver øget sparkestyrke.
  • Precision – indlægget øger ens såkaldte sweet spot, altså det flade stykke på foden, og det skal give dig mere præcision i dit skud.

Der er en flad søm i tåen for at øge komforten. Strømperne fylder lidt mere i støvlen, så det er en god idé at prøve den sammen med ens støvler for at se, om man kan vænne sig til en tykkere strømpe.

Metasox findes i både en lang og en kort udgave. Man kan bruge den på samme måde som Trusox, hvor man klipper skaftet af sine fodboldstrømper af og sætter udenpå sine Metasox. På den måde kan man bruge dem både til træning og kamp.

Unisport.dk oplyser, at deres brugere oplever, at Metasox er små i størrelsen, så derfor skal man overveje at købe strømpen lidt større end normalt.

Matt Jarvis viser her Metasox: