Siden Knud Lundberg, for 60 år siden, introducerede indendørs fodbold på den danske sportsscene, har det været et populært alternativ til regulær fodbold. Sporten er især populær blandt unge og bliver flittigt benyttet over vintersæsonen, hvor udendørsbanerne ikke kan tages i brug.
Indendørs fodbolds helt store styrke i forhold til regulær fodbold er, at der er langt større vægt på taktisk snilde og teknisk kunnen. Derfor er sporten blevet brugt til at træne børns placeringsevne på banen og deres teknik. Mange er vokset op med at spille indendørs fodbold hver vinter, så sporten vil for mange holde en helt speciel plads i hjertet.
Imidlertid har det tyske fodboldforbund har besluttet at fjerne alt indendørs fodbold og i stedet erstattet det med Futsal. DBU er begyndt at følge i tyskernes fodspor, og for eksempel har DBU København allerede permanent udskiftet indendørs fodbold med Futsal i deres turneringer.
DBU’s elitechef John Helt er citeret for at sige, at Futsal er fremtiden, så alt tyder på, at udviklingen mod at lave en total udskiftning af indendørs fodbold til fordel for Futsal kommer til at ske inden for en overskuelig fremtid.
Forskellen på indendørs fodbold og Futsal
Der er en række ligheder mellem indendørs fodbold og Futsal. Begge sportsgrene bliver spillet på en håndboldbane med tilhørende håndboldmål, hvorfor mange anser Futsal som værende den sydamerikanske pendant til indendørs fodbold. Der er dog en række forskellige på sportsgrenene. Vi har samlet nogle af de mest essentielle, så du ved lige præcis, hvad forskellen er mellem Futsal og indendørs fodbold!
For det første er banen i indendørs fodbold indrammet af en 1 meter høj bande, og hvert hold har 4 spillere. Der spilles ikke med en reel målmand, da man ikke må spille bolden med armen. I Futsal spilles der ikke med bander, og der benyttes indspark i stedet for indkast, hvis bolden skulle ryge ud af spil. Derudover er der 4 markspillere på hvert hold samt en målmand, som må tage med hænder i straffesparksfeltet. Der spilles også betragteligt længere tid i Futsal sammenholdt med normal indendørs fodbold. Den største og mest mærkbare forskel på de to sportsgrene er dog, at man benytter en anden type bold i Futsal. Denne bold er mindre og hopper også mindre end en normal indendørs bold. Dette gør den nemmere at kontrollere og opfordrer derfor til mere teknisk spil ved jorden.
Selvom Futsal bliver mere og mere populært, vil det sandsynligvis tage noget tid før indendørs fodbold ikke længere er en faktor, da sporten er højtelsket blandt mange. Det mest sandsynlige scenarie er derfor, at der både vil blive afholdt Futsal stævner, men at de traditionelle indendørs fodboldstævner vil beholde sin plads, som vi kender det i dag.
En ting de to former for fodbold har til fælles, er at man bruger de samme støvler, da begge former foregår indendørs.
Så uanset om du spiller futsal eller indendørs fodbold, eller begge dele, kan du med fordel læse vores guide til indendørs fodboldsko.
Hej jeg vil bare høre efter hvor henne kan men gå til indendørs fodbold
Hej Benjamin
Det kan man i en helt almindelig fodboldklub 🙂
Hvilken alder snakker vi om?
Mvh Martin
Findes der Futsal/indendørsfodbold for drenge på 15 år
Hej Suzanne
Jeg vil anbefale dig, at tage fat i den lokale afdeling af DBU for at høre, om de kan hjælpe dig.
Som det er lige nu, er der meget få rene futsal-klubber i Danmark og så vidt jeg ved, er de fleste for senior.
Flere og flere klubber spiller dog futsal om vinteren, i stedet for den klassiske indendørs bold, men det er ikke udbredt med rene futsal klubber.
DBU Bornholm: https://www.dbubornholm.dk/
DBU Fyn: https://www.dbufyn.dk/
DBU Jylland: https://www.dbujylland.dk/
DBU København: https://www.dbukoebenhavn.dk/
DBU Lolland-Falster: https://www.dbulolland-falster.dk/
DBU Sjælland: https://www.dbusjaelland.dk/
Mvh Martin