Italiens VM fodboldtrøje

Denne side indeholder reklamelinks til samarbejdspartnere.

Med fire VM titler, er Italien kun overgået af de brasilianske værter når det kommer til triumfer ved VM. Senest var det Marcello Lippi og ikke mindst Fabio Cannavaro, der ledede de azurblå til finalesejr over Frankrig i en dramatisk finale i 2006, med både straffespark og rødt kort til Zinedine Zidane.

I år skal man så forsøge at gøre det efter, for forventningerne er ikke til andet en VM titlen i Italien. Og det selvom man ikke har et landshold, der sprudler af talent som f.eks. det spanske, men en finaleplads ved EM i 2012, og spillere som Pirlo og Balotelli, og et italiensk kollektiv, har potentialet til at skabe ravage og måske gå hele vejen.

Italiens VM trøje

Italien VM hjemmebanetrøje
Italien VM hjemmebanetrøje – udlånt af UniSport.dk

Præcis som den hollandske landsholdstrøje og den tyske landsholdstrøje for den sags skyld, så kan man ikke beskylde italienerne for at have valgt farve efter deres flag. Der er dog en ganske fornuftig forklaring på den blå farve, der stammer fra dengang der var noget der hed Kongeriget Italien.

Meget passende var blå den kongelige farve, efter den blå farve der var regionen Savoyens farve, og landsholdets øgenavn “Azzurri” (De Azurblå), stammer da også derfra.

Du kan få alle Italiens VM trøjer, i en “Authentic” udgave til både børn og voksne, hos UniSport.dk →

Farver og design

Som sagt er den italienske landsholdstrøje blå, således også udgaven til VM 2014. Det eneste de bryder dette, ud over det italienske emblem og Pumas logo, er de hvide striber ned langs siderne af det midterste stykke.

Man har tidligere, bl.a. til VM 2010 og EM 2012 senest, benyttet sig af broderede mønstre i det blå, men denne gang har man altså valgt at undlade dette, til fordel for et rent trøjedesign. Helt kedelig er den dog ikke.

Italien VM udebanetrøje
Italien VM udebanetrøje – udlånt af UniSport.dk

For lige at give den et twist og vise, at man altså er italienere og derfor modebevidste, har man lavet en krave med en lille flip, og en falsk åbning i kraven. Meget fint lille krydderi til designet.

Italiens udebanetrøje, eller reservetrøje om man vil, har lidt mere liv, selvom man her har valgt hvid som hovedfarve – måske efter de allerførste udgaver af hjemmebanetrøjen fra VM 1930.

Her har man til gengæld valgt, at lægge nogle tynde blå vertikale linjer på både front og ærmer, mens de kun findes på den nederste del af ryggen, der ellers holdes i hvid. En lækker lille detalje, er at man har lagt det italienske flag ned langs siden af det midterste stykke, samme sted som de hvide striber på hjemmebanetrøjen.

Italienske VM legender

Som den nation med næstflest VM titler i historien, er der naturligvis masser af legender at vælge mellem. Selvom Italiens VM historie også er ret meget op og ned, f.eks. karakteriseret ved 7 gange af have måttet forlade turneringen allerede efter gruppespillet, og yderligere 2 gange allerede i 1/8 finalerne.

Man var det første land til at vinde to titler, da man snuppede både VM 1934 og VM 1938. Her var Giuseppe Meazza den helt store profil. I 1982 hev man så endelig endnu en triumf hjem, denne gang takket være mange mål fra Paolo Rossi.

Til sidst må jeg hive Gianluigi Buffon op af hatten som den tredje og sidste italiensk VM legende, da han var en af de bærende kræfter ved VM 2006, selvom det var Fabio Cannavaro der løb med titlen som Verdens Bedste Spiller det år.

Giuseppe Meazza

Giuseppe Meazza, var 1930’ernes helt store italienske spiller. Ja nogle nævner ham som den største nogensinde. Det skal jeg ikke bevæge mig ud i, men faktum er dog, at han var manden bag Italiens to triumfer i 1934 og 1938, med kåringen som turneringes bedste spiller i 1934 som endnu et højdepunkt. Han var Inter-spiller i 13 sæsoner, og spørger man Inter-fans, om det stadion de deler med rivalerne AC Milan, hedder San Siro eller Giuseppe Meazza, vil de svare sidstnævnte.

Paolo Rossi

Efter triumferne i 38, skulle der gå intet mindre end 44 år, inden den næste italienske triumf fandt sted. Man havde været tæt på i 1970 med en 2. plads, og en 4. plads i 1978, men i 1982 kom triumfen så endelig. Og det i høj grad takket været Paolo Rossi, der ved turneringen blev både topscorer og kåret til turneringens bedste spiller.

En engel var Rossi ikke, bl.a. var han indblandet i en betting-skandale da han spillede i Perugia, og han kom ikke til VM i topform. Efter en elendig indsats i gruppekampene, slog han dog til i knockout kampene med 3 mål mod Brasilien i kvartfinalen, 2 mål mod Polen i semifinalen og et enkelt i finalen mod Vesttyskland.

Gianluigi Buffon

Sidst men ikke mindste, har jeg valgt en levende legende, i form af Gianluigi Buffon. Den italienske landskamps rekordholder, var en af de absolut bærende kræfter ved VM 2006, hvor Italien nok overraskede de fleste og hev VM titlen i land. Kun to mål indkasserede Buffon i løbet af turneringen: Et selvmål og et på straffespark. Fortjent blev han kåret til turneringens bedste keeper, ligesom han samme år, blev kåret til Årets Målmand i Verden.