Listen over spillere, der har trukket en West Ham trøje over hovedet, inkluderer som Rio Ferdinand, Frank Lampard, Paul Ince, Michael Carrick, Jermaine Defoe og Joe Cole, fra de sidste 20 år og Bobby Moore, Martin Peters og ikke mindst matchvinderen fra VM finalen 1966 Geoff Hurst, fra generationerne før.

En imponerende liste af spillere, der alle er kommet op gennem ungdomsrækkerne i klubben fra det østlige London. Alligevel kan man kun prale med tre trofæer fra FA Cup'en som titler på seniorplan.

Kun én gang, er det lykkedes klubben fra Bolyen Ground, eller Upton Park om man vil, at slutte i top 3 i den bedste engelske rækker og her skal vi tilbage til sæsonen 1985-86.

Ellers er klubben mest kendt som en klub fra den midterste del af ligaen og som engang i mellem tager en tur ned i den næstbedste række, for typisk at komme hurtigt op igen.

Danskere i en West Ham trøje

Marc Rieper og Lars Jacobsen er de to eneste danskere, der har optrådt i en West Ham trøje, hvis man ikke lige tæller Winston Reid med, der har boet en stor del af sit liv i Danmark og kunne have valgt det danske landshold, men valgte New Zealand i forbindelse med VM 2010.

Marc Rieper er den klart mest succesfulde med 101 kampe over fire år fra 1994 – 1998. Den store kontante forsvarsspiller, der fik sin senior debut i en AGF trøje, blev en populær skikkelse, med sin kontante spillestil, og med sin statur passede han også rigtig godt ind i den britiske liga.

Lars Jacobsen befandt sig kun på Boleyn Ground i en enkelt sæson (2010 – 2011) hvor det blev til 24 kampe i den klassiske West Ham fodboldtrøje.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar