Fodboldstøvler uden snørebånd

Hvad har fodboldspillere som Paul Pogba, Heung Min Son, Andreas Christensen og Joao Felix til fælles? De bruger fodboldstøvler uden snørebånd. Fodboldstøvler uden snørebånd? Kan man det? Ja, det kan man faktisk. De fleste tænker muligvis, at fodboldstøvler har snørebånd, men over de seneste år, er store brands som Adidas begyndt at producere ”laceless” fodboldstøvler. Den første fodboldstøvle uden snørebånd blev lanceret i 2006 af Lotto. I 2016 kom Adidas med deres første fodboldstøvle uden snørebånd, og markedet eksploderede. Lige siden har Adidas haft flere fodboldspillere til at være deres frontfigurer, når de reklamerer for deres fodboldstøvler uden snørebånd. Adidas har en spiller til at repræsentere hver silo.

Adidas har 3 siloer af fodboldstøvler og alle 3 har en støvle uden snørebånd som topmodel. Det drejer sig om:

New Balance har modellen New Balance Tekela V4 Pro og Lotto har modellen Lotto Solista, som laves uden snørebånd. Udover Adidas, New Balance og Lotto er der ikke andre af de mærker vi kender, som laver fodboldstøvler uden snørebånd.

Fodboldstøvler med snørebånd og uden snørebånd giver vidt forskellige oplevelser på en fodboldbane. Udseendemæssigt er der dog ikke de store forskelle, da de ligner hinanden relativt meget. Som det ses i nedenstående billeder, så er den synlige forskel egentlig bare, at det ene par har snørebånd, og det andet par har ikke.

Der er dog den forskel, at støvlen uden snørebånd koster ca. 200 kr. mere end støvlerne med snørebånd. Støvlen uden snørebånd koster 2199 kr. fra ny, og den med snørebånd koster 1999 kr. fra ny. Er du på udkig efter fodboldstøvler uden snørebånd, men føler, at det er svært at vurdere, om du skal tage chancen? Læs med her, hvor du nu bliver præsenteret for nogle fordele og ulemper ved fodboldstøvler uden snørebånd.

Fordele ved fodboldstøvler uden snørebånd

  • Det kan føles som om, at man ikke har fodboldstøvler på, men i stedet er iført sokker, fordi følelsen er så behagelig. Det er en slags sømløs følelse, som kan være svær at sætte ord på. Det kan beskrives som om, at man har et par sutsko på. Det giver i hvert fald en utrolig komfortabel følelse, som fodboldstøvler med snørebånd ikke kan give på samme måde.
  • For nogen kan de også være rigtig nemme at få på. Hvis du har en relativ smal fod, er de nemme at træne ned i, og du vil temmelig sikkert ikke opleve de store komfortproblemer.
  • Mange bryder sig ikke om det stramme fit som en fodboldstøvle giver, og hvis du er en af dem, så kunne det være, at du fodboldstøvler uden snørebånd er noget for dig.

Ulemper ved fodboldstøvler uden snørebånd

  • Hvis din fod ikke passer til støvlen, er der ikke noget at gøre, da der ikke kan justeres med snørebånd.
  • For at kunne bruge en fodboldstøvle uden snørebånd, skal ens fod passe stort set perfekt for, at man kan få den bedste oplevelse.
  • Det er begrænset, hvor stramt en fodboldstøvle uden snørebånd kan sidde, da man ikke kan stramme den til med snørebånd. Så hvis den er en smule for løs, når du har taget den på, så kan du ikke gøre noget ved det. Så er det sådan den kommer til at sidde hele tiden.
  • Så hvis du er en af dem, som elsker, når støvlen sidder helt klistret til foden, og du foretrækker, at der ikke er noget ekstra plads inden i støvlen, så er fodboldstøvler uden snørebånd nok ikke for dig.
  • Hvis den derimod er en smule for stram, så kan du heller ikke løsne den. De fleste fodboldstøvler uden snørebånd sidder dog tættere omkring midten af foden, så støvlen stadig kan sidde så godt fast på foden som muligt.
  • Derudover kan folk med bredde fødder have svært ved at komme ned i støvlen, da åbningen ikke er så samarbejdsvillig til en bred fod.
  • En anden ulempe er, at de er dyrere end fodboldstøvler med snørebånd. En topmodel fra Adidas koster 2199 kr. for en fodboldstøvle uden snørebånd. Samme støvle med snørebånd koster 1999 kr.

Der er derfor fordele og ulemper ved at købe fodboldstøvler uden snørebånd, og det anbefales klart herfra, at man prøver fodboldstøvlerne før man køber dem, da de er meget anderledes at have på sammenlignet med normale fodboldstøvler med snørebånd.

Du får her et overblik over priserne på topmodellerne, som ikke har snørebånd fra Adidas, New Balance og Lotto, så du kan danne dig et overblik over prisforskellen.

PrisklasseGennemsnitspris
Adidas 2199 kr.
New Balance Tekela V4 Pro1899 kr.
Lotto Solista 1049 kr.

Nu har du et overblik over, hvad de forskellige modeller koster, og du føler forhåbentlig, at du er blevet klogere på fodboldstøvler uden snørebånd.

Der er naturligvis forskelle på fodboldstøvler uden snørebånd. Alle modeller er forskellige. Nogen modeller er med fokus på fart, og andre modeller er med fokus på f.eks. kontrol.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt du skal tage skridtet og købe fodboldstøvler uden snørebånd, så følger her en række fodboldspillere, som enten har brugt eller stadig bruger fodboldstøvler uden snørebånd samt hvilken model de brugte.

SpillerModel
Paul PogbaAdidas Predator Edge +
Heung Min SonAdidas X Speedportal +
Mohammed SalahAdidas X 18+
Joao FelixAdidas Copa Sense +
Paolo DybalaAdidas Copa Sense +
Andreas ChristensenAdidas Copa Sense +
Eder MilitaoAdidas x Speedportal +
Mesut ÖzilAdidas Ace 16 +
PepeAdidas Predator Edge +
Joakim MæhleAdidas X Speedportal +

Listen her indeholder mange forskellige spillertyper. Forsvarsspillere, målscorere, playmakere, teknikere mm. Hver fodboldstøvle uden snørebånd er forskellige. De kan bidrage med forskellige former for kvaliteter. Det er dog vigtigt at vide, at man sagtens kan bruge Adidas X Speedportal + selvom man er forsvarsspiller. Det gør danske Joakim Mæhle f.eks.

Man skal derfor ikke være Heung Min Son og lave masser af mål for at bruge dem. I sidste ender kommer det ned til dine personlige præferencer, og hvilke egenskaber du foretrækker dine fodboldstøvler skal indeholde. Jeg håber, at denne guide til fodboldstøvler uden snørebånd har givet dig svar på dine spørgsmål, og at du har opnået nok viden til at beslutte, om du skal købe fodboldstøvler med eller uden snørebånd.